Historisk Samfund


for Roskilde Amt


  • Forside
  • Foreningen
    • Om os
    • Bestyrelse
    • Vedtægter
    • Årsberetninger
  • Arrangementer
    • Kalender
    • Tidligere udflugter
  • Nyheder 2021
    • 2021
    • 2020
  • Årbøger
    • Årbøgerne
    • Manuskripter og redaktion
  • Bliv medlem
    • Tilmeld dig
    • Privatlivspolitik
  • Nyheder 2024

Nyheder fra historien - 2020



Herunder kan du læse vore skribenters forskellige artikler om historiske emner.


Vi træffes bedst på info@historisksamfundforroskildeamt.dk



Nyt fra historien



Tycho Brahe-værk bliver
midtpunkt for lysfest



20. december 2020 Af Henrik Denman


Den danske astronom Tycho Brahe (1546-1601) opdagede 11. november 1572 en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Brahes opdagelse var, hvad man senere fandt ud af, en supernova. Han udgav i 1573 bog De nova stella om den stjerne, han havde opdaget.


Tycho Brahes betydningsfulde bog bliver udgangspunkt for lysinstellationen Lysekko, som kunstnergruppen Tokyo Blue vil skabe i Roskilde i 2021. Lysekko kan ses i Bibliotekshaven i Roskilde i løbet af lysfesten 25.-29. januar 2021, alle dage kl. 16-21.


Interesserede kan læse mere om Tycho Brahes værk i Historisk Årbog 2019, der indeholder to artikler om De nova stella.


Tycho Brahe har en tilknytning til Roskilde. 1579 blev han kannik i Roskilde med ansvar for Hellig Trekongers Kapel. Dermed fik han også forleningen af Gundsøgård. Rigsforstanderskabet for Christian 4. anklagede i 1596 Brahe for embedsmisbrug. Blandt anklagerne var, at han som kannik i Roskilde ikke havde brudt sig om, at regnen var dryppet ned på sarkofagerne i Hellig Trekongers Kapel, som han var ansvarlig for at vedligeholde. Han havde brugt vedligeholdelsespengene på astronomiske instrumenter. Tycho Brahe blev meget fornærmet, forlod sine observatorier og godser på Hven, gik i tjeneste hos kejser Rudolf og døde i Prag 1601. Her han ligger begravet.


Værket De nova stella beskriver den store opdagelse, han gjorde, da han om aftenen den 11. november 1572 observerede en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. I dag ved vi, at det var en supernova, som er en kraftig eksplosion fra en døende stjerne. Tycho Brahes bog om den nye stjerne har også en tilknytning til Roskilde. Roskilde Kloster råder over et eksemplar af Tycho Brahes berømte bog. I samarbejde med Roskilde Kloster har holdet fra Syddansk Universitetsbibliotek digitaliseret bogen.


Bogen findes i Karen Brahes Bibliotek, som ejes af Roskilde Kloster og ligger under Roskilde Bibliotek. Biblioteket stod tidligere i Odense Adelige Jomfrukloster. I 1974 fusionerede Odense Adelige Jomfrukloster med Roskilde Adelige Jomfrukloster til Roskilde Kloster den Skeel-Juel-Brahe’ske Stiftelse, og derfor kom bogen til Roskilde.


Bogens indhold er naturligvis interessant for forskere og naturvidenskabsfolk, men da bogen er indbundet i et gammelt håndskrift på pergament, påkalder den sig også af den grund stor interesse. Derfor har middelalderforskere fra Syddansk Universitets Bibliotek studeret De nova stella for om muligt at identificere det håndskrift (eller fragment), den er indbundet i. De første undersøgelser tyder på, at det håndskrift, der er brugt som omslag, antagelig kan dateres til midten/slutningen af 1200 tallet. Det er altså væsentligt ældre end den bog, det beskytter.


I Historisk Årbog 2019 beskriver to forskere, Steffen Hope og Jakob Povl Holck, håndskriftfragmentet, som bogen er indbundet i. Desuden beskriver stiftsbibliotekar Hans Michelsen bogens historie. Du kan læse de to artikler om Tycho Brahes De nova stella i tidsskrift.dk/historiskaarbogforroskildeamt/article/view/118566/166479


Du kan også læse om lysfesten for Tycho Brahes værk på ROMUs hjemmeside romu.dk/blog/lyskunstnere-hive-tycho-brahe-op-af-kaelderen-til-lysfesten-2/


Illustration: Stjernebilledet Cassiopeia. Træsnittet fra De nova stella viser, hvor den nye stjerne viste sig i stjernebilledet Cassiopeia. Er markeret med et I.

Foto: Hans Michelsen.



Nyt fra historien



Nationalpark genrejser
oldgammel skibssætning



16.december 2020 Af Henrik Denman


Den for længst forsvundne skibssætning ved Gl. Lejre, Ravnhøj Dyst, bliver igen synlig. Projektet med igen at gøre den oldgamle skibssætning synlig i landskabet sker i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Lejre Kommune, ROMU og Nationalpark Skjoldungernes Land og med en donation fra Hans-Ole Hansen.


Fire af Lejre-skibssætningerne har ligget tæt sammen på en bakkekam mellem to åer – som en hel flåde af stenskibe. Den eneste tilbageværende skibssætning er blandt Nordens største med en længde på cirka 90 meter. Området med skibssætningerne tolkes som et kultisk overfartssted for de døde, hvor skibssætningerne er rejst som fartøjer til at sikre rejsen til dødsriget.


Omkring skibssætningerne har man fundet en større gravplads fra vikingetiden. Gravpladsen er ikke fuldt udgravet, og rummer sandsynligvis flere end de 50 grave, som er undersøgt på nuværende tidspunkt.


Ravnshøj Dyst er kendt fra en optegnelse fra omkring 1800-tallet, der viser, at denne skibssætning også har været af imponerende dimensioner: 50 meter lang og 13,5 meter bred.


I mere end 200 år har Ravnshøj Dyst været usynlig for øjet. Nu er arbejdet med markeringen i gang. Området er ikke arkæologisk udgravet, og derfor må markeringerne ikke gå ned i jorden. Alligevel anlægges markeringen, sådan at området kan tåle kreaturgræsning. Dermed undgår man at hegne skibssætningen, hvilket giver et mere sammenhængende landskab, samt en bedre naturpleje.


Læs mere om projektet på nationalparkskjoldungernesland.dk/nyheder-skjoldungernes-land/2020/nationalparken-genrejser-oldgammel-skibssaetning/


Illustration: Området ved Gl. Lejre er ikke arkæologisk udgravet, og derfor må markeringerne ikke gå ned i jorden. Foto Mikkel Eeg



Nyt fra historien



Mejeriet i Lejre, der
blev til kulturhus



13. december 2020 Af Henrik Denman


I 2020 er det 100 år siden, at andelsmejeriet i Lejre åbnede. Mejeriet på Bygaden i Lejre overfor jernbaneviadukten stod færdigbygget i november 1920, og den 4. december samme år begyndte mejeriet sin produktion.


Lokalhistoriker Erik Kildegaard Rasmussen fra Osted har i Dagbladet skrevet en artikel om mejeriet, som i dag huser Kulturhuset Domus Felix.


Før 1920 lå Allerslev Andelsmejeri på Munkedammen 34 i Allerslev, hvor det blev opført i 1899. Med den øgede produktion fik det behov for mere plads, og man købte derfor en grund i Lejre af Rasmus Rasmussen, Blæsenborg. På grund af Første Verdenskrig turde man dog ikke starte byggeriet før efter krigens afslutning, og først i sommeren 1919 blev det vedtaget at bygge et nyt andelsmejeri på grunden. Mejeri beholdt sit gamle navn i en længere årrække, og først i 1939 blev det vedtaget at ændre mejeriets navn til Lejre Andelsmejeri.


I slutningen af 1950-erne begyndte det at gå dårligt med mejeriets økonomi. Man overvejede at lægge det sammen med mejeriet Landmandslyst i Osted, men den plan blev forkastet. I stedet blev mejeriet lagt sammen med Kamstrup Andelsmejeri i 1958, og derefter gik Lejre Andelsmejeri i likvidation.


Den 20. december 1958 overtog fabrikant Felix Andreasen bygningen. Her fremstillede han armaturer til tankanlæg og lysreklamer til indendørs brug. Maskinfabrikken Felix lukkede i 1991, hvorefter Lejre Kommune købte bygningen.


Bygningen ejes af Lejre Kommune og stilles til rådighed for brugerforeningen Domus Felix som et kulturelt samlingssted for kommunens borgere. I en årrække har også Lejre Lokalhistoriske Arkiv haft plads i bygningen, indtil det i 2015 blev flyttet til Hvalsø.


Kilde: Dagbladet 12.12.2020


Illustration: Andelsmejeriet i Lejre blev opført i 1920. Foto: Henrik Denman



Nyt fra historien



Fondsstøtte til at restaurere Roskilde Klosters kirke



3. december 2020 Af Søren Lyder Jacobsen, klosterforvalter Roskilde Kloster


I forbindelse med Roskilde adelige Jomfruklosters oprettelse i 1699 i den tidligere herregård Sortebrødregård fra ca. 1550 - 1565, blev der i den gamle fruerstue på første sal i gårdens sydlige sidefløj indrettet en kirkesal.


Hvordan dette kirkerum oprindeligt har set ud, er der ikke nogen dokumentation for. Men sikkert er det, at kirkens alter og prædikestol er indsat omkring dette tidspunkt. Kirken er officielt indviet i 1701.


Der har været mange ændringer, renoveringer og restaureringer gennem tiden, men desværre er der ikke megen dokumentation herfor. Meget markant er restaureringen i 1856, hvor der kom helt nye stolestader i kirken. Men også senere er der sket ændringer, bl.a. som følge af skiftende tiders nye installationer. I 1960-erne fik kirken sit nuværende udtryk, bl.a. med nye farver, ændring af stolestader mv. Den senest større ændring skete, da det historiske Matthison-Hansen orgel, som er i udlån fra Roskilde Museum, blev installeret i 1998.


Men tiden slider på både rummet og inventaret, og 60-ernes lidt hårdhændede renovering passer ikke godt med hverken nutidens smag eller de historiske forhold. Det har derfor længe været et ønske at restaurere både kirkerummet og -inventaret, ikke mindst alteret og prædikestolen, begge dele tyske træskærerarbejder i bruskbarok.


Inden man kom så vidt, viste det sig, at kirkegavlen på grund af en tidligere fejlreparation ikke havde konstruktiv forbindelse til tagværkernes tømmerkonstruktion. Derfor måtte gavlen først sikres, hvilket blev gennemført i 2019 til en pris på ca. 460.000 kr.


Projekter


I 2020 kunne man så tage fat på næste projekt i kirken, restaurering af alter og prædikestol. Alt træskærerarbejde er blevet grundigt afrenset, afslåede dele rekonstrueret, alteret er blevet opsat på ny og forsvarlig måde og alt guldarbejde er blevet fornyet med 20 karats bladguld. Disse arbejder er færdiggjort i december 2020. Den samlede pris er godt ½ mio. kr. I forbindelse med dette projekt viste det sig, at alteret ikke er bygget til Klosterkirken, og at alteret eller dele heraf tydeligvis har siddet andre steder, inden det er kommet til Roskilde adelige Jomfrukloster.


Med dette restaureringsarbejde godt overstået, er det næste projekt en egentlig restaurering af hele kirkerummet og det resterende inventar. I den forbindelse skal kirken tømmes, lofter og vægge, der er stærkt medtagne, skal repareres, de nuværende ”dagligstuegulvtæpper” skal fjernes og gulvet afhøvles og sæbebehandles, stolestaderne skal bringes tilbage til original stand, sædepuder, knæfald mv. skal fornys, 1700-tals dåbstøjet og messehaglen skal restaureres og nyopsættes, og der skal etableres moderne museumsbelysning på de udstillede genstande. Hele kirkerummet skal farvesættes i nye lyse farver, og der skal installeres diskret, moderne kirkekunst. Til disse to sidste opgaver har den kendte billedkunstner Maja Lisa Engelhardt beredvilligt stillet sig til rådighed.


Alle disse projekter kan kun lade sig gøre ved hjælp af støttemidler fra fonde. De første to projekter er hovedsageligt finansieret af en anonym familiefond, Brand af 1848 Fond, Frøken Constance Fuhrs Fond og klosteret selv. Det næste projekt kommer til at ligge i størrelses¬ordenen 2,5 mio. kr. og fondssøgningen er i fuld gang i håb om at kunne starte projektet medio 2021.


Foreløbig har klosteret til dette projekt været begunstiget af flotte donationer fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, og en anonym familiefond. Ved udgangen af 2020 mangler der ca. 1 mio.kr. for at opnå fuld finansiering.


Illustration: Altertavlen ni Roskilde Klosterkirke efter restaureringen i 2020. Foto: Roskilde Kloster



Nyt fra historien



Syd for Banen fejrer
jubilæum med bog



2. december 2020 Af Henrik Denman


Den lokalhistoriske forening i Roskilde, Syd for Banen, kan i år fejre 10-års jubilæum. Jubilæet markeres med udgivelsen af bogen Syd for Banen. Historier fra Roskilde.


Syd for Banen er en lokalhistoriegruppe i Roskilde, der mindes gamle bygninger, mennesker, arbejdspladser og karaktertræk ved den svundne tid i bydelen syd for banen og nord for motorvejen. Når man taler om Roskildes gamle historie, knytter det sig som ofte til lokaliteter i den middelalderlige bydel. Efterhånden som Roskilde udviklede sig syd for banen, opstod behovet for at fastholde og videregivere den lokale historie i denne del af byen.


Omkring år 1900 kom den første samlede bebyggelse syd for banen, det nye Frederiksberg. I 1930’erne kom der gang i boligbyggeriet, hvor først Ringparken og siden Østervangskvarteret blev bygget. Sideløbende udvikledes industrialiseringen syd for banen, og på Maglegårdsvej kom der flere institutioner med tilknytningen til landbruget.


Bydelen har gennem mange år dannet ramme om store trækplastre som Roskilde Ring, Fællesdyrskuet og Roskilde Festival. I de senere år er der sket en rivende udvikling på betonvarefabrikken Unicons gamle grund mellem Sdr. Ringvej og motorvejen, hvor den nye bydel Musicon etableres rundt omkring Roskildes nye trækplaster, museet for pop, rock og ungdomskultur Ragnarock.


Jubilæumsbogen kommer rundt om de mange forskellige spor i udviklingen af Roskilde syd for banen og indeholder desuden historier om lokale beboere, der på forskellig måde har været ildsjæle i at skabe et lokalt fællesskab, der nu kan ses som lokalhistorie.


Bogen er på 140 sider og koster 100 kr. Læs mere på foreningens hjemmeside www.sydforbanen.dk/


Illustration: Garverier har været en vigtig del af erhvervslivet syd for banen. På billedet ses Kemps Garverier på Eriksvej i 1950-erne. Roskilde Lokalhistoriske Arkiv



Nyt fra historien



Mindesten for slag mod
venderne i Karlslunde



29. november 2020 Af Henrik Denman


På Strandvejen ved Karlslunde Strandkirke fører et grønt anlæg kaldet Aktiestykket den korte vej ned til stranden. Her står en mindested med følgende tekst: ”Svend Grate og Radulf slog venderne ved Karlslunde 1153”. Stenen blev opstillet i 1925 på foranledning af overlærer Valdemar Mortensen. Hver dag passerer mange mindestenen, og det har givet anledning til, at lokalhistoriker Allan Jørgensen i lokalavisen Sydkysten har skrevet om baggrunden for stenen.


I 1153 ville venderne plyndre Roskilde, og med Saxos Danmarkskrønike som kilde skriver Allan Jørgensen om slaget, som omtales på mindestenen.


Ved høsttid nærmede en skare af vendiske krigere sig Roskilde for at udplyndre byen. De troede at Kong Svend Grathe (konge af Danmark 1146-1157) var rejst bort, men de tog grueligt fejl. De vendiske ryttere nåede næsten ind til Roskilde, da de blev mødt af en gruppe danske krigere, anført af Radulf. Efter et stykke tid nåede forstærkninger frem, og det lykkedes Svend og hans hird at slå venderne tilbage mod kysten.


Ved Karlslunde kom det til kamp, og kongens hær sejrede. Venderne flygtede, og da de kom til Mosede Klint, hvor deres skibe lå, løb en stor del af fodfolket i panik ud i vandet og druknede. Rytteriet prøvede at ride ned ad den stejle klint, og mange faldt ned og døde.


Ifølge en omtale af slaget på Forstadsmuseets hjemmeside er Saxo ophav til forestillingen om, at venderne gennem århundreder var sørøvere og Danmarks indædte fjender. Nyere forskning viser dog, at venderkrigene primært fandt sted i en kort periode ca. 1135-1169. Venderne bosatte sig mange steder i Danmark, hvor de drev handel og fiskeri, bl.a. i Hvidovre.


Læs mere på Forstadsmuseets hjemmeside www.forstadsmuseet.dk/historien-om/venderne-hvidovre/


Kilde: Sydkysten 4.11.2020


Illustration: Mindestenen ved Strandvejen i Karlslunde står som minde om et stort slag mod venderne. Foto: Henrik Denman



Nyt fra historien



Ville Knud den Store gøre
Roskilde til ærkesæde?



17. november 2020 Af Henrik Denman


Vi har nu lagt Historisk årbog 1994 i en digital version på netportalen Tidsskrift.dk. Her kan man bl.a. læse en artikel, der søger svar på spørgsmålet: Ville Knud den Store gøre Roskilde til ærkesæde?


Artiklens forfatter, Niels Lund, tager udgangspunkt i Knuds gavmildhed over for bispestolen i Roskilde, og at denne gavmildhed skulle have forbindelse med en plan om at gøre Roskilde til centrum i et dansk ærkestift. Knud var i gang med at føre flere bisper fra England til Danmark. Således skulle Gerbrand til Sjælland, hvor han efter Knuds plan skulle være biskop over Roskilde stift, men den plan forsøgte ærkebispen i Hamburg med alle midler at forpurre. Han kidnappede simpelthen Gerbrand og holdt ham fanget, til Knud makkede ret. I Niels Lunds artikel kan man læse mere om de forskellige teorier om Knuds planer og den kirkelige magtbalance mellem Hamburg og Danmark. Det blev klart, at kirkepolitik ikke blev ført med spor finere midler end verdslig politik.


Du kan læse hele artiklen på Tidsskrift.dk


I Historisk årbog 1994 kan man også læse om Sankt Clara klosters godshistorie i Roskilde i 1256-1561; om en arkæologisk undersøgelse af en tidlig vandmølle ved Borup; og om Maglekilde Vandkuranstalt i Roskilde, dens bygningshistorie og etablissementets korte historie som kuranstalt, der byggede på datidens nye interesse for det rene vands helbredende virkning. Den sidste artikel i årbogen beskriver hovbønderne i Himmelev sogn, der hørte under det store Bidstrup gods ved Roskilde.


Man kan på Tidsskrift.dk finde flere digitale udgaver af foreningens tidligere historiske årbøger.


Ønsker du at læse mere i Historisk årbog 1994, ligger den på https://www.tidsskrift.dk/historiskaarbogforroskildeamt/issue/view/8883


KØB BOGEN: Hvis du foretrækker at sidde med den trykte årbog for 1994, har foreningen et restoplag på lager. Den koster kun 25 kr.. Den bestilles hos kasserer Bent Hansen på benthansen60@hotmail.com


Illustration: Knud den Store. Kobberstik fra 1685. Det kgl. Bibliotek



Nyt fra historien



Roskildes historiske kilder skal gøres mere synlige



6. november 2020 Af Henrik Denman


Roskilde Rotary Klub har taget initiativ til at bringes kilderne i Roskilde til ære og værdighed. Klubben arbejder med et projekt, der anslås at ville koste op mod 12 mio. kr.. Målet er i første omgang at gøre fem af byens kilder til synlige aktiver for byen.


Projektet drejer sig i første omgang om fem kilder:


Helligkorskilde på Helligkorsvej

Maglekilde, hvis udspring findes under kildehuset i Lille Maglekildestræde, men hvis kendte udløb ligger ud mod Maglekildevej

Sankt Hans Kilde i Skolegade nord for Domkirken

Sankt Gertruds Kilde på Frederiksborgvej ved indgangen til Byparken

Sankt Ibs Kilde ved Sankt Ibs Kirke


De fem kilder skal ifølge projektet hver især beskrives fysisk og historisk samtidig med, at der er konkrete forslag til, hvordan de kan gøres til synlige aktiver for byen.


Et forslag er at sætte lys i bunden af brønden ved Sankt Gertruds Kilde, og et andet forslag er at give kildehuset ved Maglekilde sin oprindelige kegleformede trækonstruktion tilbage. Desuden ønsker Roskilde Rotary Klub en bedre skiltning ved kilderne.


Klubben har præsenteret projekt for Roskilde Museum og Roskilde Kommune. Klubben vil selv yde støtte til projektet, men man regner med, at kommunen også vil støtte projektet finansielt. En stor del af pengene forventes dog at komme fra fonde.


- Kilderne bør have en meget mere fremtrædende placering og gøres til objekt for turisterne og også for byens borgere. De rummer en fantastisk historie, siger Leif Hansen, der er ophavsmanden til Roskilde Rotary Klubs kildeprojekt.


Kilde: Dagbladet Roskilde 12.10. 2020


Illustration: Sankt Hans Kilde i Skolegade, som er blevet sat i stand i flere omgange.



Nyt fra historien



Læs mere om Hal Koch



1. november 2020 Af Henrik Denman


Lektor, dr.phil. Jes Fabricius Møller skulle have holdt foredrag om Hal Koch - teolog og demokratitænker den 26. oktober. Mødet blev desværre aflyst på grund af coronakrisen.


Han har imidlertid sendt et link til en sammenfatning af hans doktordisputats: https://static-curis.ku.dk/portal/files/210012101/JFM_TeologiogPolitik_e.pdf


Hal Koch (1904-1963) var en anerkendt teolog, lærd og produktiv kirkehistoriker og professor ved Københavns Universitet. Men han blev især kendt som fremtrædende samfunds- og kulturdebattør under og efter besættelsen, skarp forsvarer af regeringens samarbejdspolitik. Han blev formand for Dansk Ungdomssamvirke, og efter krigen grundlagde han Krogerup Højskole.


Jes Fabricius Møller siger om Hal Koch, at han ”er blevet kendt som demokratitænker og som fortolker af Grundtvig. Spørgsmålet er imidlertid i hvor høj grad de to ting hænger sammen”.


Illustration: Foto af Hal Koch.



Nyt fra historien



Arkæologer ved Ejby Klint: Den danske neanderthaler?



23. oktober 2020 Af Bent Hansen


Arkæologer fra Roskilde Museum og Nationalmuseet har ledt efter neandertalere i en lille del af Ejby Klint ved Isefjord mellem Roskilde og Holbæk. Nu har de fundet 120.000 år gamle muslingeskaller og flintesten, der muligvis er bearbejdet af mennesker. Eksperter skal nu kigge nærmere på stenene og afgøre det store spørgsmål: Er det naturens kræfter, der har lavet sporene på stenene, eller har de ligget i en neandertalers hånd? Målet for udgravningen var at finde svaret på en af de største historiske gåder. Hvem var de første mennesker i Danmark? Nu kan publikum se resultatet på Nationalmuseet.


Overinspektør og arkæolog ved Roskilde Museum Ole Kastholm har været leder af udgravningen ved den stejle Ejby Klint, hvor arbejdet blev foretaget ved håndkraft. Og han udtaler, at ”han har aldrig tidligere har gravet så udfordrende et sted, og han vil nu lade det være op til eksperter at afgøre, hvilke historier stenene kan afsløre”.


Forskningschef ved Nationalmuseet Lasse Sørensen pointerer, "at hvis vi finder ud af, at de her sten har været bearbejdet af neandertalere, skriver vi danmarkshistorie, og det vil give genklang i hele verden. Og selv om de ikke skulle være menneskeligt bearbejdet, kan udgravningen måske åbne for andre undersøgelser".


På Nationalmuseet ligger der allerede en kindtand fra en skovelefant og en flinteflække, der er udhugget med samme teknik, som den neandertalerne brugte, men de er ikke fundet i et jordlag, der kan dateres præcist.


Ejby Klint er et af de få steder i Danmark, hvor arkæologerne relativt nemt kan finde ned til lag i jorden, der stammer fra de seneste to istider og endnu vigtigere: De kan spore den varmeperiode, der opstod mellem de to istider for 115.000 - 130.000 år siden.


I historiebøgerne står der, at de første danskere var rensdyrjægere for cirka 14.000 år siden. Men godt og vel 100.000 år tidligere levede der neandertalere i Tyskland, og det er ikke usandsynligt, at de neandertalere kan have fundet op til det område, vi i dag kender som Danmark.


Jagten på de tidligste mennesker i Danmark har ofte været ført af amatørarkæologer, mens fagfolk har kigget skeptisk til.


I 1960'erne fandt amatørarkæologen Erik Madsen ud af, at Ejby Klint var et særligt område. Han gravede ind i lagene og fandt tre sten her, som han mente kunne være bearbejdet af en menneskehånd. Hvis Erik Madsen havde ret, må det have været en neandertaler, der har stået bag, men hans teorier var stærkt omdiskuterede, og i dag har vi kun billederne tilbage af de tre sten.


Også derfor er det i dag værd at gå i Erik Madsens fodspor, og det er netop ved hans søgegrøfter, arkæologerne fra Roskilde Museum og Nationalmuseet har gravet.


Forskningschef ved Nationalmuseet Lasse Sørensen udtaler, at ”før udgravningen havde jeg ingen forhåbninger om, at vi nogensinde ville finde spor fra neandertalerne i Danmark. Efter udgravningen er jeg mere optimistisk, og jeg håber på, at vi kan være med til flere udgravninger i fremtiden".


​Se mere på ROMUs hjemmeside https://romu.dk/blog/arkaeologer-har-soegt-efter-de-tidligste-mennesker-i-danmark/


​Kilde: Sakset fra www.historie-online.dk - uge 43


Billedet:

Homo sapiens neanderthalensis-Mr. N (udsnit) © Neanderthal Museum / Nationalmuseet



Nyt fra historien



Ramsøegnens lokalhistoriske
arkiv skal flytte til Viby



16. oktober 2020 Af Henrik Denman


Ramsøegnens Lokalhistoriske Arkiv flytter i 2021 til det nye kulturhus Cosmos i Viby. I dag har arkivet til huse i den gamle skole på Byvejen i Dåstrup.


Det skriver Dagbladet Roskilde.


Arkivet i Ramsø hører under Roskilde Bibliotekerne sammen med Roskilde Lokalhistoriske Arkiv og Gundsøegnens Lokalhistoriske Arkiv. Det har materiale fra Dåstrup, Gadstrup, Snoldelev, Syv og Ørsted sogne og Viby og arbejder tæt sammen med Ramsø Lokalhistoriske Forening.


Arkivet får mindre plads i Cosmos, men det bliver en del af et større hus. Det vil give brugerne mulighed for at finde andre steder i huset, hvor man kan se og kigge på de ting, man søger oplysninger om. I en række tilfælde vil det dog være en betingelse, at man holder sig til arkivets område, mens man ser nærmere på arkivalierne.


Gennem mere end 30 år har Ramsøegnens Lokalhistoriske Arkiv været ledet af arkivar Merete Andersen, som gik på pension i sommer. Opgaven med at rydde op i det nuværende arkiv og sortere og pakke de mange arkivalier er nu lagt i hænderne på Birgitte Nørskov Skallerup, der er cand.mag. i indianske sprog og kultur. Hun har bl.a. arbejdet på Museum Vestsjælland i fem år og er projektansat i foreløbig et år.


Hun skal sortere og pakke et arkiv, der indeholder både arkivalier og historiske genstande.


- Vi har mange genstande her, men arkiver har ikke ting. Det er primært papir, siger hun.


Hun er nu i gang med at se på, hvilken form for indlevering der er tale om. Nogle ting er indleveret med den betingelse, at de skal leveres tilbage, hvis arkivet ikke ønsker at beholde dem. Andre genstande vil ROMU se på for at vurdere, om museet kan bruge dem.


Det står dog fast, at det gamle byrådsbord vil få plads i det nye arkiv.


Desuden skal arkivet se på, hvilke billeder og malerier skal være en del af en gallerivæg i det nye arkiv i Cosmos. Arkivet håber at kunne rejse penge til at få alle billederne fra Ramsø på Fototeket, som er Roskilde Arkivernes digitale billedplatform på nettet.


Kilde: Dagbladet Roskilde 14.10.2020


Illustration: Foto fra hovedgaden i Gadstrup set mod nord, formentlig fotograferet før 1. Verdenskrig. Roskilde Lokalhistoriske Arkiv.



Nyt fra historien



Planer om oplevelsescenter
ved Vikingeborgen Borgring



2. oktober 2020 Af Bent Hansen


I 2014 opdagede arkæologerne Nanna Holm og Søren Sindbæk den indtil da skjulte vikingeborg Borgring på en mark udenfor landsbyen Lellinge tæt på Køge. - I 2015 gik man i gang med at udvikle et projekt, der ikke kun skulle udgrave vigtige dele af Borgring, men også formidle både udgravning, fund og vikingetiden til interesserede.


De første prøvegravninger blev foretaget rundt om borgen i 2015, og gravningen blev i første omgang afsluttet i 2018. Ankomstcenteret står stadig, og det har i sommeren 2020 været muligt at gå på opdagelse i fund fra vikingetiden, fornemme vikingernes verden fra udkigsposten og opleve det spektakulært iscenesatte monument, der giver en fornemmelse af ringborgens enorme størrelse. Nu er 2020-sæsonen slut, men udgravningerne vil fortsætte i de kommende år med et nyt udgravningssted hvert år.


Planerne på lidt længere sigt er, at der skal opbygges et oplevelsescenter, der skal rumme fortællingen om Danmark på kong Harald Blåtands tid i slutningen af 900-tallet. Hvordan så Danmark og verden ud for ca. 1000 år siden? Hvorfor kunne opgøret med den gamle tro – asatroen - undertiden være så voldsom? Og hvordan skete den langsomme overgang til kristendommen? Håbet er, at centret kan stå færdigt om et par år.


Borgring hører under Museum Sydøstdanmark, og på museets hjemmeside – www.museerne.dk/vikingeborgen - kan bl.a. læses om en interessant mulig nytolkning af Ringborg og de øvrige ringborge rundt om i landet. De opfattes oftest som primært kaserner for vikingernes militære enheder. Og der er da heller ingen tvivl om, at borgene har kunnet fungere som forsvarsbastioner. Men måske er det ikke hele sandheden bag de geometriske bygningsværker? Måske er der også en anden forklaring bag deres tilblivelse? Og måske skal borgene i højere grad ses som symbolpolitik i vikingetiden?


Gennem udgravningerne på Borgring åbnede der sig nemlig en række nye perspektiver på anvendelsen af vikingetidens ringborge. Forskningsleder og arkæolog Jens Ulriksen har i foredraget ”Borgring som symbolpolitik” fremlagt nye analyser af Borgring og de øvrige ringborge og monumenter fra Harald Blåtands regeringstid. Analyser, der tyder på, ”at kongen mest af alt ønskede at understrege sin magt og nylige overgang til kristendommen gennem opførslen af let genkendelige bygværker i stor skala og med geometriske grundplaner, der blev placeret, hvor mange mennesker færdedes, og som kunne minde dem om, hvem der var konge”.


Billedet til højre:

Jernmarkeringer ved Vikingeborgen Borgring ved Køge. Nu er 2020-sæsonen slut, og udgravningerne vil fortsætte i de kommende år med et nyt udgravningssted hvert år. Foto: visitkoege.dk



Nyt fra historien



Middelalderens Roskilde skulle formes efter engelsk forbillede



10. september 2020 Af Henrik Denman


Roskilde skulle i 1000-tallet have været udformet efter engelsk forbillede. Arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Jesper Langkilde, har fundet flere arkæologiske beviser for, at 1000-tallets Roskilde var præget af engelsk kultur. Det viser bl.a. potteskår og mønter.


Jesper Langkilde fortæller om de engelskprægede fund i Roskilde i Kristeligt Dagblad.


Omkring 1020 ankom den engelske biskop Gerbrand til Roskilde, og det blev starten på en bølge af importeret engelsk ekspertise, som foruden kirkefolk også talte møntmestre, kirkebyggere og pottemagere. De skulle hjælpe med at skabe moderne middelalderbyer i Danmark efter engelsk forbillede.


Biskoppen blev sendt til Danmark af Knud den Store i den hensigt, at han skulle være biskop for hele Sjælland med hovedsæde i Roskilde. På det tidspunkt var Roskilde stadig under udvikling. Ifølge Jesper Langkilde har der allerede da været englændere i byen, idet Knud den Store havde inviteret engelske håndværksmestre. De slog byens mønter, producerede engelsk keramik og ledede byggeriet af byens kirker.


Da Knud den Store døde, mistede Danmark forbindelsen til England og kom i stedet under indflydelse af ærkesædet i Hamborg. Først under Erik Ejegod lykkedes det at få oprettet et selvstændigt dansk ærkebispesæde, men det kom til at ligge i Lund.


De engelske spor under Roskilde omfatter fund af engelske mønter fra 990-erne og danske mønter fra Knud den Stores tid præget efter engelsk forbillede, dragttilbehør i metal som hægter til at holde de lange strømper oppe og glaseret keramik. De første stenkirkers arkitektur lignede de engelske kirker i deres grundplan og dekorative detaljer.


ROMU har senest gennemført en udgravning nord for domkirken i 2010, hvor man fandt begravelser fra den ældste domkirkegård, dragttilbehør, keramik og mønter samt spor efter bebyggelse i Knud den Stores tid. ROMU planlægger i de kommende år fornyet arkæologisk og historisk forskning i Roskildes storhedstid som engelsk og europæisk præget magtcenter i middelalderens Danmark.


Kilde: Kristeligt Dagblad 4.9.2020



Nyt fra historien



Centrale historiske korttyper



20. september 2020 Af Peder Dam, Rigsarkivet - pda@odense.dk


På grund af coronakrisen måtte foreningen desværre aflyse foredraget om kortlægningen af Danmark med museumsinspektør Peder Dam den 21. september.


Han udgav sidste år den anmelderroste bog Kortlægningen af Danmark. Selv om medlemmerne ikke fik mulighed for at høre foredraget om historiske kort, har Peder Dam givet interesserede mulighed for at arbejde videre med det fascinerende emne. Han har sendt en masse link til litteratur og steder på nettet, hvor man kan hente historiske kort gratis. Listen finder du nedenfor.


Centrale historiske korttyper, signaturforklaringer samt litteratur om disse


Litteratur om – og signaturforklaringer til historiske kort

”Kortlægningen af Danmark” af Peder Dam (2019).

”Kort som kilde” af Peter Korsgaard (2006). Kan downloades på http://topograf.dk/Korthistorie/Kort_som_kilde.pdf

Om topografiske kort af Peter Michaelsen m.fl.:

http://topograf.dk/kort%20som%20kilde.html

Om O1/O2 mm:

http://ddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/LANDMELING%20OG%20LANDMELERE%201975.pdf

Fra Historisk Kartografisk Netværk (HisKIS):

http://hiskis2.dk/?page_id=162

Signaturforklaringer til topografiske kort:

https://kortforsyningen.dk/indhold/signaturforklaringer

Sign. til kort ca. 1800:
https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/ih/
samlinger/kdc/kortsamling/signaturforklaringer


Udskiftningskort, matrikelkort, O1, O2 osv.

https://hkpn.gst.dk/: Her findes alle matrikelkort fra ca. 1800 og frem til 1990’erne, hvor matrikelkort bliver digitale

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/: ”Alle” kort fra Geodatastyrelsen og SDFE (demo app) Hertil lokalearkiver, herregårdsarkiver og i nogle tilfælde andre landsdækkende arkiver


Topografiske kort (georeferede målebordsblade, 4cm-kort, Kort25 osv.)

Kan ses på fx

https://sdfekort.dk/
https://arealinformation.miljoeportal.dk/ http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/
https://historiskatlas.dk/

og mange andre steder ”Alle” udgaver og de præcise dateringer kan ses på

https://hkpn.gst.dk/ (her er de dog ikke georefererede)


Ortofoto (georeferede flyfotos)

Flere kan hentes fra www.kortforsyningen.dk (frie data) og COWI/www.kortal.dk (mod betaling)

Kan ses på fx

https://arealinformation.miljoeportal.dk/

https://historiskatlas.dk/

www.krak.dk

www.flyfotoarkivet.dk


Gårdfotos og andre fotografier fra luften

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften (historiske),

https://skraafoto.kortforsyningen.dk/ (nutidige)


Topografisk litteratur

Trap5: papirudgaven eller https://trap5.dk (mod betaling)

Trap1-3:

http://runeberg.org/trap/


Andre skannede kort

Danmarkskort før 1800:

https://rex.kb.dk

(evt. http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/subject210/da)

Historiske søkort:

primært https://hkpn.gst.dk/

https://rex.kb.dk

Ældre købstadskort primært:

https://rex.kb.dk

https://hkpn.gst.dk/

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

GST’s udskiftningskort og ældste original (3.400 stk., 1770-1810): https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Videnskabernes Selskabs konceptkort (264/800 stk., 1762-1805): https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Rawerts kort (30 stk., 1791, omkring København):

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Generalmesterkvarterstabens kort (700+ stk., 1808-1862, primært øst-DK): https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Slesvigske rekognosceringer (164 stk., 1850’erne, Slesvig):

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Byblade/Bymålinger (10.000 stk., 1843-1887):

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Sovjetiske militære kort over Danmark: Søg på ”General'nyj Stab” på

https://rex.kb.dk (NB kun nogle er pt uploadet)

Johannes Mejers kort (1640’erne-1650’erne):

https://rex.kb.dk

Vejkort og mange andre særkort (17-1900-tallet)

https://rex.kb.dk

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/


Billedet til venstre viser et kort over Roskilde ca. 1765.




Vil du være med til et af vores mange spændende arrangementer?


Bliv medlem

Historisk Samfund Roskilde Amt



Webmaster: Bent Hansen
info@historisksamfundforroskildeamt.dk


Bliv medlem