Nyheder 2021 - HistoriskSamfund

16. december 2021 Af Henrik Denman

Nordens klinkbyggede træbåde - og traditionerne omkring dem - er nu officielt anerkendt af UNESCO som levende kulturarv, der skal sikres og bevares for kommende generationer.

Med optagelsen af de nordiske klinkbådstraditioner på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv anerkender det internationale samfund, at det at kunne bygge og bruge de nordiske, klinkbyggede både skal bevares for eftertiden.

Det betyder også, at de nordiske klinkbådstraditioner løftes ind i en større sammenhæng som del af menneskehedens immaterielle kulturarv. Sammen med forpligtelserne kommer også international anerkendelse og synlighed, der i fremtiden vil bidrage til, at bl.a. Vikingeskibsmuseet i Roskilde kan tiltrække endnu flere besøgende og endnu flere frivillige til fællesskaberne omkring bådene.

Gennem flere tusind år har Nordens klinkbygede både dannet rammen om de nordiske folks tilknytning til havene omkring dem. I små joller skabte kystfiskeren familiens livsgrundlag, og i større skibe sikredes kontakter langs kyster og over endeløse have. Bådene har gennem generationer bundet de nordiske folk sammen fra kyst til kyst, bragt Norden ud i verden og verden tilbage til Norden.

Vikingernes lette, stærke og hurtige skibe var uovertrufne for deres tid. Med dem blev de skandinaviske kongeriger grundlagt. De store, havgående skibe muliggjorde bosættelser i hele det Nordatlantiske område, dannede grundlaget for erobringer og sikrede handelsruter til fra Nordkap til Middelhavet.

Du kan læse mere om verdenskulturarv på Vikingeskibsmuseet på https://www.vikingeskibsmuseet.dk/nyheder/unesco-optager-de-nordiske-klinkbaadstraditioner-paa-listen-over-menneskehedens-immaterielle-kulturarv

Foto: Werner Karrasch. Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde

6. december 2021 Af Henrik Denman

I 1791 blev der indkvarteret en eskadron “Bosniakker” der bestod af 125 mand med heste. Det var, trods navnet, ganske alm. bønderkarle, udstyret med strålende og eksotiske uniformer. De blev beordrede til at lade deres overskæg gro og binde blykugler i dem, for at få det rette tyrkiske præg. De forlod byen i 1816, da Køge ophørte med at være garnisionsby.

Bosniak-eskadronen i Køge er emnet for en stor artikel i den nye udgave af Køge Studier 2020/2021. Det er Jimmy Munk Larsen, der har skrevet den. Hvem skulle have troet, at Køge engang var befolket af en flok beredne soldater med turban og krumsabel?

En anden artikel i årbogen handler om Herfølge Boldklubs 100 års jubilæum i 1921. Artiklen er skrevet af Bo Michael Hansen. I den tredje artikel har Verner Nielsen samlet oplysninger og beretninger om Zone-Redningskorpset i Køge. Vi hører både om redningsopgaverne ude på vejene og kommer med hjem i stationslederens private hjem. Den fjerde og sidste artikel er skrevet af Køge Studiers nye redaktør, arkivar Frederik Stålfors Hansen. Han har skrevet om Køge Byhistoriske Arkivs historie.

Udover årets artikler har redaktøren også en nyhed at præsentere, nemlig et helt up-to-date indslag, der for fremtiden vil være at finde i Køge Studier. I år er det en fotoserie af corona-motiver. Andre år kan det være et nybebygget område eller noget andet aktuelt. For i dag er jo historie i morgen.

Køge Studier fungerer både som lokalhistorisk årbog og indeholder årsberetning for Køge Arkiverne, der består af Køge Byhistoriske Arkiv, Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne, Højelse Sognearkiv og Skovbo Lokalhistoriske Arkiv. Køge Studier kan købes på Køge Arkiverne samt hos Køges boghandlere. Prisen er 100 kr.

1. december 2021 Af Henrik Denman

Professor emeritus P.S. Ramanujam, gennem mange år et meget engageret medlem af Historisk Samfund for Roskilde Amt, har forsket i dansk kolonihistorie i Indien og skrevet om emnet i adskillige videnskabelige bøger og tidsskriftartikler. Også læsere af Historisk Årbog fra Roskilde Amt vil nikke genkendende til artikler ikke mindst om Trankebars historie og tråde tilbage til Roskilde.

Ramanujam har nu kronet mange års arkivstudier og ophold i Trankebar med et stort værk, Unheard Voices. A Tranquebarian Stroll, der som titlen angiver, er en detaljeret og fascinerende gennemgang af Trankebars historie, udformet som en byvandring gennem den sydindiske koloni.

I april 2020 var det 400 år siden, at Danmark fik tilladelse til at grundlægge en koloni, og Ramanujam fortæller i sin bog om de personer, der siden har spillet en rolle i administrationen af handelskolonien. I 1618 sendte Christian 4. og det nydannede Ostindisk Kompagni en ekspedition til Ceylon for at forsøge at sikre det dansk-norske monarki en del af handelen på Asien. Forhandlingerne, der fra dansk side blev ført af adelsmanden Ove Giedde, endte uden resultat, og ekspeditionen sejlede derfor fra Ceylon videre til den indiske kyst, hvor det lykkedes at få en aftale i stand med en lokal hersker, Nayakaen af Tranjavur.

Det blev begyndelsen på handelsstationen og kolonien Tranquebar. Gennem de følgende 225 år bosatte flere hundrede danskere sig i Tranquebar, og mange flere døde og blev begravet her. Ramanujam fortæller hele denne kolonihistorie ud fra de bygninger og andre efterladenskaber, der kan ses i Tranquebar i dag, og som vidner om den danske tilstedeværelse.

Bygget op omkring en historisk byvandring gennem byen fortæller Ramanujam om de begivenheder og personer, der knytter sig til Tranquebars historie. Med til at gøre den nye bog om Tranquebar særligt værdifuld er, at Ramanujam har studeret de indiske kilder på originalsproget og derfor har kunnet supplere og rette tidligere beskrivelser om emnet ud fra primærkilderne. Via dansk-, tamil- og enkelte engelsksprogede dokumenter, hvoraf nogle er skrevet på palmeblade, indkredser han en række personer, hvis livsforløb og indflydelse på kolonien Tranquebar han udfolder i bogen. Ove Giedde er et eksempel på en forbindelse til Roskilde, idet han ligger begravet i Roskilde Domkirke.

Den flittige forsker Ramanujam har i samme åndedrag bidraget til et andet stort værk, der er udkommet næsten samtidig. Historien om de dansk-norske kolonier og handelsaktiviteter i Asien har længe været genstand for både forskningens og offentlighedens interesse. Gennem de sidste to årtier har interessen været stigende og bevæget sig fra det traditionelle fokus på europæisk handel og politik i retning af sociale og kulturelle aspekter af livet i kolonierne. Det har bragt nye emner på banen, som f.eks. relationerne mellem den indiske og den europæiske befolkning, undervisning, religion samt sprog- og naturvidenskab.

Imidlertid er der hidtil kun publiceret ganske lidt kildemateriale, som belyser disse aspekter af livet i Dansk Ostindien. Det råder bogen Videnskab, oplysning og historie i Dansk Ostindien bod på. Bogen præsenterer udvalgte og kommenterede tekster af den norskfødte præst, astronom, sprogforsker og koloniseringsprojektmager Henning Munch Engelhart (1757-1791), som bl.a. opholdt sig i Tranquebar 1787-1791. Bogen er et resultat af en fælles indsats over flere år i en arbejdsgruppe bestående af seniorforsker, ph.d. Niklas Thode Jensen, ph.d.-stipendiat Lise Grossmeyer og P.S. Ramanujam.

Bogen Unheard Voices. A Tranquebarian Stroll er udgivet af Syddansk Universitetsforlag, er på 424 sider og koster 278 kr. Samme forlag har udgivet Videnskab, oplysning og historie i Dansk Ostindien, som er på 507 sider og koster 318 kr.

Billedet viser Dansborg i Tranquebar. Foto: P.S. Ramanujam

28. november 2021 Af Henrik Denman

Lisbeth M. Imer fra Kornerup er Danmark førende runolog. Forleden modtog hun Dronning Margrethe II’s Videnskabspris, der blev uddelt for sjette gang. Når valget netop faldt på Lisbeth Imer, skyldtes det ikke mindst den brede tilgang, hun benytter i sin forskning. I den fortolker hun runer og andre ældre indskrifter, der er centrale for forståelsen af Danmarks, Nordens og Grønlands ældre historie, skriver Videnskabernes Selskab.

Lisbeth M. Imers videnskabelige fokusområde strækker sig således fra jernalderen til middelalderen og omfatter hele Nordeuropa. Hun har undervejs vist, at runologi som fag ikke kan stå alene, men at runeindskrifter bedst kan forstås i sammenhæng med andre skriftlige og arkæologiske kilder. Netop derfor arbejder Lisbeth Imer ofte tværfagligt og inddrager teori og viden fra mange forskellige faggrene i sit arbejde. Og hun udtrykker stor glæde ved at modtage prisen:

- Jeg er meget stolt og beæret over at være udvalgt til at modtage den fornemme pris. At jeg derudover skal have den overrakt af vores dronning, som i dén grad er velbevandret i landets kulturhistorie, og som hvert år yder en stor indsats for, at vi kan forske i og formidle kulturarven – det gør det til noget helt særligt for mig. Når man arbejder som forsker, er det lysten, der driver værket, og den bliver ikke mindre af, at man får sådan et skulderklap fra de fremmeste forskere i kongeriget. Desuden håber jeg, at opmærksomheden kan rette projektøren i retning af kulturarven som ressource, siger hun.

Lisbeth M. Imer har gennem sin karriere været produktiv både som faglig og populærformidler af sin forskning. Hun har forfattet fire monografier og over 30 fagfællebedømte artikler, og er desuden forfatter til en lang række af videnskabelige og populærvidenskabelige artikler og bøger, herunder Danmarks runesten – en fortælling (Gyldendal 2016).

Endelig er hun initiativtager til og studievært på den meget hørte podcast Magtens Kvinder, en serie på 11 afsnit om markante dronninger fra danmarkshistorien.

Foto: Lars Svankjær for Videnskabernes Selskab.

24. november 2021 Af Henrik Denman

Trap Danmark 6. udgave, bind 22 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Roskilde, Lejre, Greve og Solrød Kommuner.

I alt har 160 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Kirke Sonnerup til Hundige Strand og fra Jyllinge til Viby. Vikingeskibe, kongehaller og forsvarsværker. Bondeliv, ekspansiv byudvikling, musik og uddannelse.

Man kan gå på opdagelse i fire kommuner, der både rummer Nationalpark Skjoldungernes Land, Sjællands klareste sø i form af Karlstrup Kalkgrav, Roskilde Domkirke, der er på UNESCOs verdensarvsliste, samt Mosede Fort, som nu er museum. Læs om det storslåede Ledreborg, den inddæmmede Store Kattinge Sø, Staunings Ø ved Køge Bugt og om eremitbillerne på Bognæs.

Det nye bind omhandler middelalderklostre, Risø og Roskilde Universitet (RUC), og man kan tage med til Hedeland Naturpark, Portalen i Greve, Sagnlandet Lejre og til den nye bydel Musicon.

Desuden giver bindet indblik i bl.a. Uglegårdsskolens særlige arkitektur, grundlovsmøderne i Herthadal og Solrød Strandkirke. Roskilde Festival, Aaben Dans, Gjeddesdal og Tadre Mølle er også beskrevet, ligesom initiativer inden for bæredygtighed og klimatilpasning har fået plads.

Billedet viser Ledreborg Slotskirke. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark 2021

9. oktober 2021 Af Henrik Denman

Museum Sydøstdanmark har nu afsløret planerne for det nye oplevelses- og forskningscenter ved Vikingeborgen Borgring i Køge. Borgring Oplevelsescenter åbner i 2024 og bliver samtidig verdens første museum for den nordiske mytologi.

Borgring Oplevelsescenter skal fortælle historien om de danske vikingeborge og har den nordiske mytologi og dens figurer som omdrejningspunkt. Man kan se tableauer med iscenesættelser af centrale historier fra den nordiske mytologi og opleve op til fire meter høje figurer af guder og jætter.

Udstillingen kommer derudover til at zoome ind på den periode, hvor asatroen må vige pladsen for kristendommen. Overgangen fra den hedenske tro er en afsked med Thor, Odin og Loke og et goddag til Gud og de kristne ritualer.

- Det er bl.a. denne overgang fra asatro til kristendom, som Vikingeborgen i sig selv rummer fortællingen om. Forskningen viser os, at Harald Blåtand byggede de danske ringborge som monumentale symboler i landskabet for at manifestere kongemagten og den ny kristne tro, siger museumsdirektør Keld Møller Hansen i en pressemeddelelse fra Museum Sydøstdanmark.

Centrum for vikingeforskning

Forskningscentret på Borgring Oplevelsescenter skal forske i vikingeborgene og i tiden før systemskiftet, der kan forklare vikingetidens ophør. Forskningen omfatter i høj grad den nordiske mytologi, der var grundlæggende for vikingernes krigersamfund, som eksisterede i 500 år. Det bliver forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark, Jens Ulriksen, der også var med til at udgrave Vikingeborgen Borgring, som kommer til at stå i spidsen for forskningscentret

- Udgravningen af Vikingeborgen har givet os en masse ny viden. Bl.a. ved vi, at Borgring ligger, hvor den gør, fordi det var det vigtigste vejkryds på Østsjælland. Meget af den viden, vi har fået, kan bruges i forhold til de øvrige ringborge i Danmark og Harald Blåtands regeringstid i det hele taget, siger Jens Ulriksen.

Borgring Oplevelsescenter er budgetteret til 50.1 mio. kr. og åbner i 2024. Centret er udover Køge Kommune foreløbig støttet af A.P. Møller Fonden og Knud Højgaards Fond.

Billedet viser Jim Lyngvild ved præsentationen af det nye oplevelsescenter. Foto: Per Rasmussen / Museum Sydøstdanmark

16. oktober 2021 Af Henrik Denman

Da arkæologer fra ROMU for nylig udførte en udgravning i Nymølle Stenindustriers grusgrav ved Hedehusene, fandt de børneskeletter fordelt i to grave.

Den ene var en fællesgrav fra den sene del af bondestenalderen (2400 – 1700 f.Kr.) og den anden en grav med et enkelt individ fra bronzealderen (1700 – 500 f.Kr.).

I fællesgraven lå fire skeletter hvoraf tre af dem umiddelbart var tre-fire år, mens det sidste barn var lidt ældre. Det ene barn havde fået en flintdolk som gravgave. Arkæologerne estimerer, at de fire børn er blevet begravet omkring år 2000 f.Kr. Barnet fra enkeltgraven var fra bronzealderen, for det blev fundet med en bronzearmring ved hovedet. Det tætteste arkæologerne indtil videre kan komme en datering er 1700-1000 f.Kr.

Arkæolog Katrine Ipsen Kjær siger, at det virker det, som om det er en gravplads tilegnet børn. Det er interessant i sig selv med en gravplads med så langt et tidsspænd mellem de enkelte grave. Det virker, som om man har vidst, at det var en børnegravplads. Hun tilføjer, at det er et mysterium, hvorfor kun børn er begravet her.

Resterne af de sjældne børneskeletter er nu sikret af arkæologerne. Ved at udgrave og dokumentere gravene, ved at registrere og at tage billeder har arkæologerne allerede sikret sig en del viden. Men en spændende fase venter, hvor naturvidenskabelige metoder vil afsløre endnu mere specifik viden om de meget gamle danske børneskeletter.

Arkæologerne skal 14C-datere skeletterne, så de nærmere kan bestemme, hvornår børnene levede. Nogle gange kan man fastsætte levetiden med kun 20-30 års usikkerhed, andre gange er usikkerheden 100-200 år.

Desuden håber arkæologerne, at der er rester af DNA i knoglerne. Særligt med henblik på at undersøge familierelationer og måske finde ud af, om de var søskende.

Billedet viser hellekiste med fire børneskeletter. Foto: Katrine Ipsen Kjær/ROMU

24. september 2021 Af Henrik Denman

Dobbeltjættestuen ved Kyndeløse i Hornsherred har været spærret i over to år. Årsagen er, at man har fundet alvorlige revnedannelser i en loftsten i det nordlige kammer.

Slots- og Kulturstyrelsen oplyser til Dagbladet, at det kan vare længe, inden jættestuen igen kan åbnes. Årsagen er tid, penge og prioritering, oplyser Lars Christensen, restaureringsarkæolog ved Slots- og Kulturstyrelsen.

Jættestuen ved Kyndeløse er usædvanlig, da det er en dobbeltjættestue med to indgange til to forskellige kamre – et nordligt og et sydligt. Jættestuen stammer tilbage fra den såkaldte Tragtbærerkultur, hvor man var begyndt at dyrke jorden, og dermed hører kulturen til bondestenalder eller yngre bondestenalder.

På bunden af jættestue ved Kyndeløse fandtes mange menneskeknogler liggende hulter til bulter. Jættestuerne blev benyttet til begravelser i længere perioder. De første begravelser blev ofte fjernet eller forstyrret for at gøre plads til nye. I nogle tilfælde, hvor det har været muligt at undersøge begravelser i jættestuer, er et tilsyneladende kaos af skeletter dukket op. Selv om skeletterne i jættestuerne ofte er splittet ad, har der været en mening med galskaben – de er formentlig udtryk for indviklede begravelsesritualer. Måske blev jættestuerne i lighed med dysserne benyttet som en slags ”benhuse”, hvor man opbevarede forfædrenes knogler, efter de var skeletteret et andet sted. Det vil kunne forklare, hvorfor så mange skeletter er splittet ad.

Billedet viser jættestuen ved Kyndeløse. Foto: Slots- og kulturstyrelsen

24. september 2021 Af Henrik Denman

Udgravningen af en stormandsgård ved Rye Kirke i Lejre Kommune fortæller om den absolutte overklasses liv i højmiddelalderen. Gården trækker muligvis spor tilbage til Hvideslægten.

Det fortæller ROMU på sin hjemmeside. Udgravningen blev afsluttet i midten af september. Arkæologer fra ROMU har gravet i jorden for at finde ud af mere om stormandsgården Ryegaard, som lå lige vest for kirken fra engang i 1100-tallet til 1575. Den blev muligvis opført af Hvideslægten.

Blot 20-30 centimeter under jordens overflade har teamet med tre arkæologer udgravet en mindst 20 meter lang bygning i bindingsværk. Selve stormandsgårdens hovedhus af frådsten, hvor herskabet boede, stammer fra 1100-tallet og blev udgravet af Roskilde Museum 1989. Men nu kan arkæologerne tilføje, at gården var meget større, end de hidtil anede.

Jesper Langkilde, der er arkæolog for ROMU, har ledet udgravningen. Han siger, at det nye fund fortæller, at det var en stor gård – med den nye bygning fylder den næsten en fodboldbane. Nu har man både en udgravet stenbygning og en bindingsværksbygning. Fundet sætter to streger under, at velhavende og magtfulde personer har ejet gården. Arkæologen har været meget begejstret for opgaven. I mulden har han og kollegerne allerede afdækket vægforløb, gulvlag, stenlægninger og rester fra et, måske to, ildsteder eller ovne.

Det er ikke hver dag, at arkæologer får mulighed for at udgrave den type anlæg og lokalitet. Det er overraskende, at så meget er så velbevaret, netop fordi det kun ligger 20-30 centimeter under terræn.

Ryegaard blev opført i 1100-tallet og i 1575 flyttet en km væk fra landsbyen. Her blev en ny herregård opført, som siden blev revet ned og en ny blev igen bygget i 1876. Men i 1974 blev også den herregård revet ned. Navnet lever dog stadig som en del af det moderne landbrugsgods Ryegaard og Trudsholm Godser, som er i dag ejes af greve Johan Scheel.

Du kan læse mere om de arkæologiske udgravninger på https://romu.dk/blog/nye-spor-fra-mulden-kaster-lys-over-livet-for-middelalderens-overklasse/

Billedet viser arkæolog Jesper Langkilde ved udgravningerne ved Rye. Foto: Alexander Banck/ROMU

8. september 2021 Af Henrik Denman

Museumsinspektør Peder Dam fra Rigsarkivet holdt efterårssæsonens første foredrag den 6. september om kortlægningen af Danmark. Han gav undervejs interesserede mulighed for at arbejde videre med det fascinerende emne.

Han har sendt en liste med link til litteratur og steder på nettet, hvor man gratis kan hente historiske kort. Listen finder du nedenfor.

Peder Dam kan også kontaktes på pda@odense.dk

Centrale historiske korttyper, signaturforklaringer samt litteratur om disse

Litteratur om – og signaturforklaringer til historiske kort

”Kortlægningen af Danmark” af Peder Dam (2019).

”Kort som kilde” af Peter Korsgaard (2006). Kan downloades på http://topograf.dk/Korthistorie/Kort_som_kilde.pdf

Om topografiske kort af Peter Michaelsen m.fl.:

http://topograf.dk/kort%20som%20kilde.html

Om O1/O2 mm:

http://ddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/LANDMELING%20OG%20LANDMELERE%201975.pdf

Fra Historisk Kartografisk Netværk (HisKIS):

http://hiskis2.dk/?page_id=162

Signaturforklaringer til topografiske kort:

https://kortforsyningen.dk/indhold/signaturforklaringer

Sign. til kort ca. 1800:
https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/ih/
samlinger/kdc/kortsamling/signaturforklaringer

Udskiftningskort, matrikelkort, O1, O2 osv.

https://hkpn.gst.dk/: Her findes alle matrikelkort fra ca. 1800 og frem til 1990’erne, hvor matrikelkort bliver digitale

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/: ”Alle” kort fra Geodatastyrelsen og SDFE (demo app) Hertil lokalearkiver, herregårdsarkiver og i nogle tilfælde andre landsdækkende arkiver

Topografiske kort (georeferede målebordsblade, 4cm-kort, Kort25 osv.)

Kan ses på fx

https://sdfekort.dk/
https://arealinformation.miljoeportal.dk/ http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/
https://historiskatlas.dk/

og mange andre steder ”Alle” udgaver og de præcise dateringer kan ses på

https://hkpn.gst.dk/ (her er de dog ikke georefererede)

Ortofoto (georeferede flyfotos)

Flere kan hentes fra www.kortforsyningen.dk (frie data) og COWI/www.kortal.dk (mod betaling)

Kan ses på fx

https://arealinformation.miljoeportal.dk/

https://historiskatlas.dk/

www.krak.dk

www.flyfotoarkivet.dk

Gårdfotos og andre fotografier fra luften

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften (historiske),

https://skraafoto.kortforsyningen.dk/ (nutidige)

Topografisk litteratur

Trap5: papirudgaven eller https://trap5.dk (mod betaling)

Trap1-3:

http://runeberg.org/trap/

Andre skannede kort

Danmarkskort før 1800:

https://rex.kb.dk

(evt. http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/subject210/da)

Historiske søkort:

primært https://hkpn.gst.dk/

https://rex.kb.dk

Ældre købstadskort primært:

https://rex.kb.dk

https://hkpn.gst.dk/

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

GST’s udskiftningskort og ældste original (3.400 stk., 1770-1810): https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Videnskabernes Selskabs konceptkort (264/800 stk., 1762-1805): https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Rawerts kort (30 stk., 1791, omkring København):

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Generalmesterkvarterstabens kort (700+ stk., 1808-1862, primært øst-DK): https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Slesvigske rekognosceringer (164 stk., 1850’erne, Slesvig):

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Byblade/Bymålinger (10.000 stk., 1843-1887):

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Sovjetiske militære kort over Danmark: Søg på ”General'nyj Stab” på

https://rex.kb.dk (NB kun nogle er pt uploadet)

Johannes Mejers kort (1640’erne-1650’erne):

https://rex.kb.dk

Vejkort og mange andre særkort (17-1900-tallet)

https://rex.kb.dk

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Billedet til venstre viser et kort over Roskilde ca. 1765.

24. august 2021 Af Henrik Denman

Forskningsleder Jens Ulriksen fra Museum Sydøstdanmark kan nu fortælle om resultaterne af udgravningerne af den store ringborg nær Køge. Han har fulgt Vikingeborgen Borgring på nærmeste hold næsten tilbage fra opdagelsen af den cirkelrunde aftegning på LIDAR-kortet i 2013 til udgravningerne i perioden 2016-2018 og frem til nu, hvor de endelige resultaterne af forskningsprojektet foreligger.

Ifølge Jens Ulriksen har udgravningerne givet en masse ny viden. Således ved man nu, hvor store arealer græsland, der skulle bruges for at hente græstørv til volden, man ved, hvor stor skoven skulle være for at få tømmer til byggeriet, og man ved, at man ikke kunne sejle skibe op ad Køge Å.

Desuden ved man nu, at Borgring ligger, hvor den gør, fordi det var det vigtigste vejkryds på Østsjælland. Meget af den viden kan bruges i forhold til de øvrige ringborge i Danmark og Harald Blåtands regeringstid i det hele taget.

Resultaterne af forskningsprojektet er nu offentliggjort i fire artikler i Danish Journal of Archaeology.

Borgen er først og fremmest et monument over Harald Blåtands vision for fremtidens kristne Danmark – en illustration af den nye tid, der var på vej. Et symbol snarere end et militært anlæg.

Arkæologerne har analyseret sig frem til 12 indsigter, som fundet af Danmarks femte ringborg fra vikingetiden har givet.

En række museer har ansøgt UNESCO om at få ringborgene optaget på listen over umistelig verdensarv. Bag ansøgningen står Nordjyske Museer, Vesthimmerlands Museum, Odense Bys Museer, Nationalmuseet, Museum Sydøstdanmark og Slots- og Kulturstyrelsen. Svaret på ansøgningen ventes i juni 2022.

Du kan læse mere om arkæologernes nye resultater på https://www.museerne.dk/vikingeborgen/

Foto: Museerne Sydøstdanmark

16. juni 2021 Af Henrik Denman

Arbejdet med at etablere et besøgscenter i tilknytning til Roskilde Domkirke skal begynde forfra. Roskilde Domkirke er UNESCO verdensarv, og det kræver bl.a., at Domkirken får et besøgscenter.

De hidtidige planer for et kommende besøgscenter har vist sig at være urealistiske, senest med at indrette det på loftet af Byens Hus i det gamle Duebrødre Hospital. Derfor har fonden, der arbejder for at få skabt besøgscentret, konkluderet, at man må begynde arbejdet forfra.

Direktør Morten Højsgaard Thomsen fra museumskoncernen ROMU siger til Dagbladet Roskilde, at fonden starter arbejdet på ny med friske kræfter og øjne. Han siger, at der er brug for et besøgscenter i en stil og et format, der svarer til domkirkens egen enestående position. Dels er den kommet på UNESCO-listen, fordi den er et enestående eksempel på en kirke bygget af mursten i Norden, under inspiration fra de berømte katedraler i Nordfrankrig. Dels rummer den alle de danske konge- og dronningegrave fra 600 år, hvilket er ganske enestående i hele verden.

- Nu vil vi også gå udenfor Roskilde for at hente hjælp til at opføre et besøgscenter, som der er brug for, når vi skal hente turister fra hele verden, forklarer Morten Højsgaard Thomsen.

Han skal nu rundt og forhandle med forskellige repræsentanter fra staten og andre eksperter, som kan komme med deres ideer og bidrag. Byggeriet kan kun realiseres med støtte fra forskellige fonde, men disse har hidtil ikke været særligt interesserede, fordi de ikke fandt projekter om en underjordisk udstilling eller en indretning på tage af et gammelt rådhus særlig spændende. Før undersøgelserne og konsultationerne går i gang, vil Morten Højsgaard Thomsen ikke starte nogen debat om, hvor besøgscenteret så kan placeres.

- Men det er oplagt, at det bør placeres tæt på Domkirken og Stændertorvet, så det kan spille sammen med de mange andre spændende indslag, der findes her.

Tidligere i den lokale debat har der bl.a. været forslag om Husarstalden ved Palæstræde, Det Kongelige Palæ ved Stændertorvet og Katedralskolens gamle rektorbolig ved Domkirkepladsen med tilhørende have ved Lille Maglekildestræde.

Det Kongelige Palæ ved Stændertorvet i Roskilde er nævnt som en mulig placering til Roskilde Domkirkes besøgscenter. Foto: Henrik Denman

2. juni 2021 Af Henrik Denman

Museumskoncernen ROMU kommer ud af coronakrisen som en meget forandret kulturinstitution. Hvor koncernen, der omfatter 10 museer, hidtil har haft stort fokus på fysiske udstillinger, seværdigheder og aktiviteter, har krisen fået museerne til at supplere med nye og flere digitale aktiviteter.

I ROMUs nye årsskrift, Kulturen på spil, kan man læse en artikel om den digitale vending på ROMU i 2020. Artiklen fortæller om, hvordan ROMU for at sikre sit eksistensgrundlag nu er til stede i borgernes hverdag på andre måder. Museet har styrket sit såkaldte kultur- og kommunikationsbegreb.

Nu deler museet viden og information digitalt med bl.a. nyhedsbreve, faglige artikler, pressemeddelelser og en webshop – alt sammen med direkte adgang for museet brugere og andre interesserede i nær og fjern. Artiklen svarer på spørgsmålet, om besøg i det fysiske museum ikke spiller nogen rolle længere. Svaret er et klart ja:

”Det betyder alverden, og lige præcis glæden ved at mødes fysisk har også vist sig tydeligt i 2020. Den digitale vending har betydet, at de mange digitale platforme og formater ikke står i modsætning til de fysiske besøgssteder og møder.”

Museet mener, at det med den digitale vending er med til at nedbryde nogle af de klassiske barrierer og styrke den demokratiske dannelse og samtale på og uden for museet. Opgjort i tal har ROMU i 2020 digitalt udsendt tre nyhedsbreve og fået 3685 abonnenter, etableret ni stedsspecifikke websites, udsendt 88 pressemeddelelser og publiceret 169 artikler med viden, baggrund og analyser.

Årsskriftet indeholder som vanligt et varieret udvalg af artikler. Man kan bl.a. læse om hospitaler i Middelalderens Roskilde, om arkæologiske undersøgelser af neandertalerne ved Ejby Klint i Hornsherred og nogle bud på skjulte fortidige fikspunkter, som man nemt kan besøge.

Foto: Museumsverdenen har længe været præget af den digitale ekspansion, men nu har ROMU tilmed foretaget en digital vending. Foto: ROMU

29. maj 2021 Af Henrik Denman

I disse år er Køge præget af en hektisk byggeaktivitet. Det resulterer ikke blot i nye bydele, men også i, at arkæologerne gør nye opdagelser og får ny viden.

Byudviklingen i Køge Nord og de omfattende arkæologiske udgravninger danner baggrund for et nyt projekt, som har fået titlen ”Tidslinjen. Anvendt arkæologi i Køge Nord”. Projektet ledes af Museum Sydøstdanmark og vil give besøgende mulighed for at finde fortidens spor i nutidens tegn og skabe fremtidens fortælling.

Projektet støttes af Velux Fonden med fem mio. kr. Det er syvende gang, at Velux Fonden uddeler penge i Museumsprogrammet, der er udviklet i samarbejde med danske museer.

Anlæggelsen af den nye bydel betyder, at de historiske dimensioner i landskabet bliver udvisket og de eksisterende fællesskaber på stedet udfordres. En aktiv brug af den arkæologiske viden vil medvirke til at binde området sammen på ny.

Derfor skabes vandreruten Tidslinjen, hvor digitale fortællinger og fysiske installationer skal genfortælle historien i det nye landskab. Indholdet skal skabes ved at kombinere den arkæologiske viden med borgernes egne historier og kunstinstallationer med fokus på de spørgsmål, som fortiden stiller til livet i dag.

I Køge vil projekt ”Tidslinjen. Anvendt arkæologi i Køge Nord” give gæster mulighed for at få fingrene i fagområdet anvendt arkæologi, der er nyt i Danmark. I forbindelse med oprettelsen af en ny bæredygtig bydel vil projektet omsætte arkæologiske fund og undersøgelser til problemstillinger, der er relevante for byudviklingen og den lokale identitet:

”De lovpligtige arkæologiske udgravninger er ofte det allerførste og ret konkrete skridt, der bliver taget i nybyggeri og udviklingsprojekter, men for det meste foregår udgravningerne uden videre kontakt med det, der sker omkring dem. I virkeligheden har de et stort potentiale som facilitator for forandringen, fordi de står midt i det og kan sikre forbindelsen mellem det som er, og det som kommer. Det vil vi rigtig gerne udforske og udfolde i projektet,” siger museumsinspektør Anna Severine Beck, der leder projektet fra Køge Museum, Museum Sydøstdanmark.

Projektets mål er at udfordre og udvide det traditionelle arkæologiske vidensbegreb ved at invitere borgerne med ind i skabelsen af historien og sætte den i spil i forhold til de aktuelle problemstillinger, som den moderne udvikling skaber. Erfaringerne skal samles i en fremadrettet strategi for en egentlig anvendt arkæologi, som kan give de lovpligtige udgravninger fornyet relevans - ikke bare i Køge Nord, men også helt generelt.

Byudviklingen i Køge Nord skal bruges i et nyt projekt, hvor Museum Sydøstdanmark har fået penge fra Velux Fonden til at sætte fortiden i spil, når der bygges for fremtiden. Foto: Museum Sydøstdanmark

24. maj 2021 Af Henrik Denman

Mosede Fort tager nu den nyeste Virtual Reality-teknologi i brug for at give de besøgende nye oplevelser.

Museet har indgået en aftale med det amerikanske filmselskab MWM, så museet gratis kan vise filmen "War Remains".

Dokumentarfilmen om 1. Verdenskrig er lavet af den amerikanske historiker og radiovært Dan Carlin, som også står bag en af verdens mest downloadede podcasts om 1. Verdenskrig.

Museumsinspektør på Mosede Fort, Kristian Bruhn, siger, dette nye tilbud vil give gæsterne en unik oplevelse.

- Historikere siger tit, at hvis man ikke forstår 1. Verdenskrig, forstår man ikke alt det, der fulgte. Det er også Dan Carlins ærinde. Han prøver at vise os og forklare os, hvad Adolf Hitler og hele den generation oplevede som unge mænd i skyttegravene.

"War Remains" er ikke et spil, men en historisk film om livet som soldat i skyttegravene i Belgien i 1917. Der er i over 100 år lavet film om 1. Verdenskrig - især om skyggegravshelvedet på Vestfronten - men denne film er anderledes end alle de andre. Ved hjælp af Virtual Reality-teknologi har filmholdet skabt en aktiv oplevelse med en langt højere grad af indlevelse end ved almindelige film. Med VR-brillerne på er man mere til stede - man kan føle krigen, ikke bare se på den.

”War Remains” er en tankevækkende og sanselig dokumentar, hvor man bliver vidne til krigen på Vestfronten, som er en af historiens mest blodige slagmarker.

Det er selvsagt voldsomt at opleve historien ved hjælp af VR-teknologi, da man føler, at man står i skyttegravene. Derfor skal den besøgende være fyldt 18 år for at se filmen, som varer ca. 15 minutter.

Foto: Mosede Fort

30. april 2021 Af Henrik Denman

I april 1933, to måneder efter Hitler var blevet udnævnt til tysk rigskansler, modtog et antal gårdejere på Sjælland en henvendelse fra Landøkonomisk Rejsebureau i København.

Henvendelse drejede sig om at få landbrug til at tage jødiske landvæsenselever. De jødiske elever kom fra den zionistiske ungdomsorganisation Hechaluz. Den voksede støt op gennem 1920’erne, og målet var, at de unge landmænd skulle være med til at opbygge et nyt Palæstina.

Frem til 1943 nåede omkring 200 af disse elever at komme til at arbejde i Roskilde- og Køgeområdet.

Historikeren Henning Bjørn Larsen har fortalt historien i bogen De unge jøder i Roskilde amt 1933-1943, der udkom som Historisk årbog fra Roskilde amt i 1993. Bogen er nu publiceret digitalt, og du kan finde den her https://tidsskrift.dk/historiskaarbogforroskildeamt/issue/view/9161

Bogen fortæller om nogle af de gårdejere, der tog imod de unge jøder, og om jødernes dagligdag i og omkring Roskilde og Køge.

Eleverne sameledes i geografiske områder, såkaldte centre. Typisk mødtes man på skift hos hinanden en søndag eftermiddag, hvor man i fællesskab forberedte sig til det fremtidige liv i Palæstina.

Roskilde var et sådant centrum, og i de første år mødtes de unge jøder på skift på de enkelte gårde omkring Roskilde. På et tidspunkt blev Fattiggårdens lokaler i Bredgade 17 i Roskilde stillet til rådighed for de unges møder. Først i 1940’erne blev Fattiggården mødestedet for Centrum Roskilde.

Henning Bjørn Larsen fortæller i bogen om Hechaluz og om organisationen Jugend-Alijah, der hvilede på tanken om jødiske børns indvandring til Palæstina. Desuden kan man læse om de unge jøder under besættelsen 1940-43 og om flugten til Sverige i oktober 1943.

Billedet viser Fattiggården i Bredgade i Roskilde i 1939. Roskilde lokalhistoriske Arkiv.

26. april 2021 Af Henrik Denman

Roskilde Kunstforening har åbnet en ny udstilling ”L.A. Rings vej til Roskilde”, der er bygget op som en biografisk fortælling om Holtenslægtens forbindelse til maleren L.A. Ring (1854-1933) og Roskilde.

L.A. Ring flyttede til Roskilde i 1914, da han fik bygget et hus til sin familie på toppen af Uglebjerg, lige oven for Sankt Jørgensbjerg. Her boede han til sin død i 1933. Ring kom dog til Roskilde for første gang i 1889, muligvis på foranledning af en af Roskildes store købmænd, J.P. Schram. Han var svoger til Rings ungdomsven Alexander Wilde, der var gift med Ida Holten Thiele, barnebarn af N.A. Holten.

Udstillingen i Palæfløjen viser, at hele historien om L.A. Ring begynder i Hornsherred og med Nicolai Abraham Holten. N.A. Holten (1775-1850) statsgældsdirektør, direktør for Øresunds toldkammer. Efter at uddannelsen var afsluttet etablerede han sig som mægler i København og erhvervede sig ved denne virksomhed en betydelig formue, for hvilken han 1809 købte Lindegården nær Skibby i Hornsherred og 1810 hovedgården Krabbesholm.

Holten gjorde meget for godsets udvikling og opførte bl.a. skolen i Sæby. Krabbesholm oprettedes i 1673 af Oluf Rosenkrantz af jord fra landsbyen Vinderup. Gården fik navnet Krabbesholm efter Rosenkrantz’ hustru Birgitte Krabbe. Krabbesholm fortsatte med at høre under Egholm frem til 1806. Der bygges derfor ingen hovedbygning, men i 1810 købte N.A. Holten Krabbesholm, men han bliver boende på Lindegården.

På udstillingen kan man se, hvordan venskab og familieforbindelse kan have været årsag til Rings første besøg i Roskilde. Navne som Just Mathias Thiele, Alexander Wilde, H.P. Schram og Harald Giersing blev gift ind i Holtenslægten. I forbindelse med dem dukker kunstnernavne som Bertel Thorvaldsen, Christian Købke, H.C. Andersen, Susette Skovgaard og Alphonse Kerckhoffs op.

Roskilde og Krabbesholm er omdrejningspunktet for de mange familiære forbindelser og venskaber omkring L.A. Rings tilknytning til Sct. Jørgensbjerg.

Udstillingen varer til 27. juni 2021. Billedet viser N.A. Holten.

10. april 2021 Af Morten Ravn

Stridigheder mellem nabolande er velkendte, men i nogle tilfælde er de fjendtlige forhold så langvarige og intense, at rækken af krigshandlinger og fejder synes uden ende. En sådan arvefjendestrid udspillede sig i mellem den danske og svenske kongemagt i periode 1500-1700. Ikke færre end fem længerevarende krige og dertil talrige fejder og træfninger blev det til. Stridighederne involverede desuden flere andre nordeuropæiske magthavere, der havde forskellige og skiftende interesser i enten at eskalere eller deeskalere konflikterne.

En af disse fejder var Torstensonfejden (1643-1645) opkaldt efter den svenske feltherre, Lennart Torstenson, der stod i spidsen for fejdens første militære aktion. Torstenssonfejden er særligt kendt for sine tre søslag.

Det første var slaget i Lister Dyb 16. maj 1644, hvor de danske, specialiserede krigsskibe bestykket med kraftige kanoner sønderskød en nederlandske hjælpeflåde, der bestod af langt lettere armerede koffardiskibe.

Det andet søslag blev udkæmpet 1. juli 1644 i et farvandsafsnit mellem Femern og Kielerfjorden, der kaldes Kolberger Heide. Slaget er sidenhen blevet et af de mest kendte søslag i dansk militærhistorie. Søslaget ender, på trods af en tilsyneladende overlegen svensk flåde, uden nogen entydig sejrherre.

Det tredje søslag blev indledt om aftenen den 11. oktober 1644, hvor en kombineret svensk‐nederlandsk flåde ankom i det sydlige danske farvand. På trods af de ringe udsigter til sejr var den danske øverstbefalende, Pros Mund, fast besluttet på at engagere den overlegne fjende. Efter en dag med dårligt vejr, hvor de to flåder lå for anker i Femern Bælt, blot få kilometer fra hinanden, brød kamphandlinger ud om formiddagen den 13. oktober. Det blev en knusende sejr for den svensk‐nederlandske flåde. Den danske admiral Pros Mund blev dræbt, og af de 17 deltagende danske skibe var det kun to, Pelikanen og Lammet, der undslap og ankom til København den 17. oktober. De mindre danske skibe flygtede; tre blev overmandet og erobret, medens seks gik på grund ud for Lolland. De svensk-nederlandske styrker erobrede herefter tre af de grundsatte skibe.

Tre skibe forliste under søslaget. To danske, Lindormen og Delmenhorst, og et nederlandsk, Swarte Arent. I 2012 undersøgte marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet og Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein, Lindormen og Swarte Arent, og i 2020 blev det sidste af søslagets skibsforlis, Delmenhorst, lokaliseret i forbindelse med Vikingeskibsmuseets marinarkæologiske forundersøgelser i området.

Vikingeskibsmuseets særudstilling, der åbner 29. april 2021, viser resultatet af de arkæologiske undersøgelser og fortæller historien om Femern Bælt-slagets gruopvækkende hændelser. Gennem en visuel iscenesættelse af et maleri af søslaget, bjærgede genstande og imponerende skibsmodeller formidles begivenheder op til, under og efter Torstensonfejden. Først år for år, siden måned for måned, derefter dag for dag, og under selve søslaget, time for time.

Udstillingen ledsages af et formidlingsprogram med online genstandskatalog, foredrag, essays og rundvisninger. Læs mere her: https://www.vikingeskibsmuseet.dk/besoeg/udstillinger/i-roeg-og-brand

21. april 2021 Af Henrik Denman

Det er igen muligt at gå ind på Roskilde Bibliotek og arbejde med de mange arkivalier, som befinder sig i Roskilde Lokalhistoriske Arkiv.

I det nyindrettede bibliotek har Roskilde Lokalhistoriske Arkiv skabt et hjørne i den store bibliotekssal ud mod Dronning Margrethes Vej, hvor man finder et udvalg af lokalhistorisk litteratur og opslagsværker. Her kan man på bestemte tidspunkter også få hjælp af en medarbejder fra arkivet, som også sørger for at hente arkivmateriale op fra arkivet.

Roskilde Lokalhistoriske Arkivs nærmagasin ligger under Roskilde Bibliotek. Her findes byens gamle kortsamling, de grå rullereoler med indbundne protokoller og de brune arkivæsker. Det er her, Roskildes historie gemmer sig.

Her kan man selv få lov at sidde med gamle fotografier og originale protokoller. Man kan også sidde hjemme og klikke sig ind på arkivets online billeddatabase Fototeket, hvor man kan dykke ned i Roskilde Lokalhistoriske Arkivs digitaliserede billedsamling.

Roskilde Lokalhistoriske Arkiv er en del af Roskilde Arkiverne. Tre lokalhistoriske arkiver og ét stadsarkiv er nu samlet i Roskilde Arkiverne: Roskilde Lokalhistoriske Arkiv, Gundsøegnens og Ramsøegnens Lokalhistoriske Arkiv.

De har tilsammen en omfattende samling, som belyser hele Roskildes historie. På lokalarkiverne kan man få hjælp til at finde fotos, arkivalier, kort, tegninger, og litteratur om Roskilde. Roskilde Arkiverne formidler, indsamler og bevarer arkivmateriale fra Roskilde og stiller det til rådighed for dig.

Roskilde Lokalhistoriske Arkiv findes på Dronning Margrethes Vej 14 i Roskilde og har åbent tirsdag og torsdag kl. 10-15.

Ramsø Lokalhistoriske Arkiv findes på Byvejen 16 i Dåstrup, og man finder Gundsøegnens Lokalhistoriske Arkiv på Bygaden 19 i Jyllinge.

Find flere oplysninger på https://www.roskildebib.dk/arkiverne og http://fototeket.roskildebib.dk/fotoweb/

Foto: Publikumsfaciliteterne i Roskilde Lokalhistoriske Arkiv på Roskilde Bibliotek. Foto: Henrik Denman

5. april 2021 Af Henrik Denman

Selv om kildekalk eller frådsten var et af de vigtigste byggematerialer i Middelalderen, er der ikke tidligere skrevet en selvstændig bog om emnet. Nu har formanden for Egnshistorisk Forening for Hvalsø, Bent Gottfredsen, udgivet bogen Frådsten – Danmarks ældste byggesten.

I bogen skriver han om kildekalkens dannelse og de bygninger, den er blevet anvendt til i Danmark. Kildekalk er porøs og let at skære i, når den er våd, og den er nem at transportere. Til gengæld bliver den hård, når den tørrer, og den er derfor et vejrbestandigt byggemateriale.

Landets største forekomster af frådsten eller kildekalk findes i Elverdamsdalen, og Roskilde er kendt for sine forekomster af frådsten. Adskillige ældre bygninger i Roskilde er opført helt eller delvist af frådsten.

Frådsten blev ofte anvendt til byggeri i Middelalderen. Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde er Danmarks ældste kirke bygget af frådsten, men i 1100-tallet blev mange kirker landet over bygget af frådsten. Kirke Sonnerup Kirke er et fint eksempel på en frådstenskirke fra begyndelsen af 1100-tallet. Absalonsbuen mellem Roskilde Domkirke og palæet er også et velbevaret eksempel på byggeri i frådsten. Senere gik man over til at bygge med de dyrere munkesten.

Et andet eksempel på byggeri med frådsten er en kælder ved Gl. Lejre. Bygningen af kælderen viser, at et herskab har boet her i 1100-tallet. Stedet er dækket til igen efter udgravningen, og Bent Gottfredsen håber, at der kan skaffes økonomisk støtte til at frilægge den gamle frådstenskælder igen.

Bogen Frådsten – Danmarks ældste byggesten er udgivet af Egnshistorisk Forening for Hvalsø. Bogen er på 76 sider og indbundet i stift bind. Nationalpark Skjoldungernes Land har støttet bogen økonomisk.

Foto: Sankt Jørgensbjerg Kirke. Foto Wikimedia

31. marts 2021 Af Bent Hansen

Journalisten og kulturhistorikeren Helle Juhl har skrevet en lille, informationsmættet og interessant bog om sin far, Hans Fangel Jensen - Møller-Hans kaldet.

Bogen har undertitlen "Greves sidste møller". Selvom bogens omdrejningspunkt er historien om den nu nedrevne Greve Mølle (skete i 2007) og ikke mindst Møller-Hans´ personlige og familiemæssige historie, indeholder den også en interessant skildring af Greves udvikling fra et tilbagetrukket og lidt stillestående landsogn til nutidens pulserende forstad til landets hovedstad, København.

Møller-Hans overtog Greve Mølle i 1947, kun 27 år gammel. Og han forvandlede møllen fra en traditionel mølle, hvor der blev malet korn, til en forholdsvis stor korn- og foderstofforretning.

Udover skildringen af møllens historie og det omgivende samfunds dramatiske udvikling indflettes på glimrende vis Hans´ sønderjyske baggrund og dens betydning for hans liv og virke.

Grunden til, at Hans rejste fra Sønderjylland til hovedstadsområdet under Anden Verdenskrig, svæver lidt i det uvisse, men ikke desto mindre forblev han i området efter tiden som tjenestekarl i Mosede.

Efter endnu en tid som forkarl på en gård beliggende mellem Kildebrønde og Hundige købte Hans den noget forsømte og skrantende Greve Mølle.

Læs selv bogen, hvilket stærkt kan anbefales!

26. marts 2021 Af Bent Hansen

Af indlysende grunde ligger havne i nærheden af kysten eller i hvert fald vand. Og i Danmark er det meget almindeligt, at havne er sammenfaldende med købstæder. Det gælder også i Køge.

I det seneste nummer af Køge Studier har historikeren Erik Gøbel skrevet en spændende artikel om Køge havns historie - lige fra den tidligste tid og indtil i dag. Fra hvor et anløbssted for små fartøjer blev anlagt et stykke oppe i Køge Å ved Gammelkøge By i nærheden af Gammelkjøgegård og indtil dagens havn, der siden 1400-tallet har ligget ved udløbet af Køge Å i Køge Bugt.

I forbindelse med købstadsrettighederne, som kong Erik 6. Menved i 1288 gav til den nye by Køge, etableredes en havn, som dog stadigvæk var beliggende et stykke væk fra kysten. Og sådan var situationen altså helt frem til 1400-tallet.

I artiklen beskriver Erik Gøbel havnens store betydning for afsendelse og modtagelse af gods og varer i tiden før jernbanernes og vejenes etablering. Ligeledes beskriver han den nøje sammenhæng mellem byen og havnen. Hvis det gik godt for havnen, gik det også godt for byen - og vel også den anden vej rundt.

Men læs selv artiklen, som findes i Køge Studier 2019, der er Køge Arkivernes årsskrift.

Foto: Køge Havn ca. 1905-1916. Køge Arkiverne

23. marts 2021 Af Henrik Denman

Lejre Kommune er en af de 52 kommuner i landet, hvor Arkitektskolen Aarhus har registreret og beskrevet de historiske kulturmiljøer. Man kan på nettet finde en detaljeret beskrivelse af bl.a. herregårde, landsbyer, landarbejderhuse og andre lokaliteter af historisk interesse i Lejre-området.

Arkitektskolen Aarhus har landet over besøgt 2.100 kulturmiljøer for at alle kan blive klogere på, hvilke værdifulde kulturmiljøer, der findes i 52 af landets kommuner. Rundt om i landet findes fine bebyggede helheder, der samlet set udgør et kulturmiljø med en unik historie. Et kulturmiljø defineres i oversigten som et geografisk afgrænset område, der i sin fremtiden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Man kan finde en tilsvarende rapport om de historiske kulturmiljøer i Stevns Kommune.

I Lejre Kommune er der udpeget 48 kulturmiljøer, som beskrives nærmere. Arbejdet er gennemført i samarbejde med Lejre Kommune, Roskilde Museum og Nationalpark Skjoldungernes Land.

Lejre Kommune rummer en række velbevarede og værdifulde landsbymiljøer, hvor den oprindelige landsbystruktur såvel som bebyggelsen opleves intakt. Som eksempel kan nævnes Kattinge og Sæby med de gamle, velholdte huse beliggende omkring landsbyernes store gadekær.

Også landsbyer som Gl. Lejre, Herslev og Gevninge fremhæves for deres autentiske, tætte gadeforløb, som understøttes af oprindelige gårde og stråtækte landarbejderhuse, der, trods deres lille skala, rummer store arkitektoniske værdier.

Flere Lejreborgere har gennem historien spillet en afgørende rolle for landarbejdernes vilkår. F.eks. udstykkede godsejeren på Krabbesholm, N.A. Holten, omkring 1830 husmandskolonien Holtensminde til landarbejderne på Krabbesholm og forbedrede dermed deres vilkår betydeligt.

Der findes flere vandværker i Lejre Kommune, men det mest markante er Lejre Vandværk, som blev opført i 1930’erne og er et godt eksempel på den type vandværker, som Københavns Kommune opførte for at afhjælpe storbyens behov for drikkevand i denne periode. Vandværkets smukke, klassicistiske bygninger på Ledreborg Allé udgør en stærk repræsentant for 30’ernes industribygninger og vidner om vandets store betydning for Lejre-egnen.

Man kan læse hele rapporten om Lejre Kommunes historiske kulturmiljøer på https://s3-eu-central-1.amazonaws.com/aarchdk/wp-content/uploads/2018/10/28151634/20200128_Rapport_Lejre-Kommune.pdf

Billederne viser Tadre Mølle, Lejre Vandværk, Kattinge landsby og Krabbesholm.

8. marts 2021 Af Henrik Denman

Myter, sagn og folkefortællinger på Stevns skal have deres eget museum. I december blev Stevns Folklore Forening stiftet. Formålet er at åbne og drive et lokalhistorisk museum, der kan fortælle og formidle de stevnske folkesagn til publikum.

Nu er rammerne for det nye museum tilmed fundet. Det nye museum får til huse i Adelgade i Store Heddinge. Bag initiativet står en gruppe beboere på Stevns, som på Facebook søger kontakt til andre lokale borgere i området for at få hjælp til de gamle historier.

Dem er der mange af netop på Stevns. Blot 50 meter fra museumsbygningen finder man udgangspunktet for en af byens historiske fortællinger - nemlig byens kirke, der er med i sagnet om klintekongen og hans hemmelige tunnel. Kirken er en af de vigtige bygninger i arbejdet med folkefortællingerne på Stevns, for Klintekongen overvintrede herinde, og der skulle være gravet en hemmelig tunnel herfra og helt ud til Stevns Klint.

Myten om Klintekongen findes i lokale udgaver både på Stevns og på Møn, og den dækker over en overmenneskelig, underjordisk konge, der er i slægt med Odin - i stil med den kendte trold i den norske fortælling om Bjergkonges hal, der faktisk også er med i nogle af fortællingerne om Klintekongen. Klintekongen kaldes også nogle steder for Ellekongen og skulle ifølge den lokale fortælling bo i tunneller i selve Stevns Klint.

Andre kendte folkesagn handler om den gamle kirke i Højerup, der rykker et hanefjed ind i landet hver julenat, og om Elverhøj, hvor de farlige elverpiger lokker de lokale ungkarle ind.

Bag ideen med et lokalt folkloremuseum står biblioteksleder Aleksandra Olsen. Hun er også udset til at blive daglig leder af museet, når det efter planen åbner i sommeren 2021. Stevns Folklore Forening har allerede etableret samarbejde med Stevns Lokalhistoriske Arkiv og Kulturmuseum Øst. Desuden har Stevns Bibliotekerne givet udtryk for, at de vil støtte og levere faglig ekspertise til projektet.

Billedet viser Danmarks måske mest berømte høj, Elverhøj. Elverhøj ligger med udsigt over Tryggevælde Ådal på Stevns og er en bronzealderhøj. En gang blev den kaldt Ellehøj. Men et teaterstykke gav den et nyt navn. Det Kongelige Teater opførte i 1828 stykket “Elverhøj” af Johan Ludvig Heiberg, som gjorde højen så berømt, at den måtte skifte navn til Elverhøj.

3. marts 2021 Af Henrik Denman

Det smukke, rødmalede Aastrup Kloster ved Tølløse har fremlagt et forslag om at få genskabt det historiske dobbelte voldsted. Aastrup Kloster tilhører Det Grevelige Dannemandske Stift, som har udarbejdet forslaget i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land.

Det anslås, at projektet vil koste godt fem mio. kr. at gennemføre. Stiftet vil gerne være med til at finansiere projektet, og Nationalpark Skjoldungernes Land har skudt penge i en forundersøgelse og prospekt af projektet. Stiftet satser nu på, at fonde vil være med til at betale for projektet.

I 1500- og 1600-tallet samlede adelen gods og byggede prægtige slotte med voldanlæg og parker. De nuværende bygningers nordfløj er antagelig opført i 1500-tallet af den lærde rigsråd Erik Krabbe. Fløjene er opført af sten fra det nedrevne Sortebrødre Kloster i Roskilde.

Aastrup Kloster havde hele to voldanlæg, hvoraf det ene er bevaret. Bygningerne ligger på den vestlige del af det anselige dobbelte voldsted. Dette har dog aldrig haft militær betydning, men er at opfatte som en del af parkanlægget. Efter en brand blev avlsbygningerne i 1873 flyttet væk fra ladegårdens voldsted til sin nuværende placering.

Aastrup hovedgård er fortsat delvist omkranset af voldgravene fra det oprindelige voldsted. Broen over voldgraven bevogtes af to grundmurede hundehuse. Rundt om hovedbygningen findes en stor landskabelig have, som bl.a. rummer en rosenhave fra 1927. I gårdens dyrehave findes en tepavillion fra 1860'erne.

Den gamle herregård vil med en genopretning være omgivet af voldgrave på tre sider og Elverdamsåen på den fjerde. Målet med gen genopretning af det dobbelte voldsted omkring Aastrup Kloster er at øge den kulturhistoriske sammenhæng og at give mere natur, vand og landskab til området.

I perioden 1842-1888 var klosteret hjem for Frederik 6.s uægte søn, Frederik Wilhelm Dannemand, som han fik med Bente Frederikke Rafsted, og for Dannemands tre hustruer. Frederik W. Dannemand havde titel af lensgreve. I hans testamente var bestemt, at der skulle oprettes et stift, der ejede godset, og at det skulle fungere som verdsligt kloster og bolig for ugifte kvinder af hans og hans hustruers efterslægt.

Foto: Bent Gottfredsen

26. februar 2021 Af Henrik Denman

Roskilde Kommune har valgt at købe en stor del af det tidligere Sankt Hans Hospital og udvikle området, så områdets særlige kvaliteter med fjordlandskab, park og hospitalets gamle bygninger bliver bevaret.

Over de næste 20 år vil kommunen skabe et nyt kvarter med plads til ca. 400 boliger. Sankt Hans Vest, som den nye bydel hedder, rummer mange historiske bygninger, som enten er fredet eller bevaringsværdige.

Danmarks første psykiatriske hospital blev indviet på Sankt Hans i 1816. Det var på Bistrup Gods, som København få år før havde købt til at huse fattige og sindssyge. Med årene blev der behov for udvidelser, og den berømte arkitekt Gottlieb Bindesbøll stod i spidsen for den første store udvidelse. Med Kurhus, der er fredet, og Kurhusparken lagde han stilen for de næste års mange byggerier på Sankt Hans med inspiration fra engelske landskabsparker og historicismens symmetri.

Nær Gedevadsbækkens udløb ligger Bistrup borgbanke fra Absalonstiden, hvor en efterfølger til Bidstrup Slot i dag ligger og med en enkelt lav længe repræsenterer noget af det ældste endnu eksisterende anstaltbyggeri. Udgravninger på borgbanken har skabt usikkerhed omkring en datering til Absalons tid. Der er dog ingen tvivl om, at Bistrup har været en af Roskildebispens vigtigste gårde.

Borgen brændte i 1534, og efter Reformationen blev den ombygget til kongeligt jagtslot. Efter stormen på København i 1659 skænkede kongen Bistrup gods til København som tak for borgernes forsvar mod svenskerne.

På bakkedraget nær voldstedet lå landsbyen Bistrup. Her lå i middelalderen helligkilden Kristi Blods Kilde. Landsbyen er siden forsvundet, men hospitalets kapel og kirkegård ligger nu på stedet, og nærved står et gulkalket gartnerhus fra 1700-tallet i en speciel jordstampningsteknik.

I Sankt Hans Vest påkalder Gottlieb Bindesbølls bygningsfredede Kurhus fra 1860 sig særlig interesse. Foruden smukke rustikke sengeafdelinger rummer det også hospitalets særprægede kirke på 1. sal og Kurhussalen samt et offentligt bibliotek.

Foto viser de historiske bygninger omkring det fredede Kurhus. Foto: Henrik Denman

26. februar 2021 Af Bent Hansen

Roskilde Amt bestod oprindeligt af 4 herreder: Voldborg Herred, Sømme Herred, Ramsø Herred og Tune Herred. Det erstattede det hidtidige amt af samme navn ved amtsreformen i 1793, idet der ikke skete større ændringer ved den lejlighed. I 1808 blev det imidlertid lagt under Københavns Amt. I 1842 blev de to gamle amter delvist adskilt igen som to amtskredse med hver deres amtsråd men med fælles amtmand. Ved Kommunalreformen i 1970 blev de skilt helt ad som henholdsvis Københavns Amt og Roskilde Amt.

Det nye Roskilde Amt inkluderede næsten hele det gamle amt, men desuden også Køge og Roskilde (der som købstæder ikke havde været del af noget amt) og Vallø Kommune der blev overflyttet fra Præstø Amt.

I dag findes Roskilde Amt som politisk-administrativ enhed ikke mere, men Historisk Samfund for Roskilde Amt består. Og det har det gjort siden sin start 16/3 1910, hvor det dog hed Historisk Samfund for Københavns Amt (med Gamle Roskilde Amt). Det nuværende navn blev vedtaget på generalforsamlingen i 1969.

Vi bestræber os fortsat på at dække de tidligere 11 kommuner i det hedengangne Roskilde Amt. Dvs. i dag Lejre Kommune (der består af de tidligere Bramsnæs, Hvalsø og Lejre Kommuner), Roskilde Kommune (der består af de tidligere Gundsø, Roskilde og Ramsø Kommuner), Greve Kommune, Solrød Kommune og Køge Kommune (der består af de tidligere Skovbo og Køge Kommune) samt den tidligere Vallø Kommune (der nu er en del af Stevns Kommune).

Kortet viser Roskilde Amt 1793-1808.

Har du lyst til at blive medlem af Historisk Samfund for Roskilde Amt? Så send en mail på info@historisksamfundforroskildeamt.dk

25. februar 2021 Af Bent Hansen

Roskilde Amt er et historisk fænomen, da det – sammen med landets øvrige amter - blev nedlagt 1. januar 2007, hvor det blev en del af Region Sjælland.

En ultrakort historie: Den tyske betegnelse amt havde længe været i brug i hertugdømmerne Slesvig-Holsten, da den dansk-norske stats inddeling i len blev afløst af amter i 1662.

Først ved amtsreformen i 1793 skabtes ensartede amter, og disse geografiske enheder blev stort set bevaret frem til 1970.

Amternes administration var betroet kongeligt udnævnte amtmænd, der efter 1800 var jurister og ofte kom fra stillinger som højtplacerede embedsmænd i centraladministrationen.

Fra 1842 måtte amtmændene overlade noget af opgaveløsningen til de valgte amtsråd, som stod i spidsen for de samtidig oprettede amtskommuner. Imidlertid var amtmanden helt frem til 1970 født formand for amtsrådet, og derfor havde han fortsat betydelig indflydelse.

Kommunalreformen i 1970 betød en fuldstændig adskillelse af de statslige og kommunale opgaver på amtsligt niveau. De førstnævnte varetoges herefter af statsamterne under statsamtmænds ledelse, mens de amtskommunale opgaver forvaltedes af folkevalgte amtsråd med en amtsborgmester i spidsen.

Kortet viser de danske amter i perioden 1793-1970.

Har du lyst til at blive medlem af Historisk Samfund for Roskilde Amt? Så send en mail på info@historisksamfundforroskildeamt.dk

23. februar 2021 Af Henrik Denman

I august 2014 åbnede Greve Museum og Greve Kommune Danmarks første museum om Første Verdenskrig på Mosede Fort. En bevilling på 300.000 kr. fra Foreningen Realdania gør det nu muligt at udvikle museet Mosede Fort 1914-18.

Planen er at aktivere Mosede Forts fulde potentiale som det nationale museum for Danmark under Første Verdenskrig for både danske og internationale besøgende.

I fremtiden skal gæsterne have endnu flere oplevelser med udgangspunkt i Danmarks rolle under Første Verdenskrig samtidig med, at de også møder den lokale kultur og natur. Visionen er, at de besøgende også kan bruge Mosede Fort til rekreation og gastronomiske oplevelser.

Samtidig med støtten fra Realdania er der fremlagt et projekt for Mosede Fort som dansk og europæisk kulturattraktion. Udstillings- og publikumsfaciliteterne skal udvides, og formidlingen skal styrkes.

Du kan læse om Foreningen Realdanias støtte og projektet for Mosede Forts fremtid på https://www.mosedefort.dk/om-os/nyheder/realdania-stoetter-mosede-fort/

20. februar 2021 Af Henrik Denman

Lejre Historiske Forenings historie begynder i 1921, og dermed kan foreningen fejre 100-års jubilæum i 2021.

I maj 1921 ønskede den daværende ejer af Ravnshøjgård ved Gl. Lejre at få arealet ved næsset mellem Lejre Å og Kornerup Å ryddet, så det kunne dyrkes. Her lå en del store sten, som var væltet og overgroet med græs. Man kaldte dem Tingstenene, og man talte om, at det drejede sig om et oldtidsminde. Han begyndte imidlertid at sprænge stenene for at bruge dem som skærver.

En gruppe historieinteresserede beboere i området fik nys om sprængningen af stenene, og sammen med bl.a. lensgreve Josef Holstein Ledreborg og maleren Ole Søndergaard stiftede de Lejre Fredningsforening, som mod en erstatning til lodsejeren på 1000 kr. fik stenene fredet.

Dermed var forgængeren for Lejre Historiske Forening, som fra starten hed Lejre Fredningsforening, stiftet. I første omgang var formålet at sikre stenene i ådalen ved Gl. Lejre. Året efter ville en ny ejer dog ikke respektere fredningen.

Lokalhistorikeren Arthur Fang fra Historiske Samfund for Roskilde Amt kom ind i sagen og fik en langsigtet løsning på plads. Lejre Fredningsforening og Historisk Samfund i forening købte for 1000 kr. det areal på 2500 kvadratmeter, hvor stenene lå. I 1925 fastslog museumsinspektør Carl Neergaard fra Nationalmuseet, at det drejede sig om en skibssætning fra Vikingetiden.

Lejre Fredningsforening ændrede i 2002 navn til Lejre Historiske Forening, som gennem årene har arrangeret mange egnshistoriske foredrag, egnsvandringer og andre initiativer. En væsentlig del af foreningens virke er udgivelsen af bladet Lethrica, som udkommer to gange om året. Navnet er af gammel oprindelse, idet Lejre på olddansk hed Lethr, og heraf kommer den latinske form Lethra, som Saxo bruger.

Bladets navn ”Lethrica” betyder ”noget om Lejre”. Lethrica betyder ”Noget om Lejre”, og bladet er en sammenlægning af Lejre Historiske Forenings blad Lethrica og Nyt fra Egnshistorisk Forening i Hvalsø. I det meget læseværdige tidsskrift Lethrica har man siden 1988 kunnet læse om nye fund, spændende lokaliteter og om nyt fra foreningerne. Lethrica er tidsskrift og medlemsblad for de historiske foreninger i Bramsnæs, Hvalsø og Lejre samt Lejre Museumsforening og Tadre Mølles Venner. Lejre Arkiv og museerne har en fast rubrik.

På grund af situationen omkring corona har foreningen endnu ikke planlagt, hvor fejringen af jubilæet skal foregå.

Billedet: Skibssætningen ved Gl. Lejre, som i 1921 førte til, at Lejre Fredningsforening blev stiftet.

13. februar 2021 Af Henrik Denman

I 1943 skærpedes den danske modstand mod den tyske besættelse af landet, og i efteråret 1943 blev de første våbennedkastninger på Sjælland organiseret. Indtil da var nedkastningerne fortrinsvis foregået i Jylland, da de allierede flyvere ikke var glade for den lange tur over de tyske flak i Danmark.

Den 3. august 1943 stod en gruppe modstandsfolk klar ved den første våbennedkastning ved Gyldenløveshøj. Fem folk på jorden var på plads, da maskinen kom, kippede med vingerne til hilsen og kastede godset: seks containere, fortrinsvis med sprængstof. Materiellet blev kørt til en bræddehytte i skoven, og de tomme containere blev droppet i en mose i nærheden. Nogle dage senere blev sendingen hentet til København.

Begivenheden er beskrevet i bogen Roskilde amt under besættelsen 1940-45, som er titlen på Historisk årbog for Roskilde amt 1990. Bogen er nu blevet tilgængelig digitalt på platformen Tidsskrift.dk.

I bogen skriver Henning Bjørn Larsen detaljeret om modstandskampen i Roskilde-området. Han skriver om tyskernes indkvartering og daglige virke i Roskilde, om den tidlige etablering af illegale våbenlagre, da modstanden blev etableret i 1943, og hvordan den illegale presse blev udbygget. Man kan læse om våbennedkastningerne syd for Roskilde, om arrestationerne af lokale modstandsfolk og om den lokale undergrundshær.

Desuden indeholder bogen beretninger fra de lokale beboere om, hvordan befolkningen oplevede de fem år under besættelsen. Bogen indeholder kapitler om tyskerpiger, hverdagen som husmor og gartneriarbejder og glimt fra besættelsestidens skolehverdag.

Som et supplement viser Roskilde Museum særudstillingen ”Grethe – en våbenmodtagelse”, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen går på opdagelse i sin fars historie som modstandsmand syd for Roskilde. Han var leder af modstandsgruppen Ostedgruppen, der deltog i våbenmodtagelse under kodeordet Grethe på Sjællands højeste punkt Gyldenløveshøj.

I udstillingen indgår et omfattende dokumentarisk materiale med en film, kort, gamle og nye fotos, steder, personer og forskellige genstande, avisudklip, breve og håndskrevne notater, interviews og en række malerier. Udstillingen er foreløbig planlagt til at vare til 31. maj 2021.

Du kan læse årbogen Roskilde amt under besættelsen 1940-45 på https://tidsskrift.dk/historiskaarbogforroskildeamt/issue/view/9051

Billedet: Roskilde Lokalhistoriske Arkiv.

12. februar 2021 Af Henrik Denman

Stevns Klint UNESCO Verdensarv skal have et nyt besøgscenter. Det skal placeres i Boesdal Kalkbrud og skal tage hensyn til både udsigten oven for bruddet og bygninger i bruddet.

Det nye besøgscenter ventes at stå færdigt sidst i 2021, og det er tegnet af Praksis Arkitekter fra Tåsinge på Fyn. Kommunen har selv spyttet 10 millioner kroner i projektet, mens A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har doneret 80 millioner kroner.

Med udnævnelsen af Stevns Klint til UNESCO Verdensarv i 2014 følger også en forpligtigelse til at værne om stedet og til at gøre Stevns Klint tilgængelig for besøgende – både fysisk og mentalt. Samtidig følger også væsentlige muligheder for udvikling, idet en UNESCO udpegning giver både international opmærksomhed og lokal stolthed.

Ifølge en rapport fra Dansk Bygningsarv oplever de fleste besøgende i dag klinten uden de nødvendige forudsætninger for at forstå og dykke ned i den dramatiske fortælling om dinosaurernes udryddelse, ligesom oplevelsen af klinten ikke er fysisk tilgængelig for alle, og der er sikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med oplevelsen.

Et besøgscenter på Stevns Klint er første skridt mod at gøre verdensarven tilgængelig både fysisk og mentalt. Udover at formidle Fiskelerets dramatiske fortællinger kan besøgscenteret danne udgangspunkt for oplevelsen af de mange øvrige fortællinger og formidlingstilbud, som findes langs klinten, og sikre besøgende en bedre og længere oplevelse på Stevns.

Grafik: Praksis Arkitekter.

10. februar 2021 Af Henrik Denman

Efterretningsvirksomhed i Danmark under 1. Verdenskrig er et område, som Mosede Fort ved Køge Bugt er i fuld gang med at udvikle. I første omgang har museumsinspektør Kristian Bruhn fået mulighed for at arbejde med et forskningsprojekt om emnet.

Den store mulighed for at få gang i projektet bød sig, da Kulturministeriet i efteråret tildelte Kristian Bruhn 660.000 kr.

Forskningsprojektet, der varer de næste to år, ligger i direkte forlængelse af Kristian Bruhns ph.d.-afhandling om tilblivelsen af den militære efterretningstjeneste i Danmark og er tænkt som et led i den fortsatte udvikling af museet på Mosede Fort. Projektet skal munde ud i en række artikler på engelsk og en bog på dansk.

Under 1. Verdenskrig udfoldede de krigsførende stormagter en omfattende spionage og efterretningsvirksomhed i Danmark. Holland og Danmark var faktisk de primære slagmarker for de hemmelige tjenester, som foretrak at operere fra neutralt territorium.

Fra ambassaderne i København flød en lind strøm af krypterede meddelelser hjem til de russiske, tyske, britiske og franske regeringskontorer. Svenske medier kaldte København for ”Spionernes Eldorado”, og dansk politi efterforskede omkring 1000 personsager.

Danmark var primært blot en trædesten for de krigsførende magters hemmelige operationer rettet mod hinanden, men spionagen var også rettet mod Danmark. Den tyske militære ledelse frygtede gennem hele krigen en britisk landsætning af tropper i Jylland og udarbejdede derfor omfattende planer for en præventiv besættelse baseret på rapporter fra tyske agenter.

Den livlige aktivitet på dansk grund medførte omfattende danske modtræk og en eksplosion i omfanget af hemmelig overvågning. Der blev tilbageholdt og afskrevet breve og telegrammer samt aflyttet telefonsamtaler som aldrig før.

Danmark blev som bekendt ikke besat og inddraget i krigen, men for den militære efterretningstjeneste og dansk politi var det hektiske krigsår, som er centrale, hvis man vil forstå, hvordan de danske efterretningstjenester opbyggede den nødvendige knowhow. Den danske regering og den militære efterretningstjeneste var imidlertid ikke enige i, hvordan disse trusler skulle håndteres og endte derfor med at overvåge og modarbejde hinanden.

Mosede Fort huser i dag det kulturhistoriske museum Mosede Fort om Danmark i årene 1914-18. Tunestillingen, som var et værn mod angreb på København sydfra, udgik fra Mosede Fort og strakte sig mod Veddelev nord for Roskilde.

Billedet: Mosede Fort.

2. februar 2021 Af Henrik Denman

Stevns Klint bliver nu fredet. Stevns Klint blev optaget på Unescos verdensarvsliste i 2014, fordi det er et af verdens mest berømte geologiske lokaliteter.

Fredningsforslaget blev indsendt af Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening i januar 2016 efter et grundigt forarbejde, inddragelse af lodsejere mv. I efteråret sendte Miljø- og Fødevareklagenævnet sin påtænkte afgørelse om fredning af Stevns Klint i høring. Høringsperioden er slut, og nu har nævnet besluttet at stadfæste fredningen.

Fredningen omfatter en strækning på 20 km, der løber langs Trampestien fra Bøgeskoven til Rødvig, og en 25 meters dyrkningsfri bræmme, som går fra kysten og ind i landet. Stevns Klint Trampesti strækker sig godt 20 km mellem Rødvig Havn og Bøgeskov Havn. På vejen kan man se Rødvig, Boesdal Kalkbrud, Stevnsfortet, Højerup, Stevns Fyr, Stevns Kridtbrud, Flagbanken, Holtug Kridtbrud, Kulsti Rende og Bøgeskov Havn.

På Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside skriver geolog Tove Damholt, Østsjællands Museum, og naturvejleder Peer Nørgaard, Stevns Natur Center, om Stevns Klint.

Ramt af asteroide

Klinten er et bevis på, at en asteroide ramte jorden for 66 millioner år siden og udslettede dinosaurerne og meget andet dyre- og planteliv. Forskere konkluderede i 1980’erne, at jorden for 66 millioner år siden blev ramt af en kæmpe asteroide.

Den nye teori, og måske særligt måden den blev præsenteret på, skabte et regulært videnskabeligt slagsmål, som bølgede livligt frem og tilbage. Selvom mange i dag er overbevist om, at både vulkaner ved Indien og et asteroide-nedsalg havde indflydelse på den store massedød, så er slagsmålet stadig ikke afsluttet.

Stevns Klint har stadig en helt central placering i debatten - den er ikke bare oprindelsessted for teorien om asteroiden, men er også det bedste sted at aflæse, hvilke dyrearter der har levet før og efter tidspunktet for massedøden. Det er derfor Stevns Klint hører til blandt verdens mest berømte geologiske lokaliteter.

Flittig brug af flint og kalk

I stenalderen blev flinten fra klinten brugt til redskaber, i middelalderen blev kalken brugt til byggesten til kirker og til Absalons borg, som stadig kan ses under Christiansborg. Fra år 1800 brugte man kalken som bygningssten i lokale huse, og i 1950’erne huggede man et stort fæstningsværk ind i den rå kalkklippe, så klinten i dag rummer Danmarks eneste klippefæstning, Stevnsfortet.

En trampesti løber langs det meste af klinten, men vil man røre ved kalken, må man gå ned på stranden. Det klassiske besøgssted er Højerup ved den gamle kirke, men man kan også komme til klinten gennem et af de to gamle kalkbrud Holtug eller Boesdal, eller man komme på en guidet tur ned under jorden og ind i kalken på Koldkrigsmuseum Stevnsfort.

Foto: Højerup Kirke på Stevns Klint.

23. januar 2021 Af Gorm Bruun Hansen

Nu er jubilæumsåret for genforeningen i 1920 ved at rinde ud. Så kan det være på sin plads at fortælle om genforeningsstenene i Roskilde kommune.

Der er i Danmark rejst mellem 500 og 600 mindesten for genforeningen. De er netop alle blevet fredet. Langt de fleste blev rejst mellem 1920 og 1930. De er meget ujævnt fordelt over hele landet, selvfølgelig tættest i Sønderjylland, men også forholdsvis mange i Østjylland. Og som vi skal se også mange i ”vores” område.

I alt er der registreret 12 genforeningssten i nuværende Roskilde Kommune, heraf seks i den gamle Gundsø kommune. De fleste – seks - blev rejst allerede i 1920 ofte på en af de officielle dage, så man har haft meget travlt. Fire kom til året efter i 1921, medens de sidste to kom til i 1930 i Jyllinge og Snoldelev.

Lokalt initiativ

Det er uhyre karakteristisk, at de alle er rejst på helt lokalt initiativ, af indbyggerne i landsbyen eller en eller flere borgere i området, f.eks. Roskilde, og i Ågerup angiveligt af sognets kvinder. Stenene blev selvfølgelig placeret centralt i landsbyerne, det var jo de lokale, som tog initiativet og besværet: ved kirken (Gundsømagle, Snoldelev), ved skolen (Store Hede), ved stationen, ved det centrale vejkryds. En del af stenene er sat under et eller flere store træer, som enten blev plantet samtidigt eller stod i forvejen, f.eks. Jyllinge, Københavnsvej, Byparken.

I Jyllinge blev det i 1929 foreslået at rejse en sten til minde om de faldne i de to krige 1848-1850 og 1864 fra sognet. Forslaget blev udvidet til også at være en genforeningssten, og man valgte den smukke klint, hvor sognepræsten A. L. Bruun i 1889 havde indrettet en smuk lille lund med træer. Roskilde Højskoles sten var blevet fundet et par år før, ironisk nok da man gravede skyttegrave på højskolens grund som led i Tunestillingen under 1. Verdenskrig, netop for at forsvare sig mod evt. tysk angreb på hovedstaden. Stenen og dens tekst (af højskoleforstander Thomas Bredsdorff) blev afsløret ikke på en af genforeningsmindedagene, men på skolens fødselsdag 17/7 1920 med over 400 deltagere.

I Roskilde by tog nogle af byens fremmeste borgere initiativet til at rejse en sten i den nyanlagte Byparken på den smukkeste og højest plads foran restauranten med vid udsigt over fjorden. Proprietær Th. Havsteen fra Store Maglegård samlede på sten i sin have og skænkede en meget egenartet og karakteristisk sten fundet i Lavringe Å ved Osted. Indvielsen med festligheder fandt sted 31/10 1920. Med baggrund i studier af lokalhistorikeren Per Steenholdt har grænseforeningen nu ændret sin tekst, så stenen er officiel og givet som gave til borgmesteren på byens vegne.

Som det fremgår af de 12 sten i Roskilde kommune er denne diskussion i virkeligheden uinteressant, idet alle sten er rejst på lokal og/eller privat initiativ og aldrig ”officiel”. Den lokale ældre sognepræst dr. theol. L. Glahn forsøgte gennem flere år at få rejst et genforeningsminde i Snoldelev. Det lykkedes i 1930, bl.a. sammen med en lokal proprietær.

Bliver stenene brugt?

Bliver stenene overhovedet brugt i dag, f.eks. til markeringer af bestemte dage eller andre festligheder? Det har jeg aldrig hørt eller læst om, men vil meget gerne høre om det, hvis det er tilfældet. Interessant er det, at ved fire af stenene i det gamle Gundsø kommune (Hvedstrup, Gundsølille, Kirkerup og Gundsømagle) er der placeret en mindesten for befrielsen maj 1945 lige ved siden af genforeningsstenen. De er markant mindre og uanseligere uden anden tekst end dato og år.

I øvrigt er der aldrig lavet en registratur over mindesten for befrielsen.

Illustrationer: Fotos er alle taget af forfatteren denne sommer og viser nuværende situation. Johannes Vejlager har skrevet den store bog Genforeningsmindesmærkernes historie i 1939. På Grænseforeningens hjemmeside kan man se tydelige fotos samt grundige gennemgang af samtlige genforeningssten i Danmark. På denne hjemmeside er den nøjagtige placering klart angivet. Inge Adriansen har i Erindringssteder i Danmark fra 2010 gennemgået og analyseret alle slags mindesmærker i Danmark. Christian Sørensen har i Egnshistoriske skrifter for 2020 sammenfattet viden om stenene i den gamle Gundsø kommune. Du kan også læs en artikel om genforeningssten i Roskilde Kommune i Jul i Roskilde 2020.

Billederne viser genforeningssten ved Roskilde Højskole (øverst) og nederst fra venstre Snoldelev, Byparken Roskilde, Gundsømagle og Hvedstrup.

22. januar 2021 Af Henrik Denman

Danmarks længste vikingebro ligger nær Albertslund og Høje Taastrup. Den er opført tværs over den naturskønne Store Vejleådalen og står som en imponerende levendegørelse af vikingernes infrastruktur og håndværk. Broen stod færdig i 2019 og fik ved indvielsen navnet Haralds Bro.

En ny bog med titlen Vejen til vikingerne – Broen mellem to verdener fortæller om det store projekt, som blev afviklet i af Vikingelandsbyen i Albertslund og Kroppedal Museum i 2017-2019.

Vikingerne er vakt til live i en helt ny attraktion på Københavns Vestegn præsenteret af Kroppedal Museum og Vikingelandsbyen i Albertslund. I perioden 2017-2019 opførte de to kulturinstitutioner, sammen med frivillige og skoleelever, det længste rekonstruerede vej- og broforløb fra vikingetiden i verden.

Attraktionen består af det fysiske vej- og broforløb i landskabet Store Vejleådalen mellem Høje-Taastrup og Albertslund, mobilappen Useeum/Vikingebro samt en udstilling på Kroppedal Museum.

Den 700 meter lange vej- og brokonstruktion stod færdig i 2019. Den smyger sig som et imponerende bygningsværk gennem det naturskønne Store Vejleådal og levendegør vikingernes transportveje og handel. Vikingebro blev døbt Haralds Bro, da den er opført med inspiration fra svellebroen over Ravning Enge – et af Harald Blåtands store bygningsværker. Skolebørn, borgere og frivillige deltog i byggeprocessen.

Ud over en masse flotte billeder kan man læse om byggeriet af Vikingevejen og broen, undervisningsforløbene, udstillingen på Kroppedal Museum og få indsigt i, hvordan Vestegnen har taget sig ud i vikingetiden. Bogen koster 100 kr. og kan købes på Kroppedal Museum.

Foto: Arbejdet med at bygge Vikingebroen. Foto: vikingebro.dk

20. januar 2021 Af Henrik Denman

Den historiske bygning Duebrødre Hospital ved Roskilde Domkirke og Stændertorvet er for tiden midtpunkt for en debat om fredning af bygningen.

Bygningen ejes af Roskilde Kommune og rummer i dag Byens Hus med turistkontor. Kommunen og domkirken ønsker at anvende bygningen som besøgscenter for domkirken. Roskilde Domkirke kom i 1995 med på FN-organisationen UNESCO's liste over ”menneskehedens kulturarv i hele verden” (Patrimoine mondial de l'humanité). For at bevare den fornemme status på UNESCO-listen følger også krav om, hvordan besøgende fra hele verden så kan blive orienteret grundigt om, hvad man her kan se.

Lokalhistorikeren Per Steenholdt mener, at bygningen vil blive ødelagt og slet ikke kan rumme de mange mennesker, hvis den skal anvendes som besøgscenter. Han ønsker i stedet en fredning af det gamle Duebrødre Hospital. Sidste efterår sendte han derfor en anmodning til Slots- og Kulturstyrelsen for at få bygningen fredet. Det ønske har Slot- og Kulturstyrelsen imidlertid afvist. Afslaget bliver begrundet med, at selv om bygningen er af høj kvalitet, så er den blevet ændret så meget, at den ikke er fredningsværdig, da der findes mange fredede bygninger af arkitekt J.D. Herholdt, som har tegnet Duebrødre Hospital. Per Steenholdt har anket afgørelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Gammel institution

Duebrødre Hospital er en gammel institution, der har ligget her ved Fondens Bro siden 1741, hvortil det flyttede fra Duebrødrevej i Roskilde. Hospitalet var beregnet til svagelige og gamle, der var ude af stand til at tage vare på sig selv - det ses første gang omtalt ca. 1211. Duebrødreordenen hørte til Helligåndsordenen, stiftet i 1175, men har aldrig været en munkeorden. Hospitalet lå oprindelig i det gamle Duebrødrevænge, hvor nu Duebrødrevej løber. Da Duebrødrevej i 1918 blev anlagt, stødte man på rester af bygningerne, bl.a. en kælder med en velbevaret trappe.

I 1741 blev det dengang nye Duebrødre Hospital opført ved Fondens Bro. Det blev i anden halvdel af 1800-tallet klart, at det gamle Duebrødre Hospital var for lille og for dårligt indrettet, især havde man øje for kvindernes ringe privatliv med de åbne sale. Derfor indsamlede man fra 1877 midler til at bygge et nyt. Arkitekt J.D. Herholdt fik til opgave at tegne det nye hospital, som stod færdigt i 1880.

I 1967 solgte Duebrødre Kloster ejendommen til Roskilde Kommune og flyttede til nye bygninger ved Folkeparken tæt på havnen. Kommunen indrettede en del af det gamle hospital til kommunale aktiviteter bl.a. borgmesterkontor, som siden er flyttet, og turistkontoret fik lokaler i stueplanet.

Henrik Denman, der er bestyrelsesmedlem i Historisk Samfund for Roskilde Amt, har i Dagbladet Roskilde 17. januar 2021 skrevet om arkitekten J.D. Herholdts omfattende virke i Roskilde i anden halvdel af 1800-tallet.

Billedet: Duebrødre Hospital på Fondens Bro i Roskilde, set fra nord. Foto: Kurt Buchtrup.

17. januar 2021 Af Henrik Denman

Danmarks fem ringborge vil i fremtiden være en del af UNESCO´s verdensarv. I 2019 kom der en fælles ansøgning fra de fem kommuner, hvor ringborgene er placeret, med det mål er at få Danmarks fem ringborge på listen over UNESCO´s verdensarv. Nu sender Danmark nu en officiel ansøgning til Paris om optagelse på den internationale UNESCO-verdensarvsliste.

Borgring ved Køge har kun været kendt i en kort årrække. I 2014 opdagede arkæologerne Søren Sindbæk og Nanna Holm den hidtil skjulte vikingeborg på en mark udenfor landsbyen Lellinge, tæt på Køge. De to havde forud for opdagelsen diskuteret muligheden for, at der lå endnu en ringborg af Trelleborgstypen på Sjælland.

Med droneoptagelser af landskabet, kunne de se en perfekt cirkel, over 100 meter i diameter træde ud af landskabet. Efter en prøvegravning blev deres antagelse bekræftet; Der var tale om en vikingefæstning i form af en ringborg.

Fundet af Borgring var det første fund af sin art i Danmark i mere end 60 år. Siden har arkæologerne med spænding på ventet resultaterne af de naturvidenskabelige dateringer af borgen. Da fundet blev offentliggjort, var arkæologerne ikke i tvivl om, at man havde fundet en trelleborg fra vikingetiden – nærmere betegnet en borg fra 900-tallet.

Det er ved undersøgelserne også kommet frem, at vikingeborgen var anlagt direkte ved åbent hav. Det har vist sig under udgravningen, at der har ligget et bassin af fersk- eller brakvand helt op til borgens ene side – antagelig en næsten lukket fjordarm med udsejling til Køge Bugt. Da man byggede borgen, er man startet med at grave hundreder af tons af den tunge undergrundsler ud i søbassinnet.

Udgravningen har også vist, at borgens konstruktion er tæt beslægtet med vikingeborgene Fyrkat ved Hobro, Aggersborg ved Limfjorden og Trelleborg ved Slagelse. Disse borge er med sikkerhed bygget i Harald Blåtands tid, og stadig mere tyder på, at Borgring hører til samme byggeprogram.

Du kan læse mere om Borgring på www.museerne.dk/vikingeborgen/

Billedet viser Borgring. De store jernmarkeringer giver en fornemmelse af ringborgens enorme størrelse. Foto: VisitKøge

10. januar 2021 Af Henrik Denman

Køge Arkiverne er en guldgrube, når man vil dykke ned i den historiske fortid i Køge og de nærliggende områder omkring Herfølge, Skovbo og Højelse.

Køge Arkiverne er en selvejende institution drevet af Køge-Fonden med tilskud fra Køge Kommune og private tilskudsgivere. Køge-Fonden er oprettet i 1936 og har to formål: dels at være med til at bevare historiske bygninger og miljøer, dels at drive Køge Byhistoriske Arkiv, Skovbo Lokalhistoriske Arkiv, Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne samt Højelse Sognearkiv.

På Køge Arkivernes hjemmeside er det muligt at gå på digital opdagelse i billeder og kort, og man kan se film fra det gamle Køge. Desuden er der en sektion, ”Historisk bag navnet”, der fortæller historien om navne som Vallø Strandhistorien, Vagn Bro og Tøxens Skole.

Køge Arkivernes udgiver en årbog, Køge Studier, som hvert år indeholder en lille håndfuld historiske fortællinger fra Køge-egnen. Desuden bringes Køge Arkivernes årsberetning fra året der gak. Af samme grund er tidsskriftet dateret 2019, selvom det udkommer i 2020.

I anledning af den pågående udvikling af havnen bringer årbogen artiklen “Køge havn og søhandel i ældre tid.” Heri udruller tidligere arkivar og seniorforsker Erik Gøbel træk af havnens tidligste historie. Det er en beretning om udfordringerne med at holde havnen fri for sand og bolværkerne i brugbar stand – en ikke altid lige nem opgave. I den anden artikel fortæller Peter Danner den makabre historie om “Mordet i Lellinge”. Friderich Olsen levede på Køge-egnen til 25. august 1789, hvor kirkebogen fortæller os, at han blev henrettet af bødlen for sine misgerningers skyld. Gennem et stort kildearbejde er det lykkedes forfatteren at afdække sagen og de ulykkelige omstændigheder. I den tredje artikel i Køge Studier bringes politimand Kay Hansens erindring fra hans deportation til tyske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig. Erindringen er nedskrevet i 1970 på opfordring af Køge Byhistoriske Arkiv.

Årsskriftet sluttes af med arkivernes årsberetninger, lister over givere af arkivalier samt oplysninger om åbningstider, adresser, medarbejdere og bestyrelse. Du kan læse meget mere på www.koegearkiverne.dk

Billedet: Køge Arkiverne udgiver årbogen Køge Studier. Foto: Køge Arkiverne.

2. januar 2021 Af Henrik Denman

Kunstmaleren Julius Exner (1825-1910) havde stor interesse for folkelivsskildringer. Mange af hans malerier viser den københavnske malers fortælleglæde og den inspiration, samværet med bønderne gav ham. I sommeren 1855 rejste Exner ud på Hedeboegnen for at studere beboernes klædedragt, bohave, huse og gårde og deres liv og færden inde og ude.

Studieopholdet, der blev andet resulterede i et af Exners mere kendte malerier Et Bondegilde paa Hedeboegnen, er emnet for en artikel, som blev trykt i Historisk Samfunds årbog for 1918. Vi har nu publiceret denne årbog på Tidsskrift.dk, så du kan læse artiklen og årbogens øvrige artikler digitalt.

Julius Exner begyndte sine kunstneriske arbejder med det historiske maleri. Det var dog først, da han fik begyndt at male sine folkelivsbilleder af almuefolk, han fik sin berømmelse. Han besøgte bl.a. de stoute hedebobønder, og Marie Christophersen fra Højelse beskriver i årbogen fra 1918 kunstnerens studieophold hos bl.a. sognefoged Anders Madsen i landsbyen Torslunde syd for Taastrup.

I artiklen kan man læse, hvordan alt i det rigt udstyrede bondehjem, der kunne males og tegnes, blev stillet op for maleren. Exner var en velset gæst hos hedeboerne, som havde interesse og forståelse for hans arbejde. Artiklen understreger, at Exners malerier og tegninger fra var værdifulde, fordi de for eftertiden fastholdt en viden om de gamle skikke, som allerede dengang var under forandring.

Årbogen fra 1918 indeholder bl.a. også artikler om vrag- og strandretten i Øresund, gamle gravsten i Torslunde Kirke og Roskilde Domkirkes ydre i 1500-tallet.

Du kan finde årbogen elektronisk på www.tidsskrift.dk/historiskaarbogforroskildeamt/issue/view/8922

Billedet viser et foto af Julius Exner i hans atelier. Foto: Det kongelige Bibliotek

2. januar 2021 Af Bent Hansen

Roskilde Amt blev i 1808 nedlagt og lagt under det daværende Københavns Amt, og det blev altså først genoprettet ved Kommunalreformen i 1970. Det nye amt inkluderede hele det oprindelige amt, men desuden også Køge og Roskilde (der som købstæder ikke havde været del af noget amt) og Vallø Kommune, der blev overflyttet fra Præstø Amt.

Derfor hed Historisk Samfund for Roskilde Amt ved oprettelsen i 1910 Historisk Samfund for Københavns Amt, hvorfor det er naturligt at omtale en artikel i det seneste årsskrift for Høje-Taastrups Lokalhistoriske Forening på vores hjemmeside.

Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje-Taastrup Kommune modtog i 2019 et unikum i form af Reerslev Bylaugs pengebøsse, som kan dateres tilbage til 1764 og fortæller en del af landsbyen Reerslevs historie, fordi den har de daværende gårdejeres initialer som inskription. I artiklen i årsskriftet gives en nøjagtig gennemgang af gårdejerne bag initialerne. Ved Reerslev Bylaugs ophævelse blev pengebøssen overtaget af det såkaldte Ornelaug, som bestod af 37 mænd.

Årsskriftet indeholder bl.a. også en gennemgang af de milesten og andre vejsten, der findes inden for Høje-Taastrup Kommunes grænser, og som astronomen Ole Rømer i slutningen af 1600-tallet tog initiativ til.

Hvis man ønsker at købe årsskriftet, kan man kontakte Peter Mose Nielsen på e-mail: peter.mose@privat.tele.dk

Sakset fra Dagbladet 21.11.2020

Billedet er et foto fra Reerslev Mark 1913. Kilde: lillerosendal.dk

Bliv medlem

Historisk Samfund

for Roskilde Amt

Nyheder fra historien - 2021

Nyt fra historien

Vikingernes både ernu verdenskulturarv

Nyt fra historien

Bosniak-eskadronen i Køge

Nyt fra historien

Roskildeforsker skriver omTranquebars historie

Nyt fra historien

Lokal runolog fårstor videnskabspris

Nyt fra historien

Trap Danmark om Roskilde

Nyt fra historien

Verdens første museumfor nordisk mytologi

Nyt fra historien

Sjældent fund af børneskeletteri en grusgrav ved Hedehusene

Nyt fra historien

Dobbeltjættestue kanikke åbnes foreløbig

Nyt fra historien

Udgravninger giver nyviden om stormandsgård

Nyt fra historien

Gå på opdagelse ihistoriske kort

Nyt fra historien

Forskerne henter ny viden:Borgring var symbolpolitik

Nyt fra historien

Nye ideer til at placereDomkirkens besøgscenter

Nyt fra historien

ROMU styrker dedigitale aktiviteter

Nyt fra historien

Historien i Køges nye bydelknyttes til fortid og fremtid

Nyt fra historien

Oplev krigshistoriepå en helt ny måde

Nyt fra historien

Unge jøder på Roskildeegnenfør og under Besættelsen

Nyt fra historien

Holten-slægten og L.A. Ringstilknytning til Roskildeegnen

Nyt fra historien

I røg og brand - udstillingom Slaget i Femern Bælt 1644

Nyt fra historien

Historisk detektivarbejdepå biblioteket og digitalt

Nyt fra historien

Ny bog om frådsten -vores ældste byggesten

Nyt fra historien

Møller-Hans - Greves sidste møller

Nyt fra historien

Køge Havn har altidhaft stor betydning

Nyt fra historien

Historiske kulturmiljøer erkortlagt i Lejre Kommune

Nyt fra historien

Folkloren på Stevnsfår sit eget museum

Nyt fra historien

Aastrup Kloster vilgenoprette voldsted

Nyt fra historien

Roskildes nye bydel harstor historisk interesse

Nyt fra historien

Roskilde Amt har haften omskiftelig historie

Nyt fra historien

Danmark havde amteri næsten 350 år

Nyt fra historien

Nye store planer forMosede Forts fremtid

Nyt fra historien

Lejre Historiske Foreninghar 100-års jubilæum i 2021

Nyt fra historien

Kampen mod tyskernei Roskilde-området

Nyt fra historien

Stevns Klint fårnyt besøgscenter

Nyt fra historien

Spioners virksomhedkommer frem i lyset

Nyt fra historien

Fredning af Stevns Klint

Nyt fra historien

12 genforeningssteni Roskilde Kommune

Nyt fra historien

Ny bog fortæller omden længste vikingebro

Nyt fra historien

Uenighed om fredningaf historisk bygning

Nyt fra historien

Vikingeborgen Borgringvil på verdensarvliste

Nyt fra historien

Vikingernes både er
nu verdenskulturarv

Roskildeforsker skriver om
Tranquebars historie

Lokal runolog får
stor videnskabspris

Verdens første museum
for nordisk mytologi

Sjældent fund af børneskeletter
i en grusgrav ved Hedehusene

Dobbeltjættestue kan
ikke åbnes foreløbig

Udgravninger giver ny
viden om stormandsgård

Gå på opdagelse i
historiske kort

Forskerne henter ny viden:
Borgring var symbolpolitik

Nye ideer til at placere
Domkirkens besøgscenter

ROMU styrker de
digitale aktiviteter

Historien i Køges nye bydel
knyttes til fortid og fremtid

Oplev krigshistorie
på en helt ny måde

Unge jøder på Roskildeegnen
før og under Besættelsen

Holten-slægten og L.A. Rings
tilknytning til Roskildeegnen

I røg og brand - udstilling
om Slaget i Femern Bælt 1644

Historisk detektivarbejde
på biblioteket og digitalt

Ny bog om frådsten -
vores ældste byggesten

Møller-Hans - Greves
sidste møller

Køge Havn har altid
haft stor betydning

Historiske kulturmiljøer er
kortlagt i Lejre Kommune

Folkloren på Stevns
får sit eget museum

Aastrup Kloster vil
genoprette voldsted

Roskildes nye bydel har
stor historisk interesse

Roskilde Amt har haft
en omskiftelig historie

Danmark havde amter
i næsten 350 år

Nye store planer for
Mosede Forts fremtid

Lejre Historiske Forening
har 100-års jubilæum i 2021

Kampen mod tyskerne
i Roskilde-området

Stevns Klint får
nyt besøgscenter

Spioners virksomhed
kommer frem i lyset

12 genforeningssten
i Roskilde Kommune

Ny bog fortæller om
den længste vikingebro

Uenighed om fredning
af historisk bygning

Vikingeborgen Borgring
vil på verdensarvliste

Makaber historie i årbog
fra Køge Arkiverne

Kunstmaler studerede
Hedeboegnens skikke

En gammel pengebøsse
fortæller landsbys historie

Webmaster: Bent Hansen
info@historisksamfundforroskildeamt.dk