Historisk Samfund

for Roskilde Amt



Velkommen til
Historisk Samfund
for Roskilde Amt


Se vores arrangementer

Interesserer du dig for, hvad der er sket i dit lokale område eller hele det gamle Roskilde Amt? Eller er du generelt interesseret i historie? Eller deler du begge interesser?



Så er det naturlige mødested Historisk Samfund for Roskilde Amt, som siden stiftelsen i 1910 for det første har arbejdet for at udbrede kendskabet til og forståelsen for historiske og kulturelle emner i det gamle Roskilde Amt og for det andet altid har tilbudt indblik i og forståelse for Danmarks og Verdens historie generelt.


Som medlem af Historisk Samfund for Roskilde Amt får du gratis adgang til en række spændende foredrag med historisk indhold. Du får mulighed for at deltage i historiske besøg og ekskursioner til reduceret pris. Derudover modtager du hvert år vores årbog, som er udkommet siden 1910.


Bliv medlem

Nyt fra historien



Arkæologer ved Ejby Klint:
Den danske neanderthaler?



23. oktober 2020 Af Bent Hansen


Arkæologer fra Roskilde Museum og Nationalmuseet har ledt efter neandertalere i en lille del af Ejby Klint ved Isefjord mellem Roskilde og Holbæk. Nu har de fundet 120.000 år gamle muslingeskaller og flintesten, der muligvis er bearbejdet af mennesker. Eksperter skal nu kigge nærmere på stenene og afgøre det store spørgsmål: Er det naturens kræfter, der har lavet sporene på stenene, eller har de ligget i en neandertalers hånd? Målet for udgravningen var at finde svaret på en af de største historiske gåder. Hvem var de første mennesker i Danmark? Nu kan publikum se resultatet på Nationalmuseet.


Overinspektør og arkæolog ved Roskilde Museum Ole Kastholm har været leder af udgravningen ved den stejle Ejby Klint, hvor arbejdet blev foretaget ved håndkraft. Og han udtaler, at ”han har aldrig tidligere har gravet så udfordrende et sted, og han vil nu lade det være op til eksperter at afgøre, hvilke historier stenene kan afsløre”.


Forskningschef ved Nationalmuseet Lasse Sørensen pointerer, "at hvis vi finder ud af, at de her sten har været bearbejdet af neandertalere, skriver vi danmarkshistorie, og det vil give genklang i hele verden. Og selv om de ikke skulle være menneskeligt bearbejdet, kan udgravningen måske åbne for andre undersøgelser".


På Nationalmuseet ligger der allerede en kindtand fra en skovelefant og en flinteflække, der er udhugget med samme teknik, som den neandertalerne brugte, men de er ikke fundet i et jordlag, der kan dateres præcist.


Ejby Klint er et af de få steder i Danmark, hvor arkæologerne relativt nemt kan finde ned til lag i jorden, der stammer fra de seneste to istider og endnu vigtigere: De kan spore den varmeperiode, der opstod mellem de to istider for 115.000 - 130.000 år siden.


I historiebøgerne står der, at de første danskere var rensdyrjægere for cirka 14.000 år siden. Men godt og vel 100.000 år tidligere levede der neandertalere i Tyskland, og det er ikke usandsynligt, at de neandertalere kan have fundet op til det område, vi i dag kender som Danmark.


Jagten på de tidligste mennesker i Danmark har ofte været ført af amatørarkæologer, mens fagfolk har kigget skeptisk til.


I 1960'erne fandt amatørarkæologen Erik Madsen ud af, at Ejby Klint var et særligt område. Han gravede ind i lagene og fandt tre sten her, som han mente kunne være bearbejdet af en menneskehånd. Hvis Erik Madsen havde ret, må det have været en neandertaler, der har stået bag, men hans teorier var stærkt omdiskuterede, og i dag har vi kun billederne tilbage af de tre sten.


Også derfor er det i dag værd at gå i Erik Madsens fodspor, og det er netop ved hans søgegrøfter, arkæologerne fra Roskilde Museum og Nationalmuseet har gravet.


Forskningschef ved Nationalmuseet Lasse Sørensen udtaler, at ”før udgravningen havde jeg ingen forhåbninger om, at vi nogensinde ville finde spor fra neandertalerne i Danmark. Efter udgravningen er jeg mere optimistisk, og jeg håber på, at vi kan være med til flere udgravninger i fremtiden".


​Se mere på ROMUs hjemmeside https://romu.dk/blog/arkaeologer-har-soegt-efter-de-tidligste-mennesker-i-danmark/


​Kilde: Sakset fra www.historie-online.dk - uge 43


Billedet til højre:

Homo sapiens neanderthalensis-Mr. N (udsnit) © Neanderthal Museum / Nationalmuseet




Nyt fra historien



Ramsøegnens lokalhistoriske
arkiv skal flytte til Viby



16. oktober 2020 Af Henrik Denman


Ramsøegnens Lokalhistoriske Arkiv flytter i 2021 til det nye kulturhus Cosmos i Viby. I dag har arkivet til huse i den gamle skole på Byvejen i Dåstrup.


Det skriver Dagbladet Roskilde.


Arkivet i Ramsø hører under Roskilde Bibliotekerne sammen med Roskilde Lokalhistoriske Arkiv og Gundsøegnens Lokalhistoriske Arkiv. Det har materiale fra Dåstrup, Gadstrup, Snoldelev, Syv og Ørsted sogne og Viby og arbejder tæt sammen med Ramsø Lokalhistoriske Forening.


Arkivet får mindre plads i Cosmos, men det bliver en del af et større hus. Det vil give brugerne mulighed for at finde andre steder i huset, hvor man kan se og kigge på de ting, man søger oplysninger om. I en række tilfælde vil det dog være en betingelse, at man holder sig til arkivets område, mens man ser nærmere på arkivalierne.


Gennem mere end 30 år har Ramsøegnens Lokalhistoriske Arkiv været ledet af arkivar Merete Andersen, som gik på pension i sommer. Opgaven med at rydde op i det nuværende arkiv og sortere og pakke de mange arkivalier er nu lagt i hænderne på Birgitte Nørskov Skallerup, der er cand.mag. i indianske sprog og kultur. Hun har bl.a. arbejdet på Museum Vestsjælland i fem år og er projektansat i foreløbig et år.


Hun skal sortere og pakke et arkiv, der indeholder både arkivalier og historiske genstande.


- Vi har mange genstande her, men arkiver har ikke ting. Det er primært papir, siger hun.


Hun er nu i gang med at se på, hvilken form for indlevering der er tale om. Nogle ting er indleveret med den betingelse, at de skal leveres tilbage, hvis arkivet ikke ønsker at beholde dem. Andre genstande vil ROMU se på for at vurdere, om museet kan bruge dem.


Det står dog fast, at det gamle byrådsbord vil få plads i det nye arkiv.


Desuden skal arkivet se på, hvilke billeder og malerier skal være en del af en gallerivæg i det nye arkiv i Cosmos. Arkivet håber at kunne rejse penge til at få alle billederne fra Ramsø på Fototeket, som er Roskilde Arkivernes digitale billedplatform på nettet.


Kilde: Dagbladet Roskilde 14.10.2020


Illustration: Foto fra hovedgaden i Gadstrup set mod nord, formentlig fotograferet før 1. Verdenskrig. Roskilde Lokalhistoriske Arkiv.



Nyt fra historien



Planer om oplevelsescenter
ved Vikingeborgen Borgring



2. oktober 2020 Af Bent Hansen


I 2014 opdagede arkæologerne Nanna Holm og Søren Sindbæk den indtil da skjulte vikingeborg Borgring på en mark udenfor landsbyen Lellinge tæt på Køge. - I 2015 gik man i gang med at udvikle et projekt, der ikke kun skulle udgrave vigtige dele af Borgring, men også formidle både udgravning, fund og vikingetiden til interesserede.


De første prøvegravninger blev foretaget rundt om borgen i 2015, og gravningen blev i første omgang afsluttet i 2018. Ankomstcenteret står stadig, og det har i sommeren 2020 været muligt at gå på opdagelse i fund fra vikingetiden, fornemme vikingernes verden fra udkigsposten og opleve det spektakulært iscenesatte monument, der giver en fornemmelse af ringborgens enorme størrelse. Nu er 2020-sæsonen slut, men udgravningerne vil fortsætte i de kommende år med et nyt udgravningssted hvert år.


Planerne på lidt længere sigt er, at der skal opbygges et oplevelsescenter, der skal rumme fortællingen om Danmark på kong Harald Blåtands tid i slutningen af 900-tallet. Hvordan så Danmark og verden ud for ca. 1000 år siden? Hvorfor kunne opgøret med den gamle tro – asatroen - undertiden være så voldsom? Og hvordan skete den langsomme overgang til kristendommen? Håbet er, at centret kan stå færdigt om et par år.


Borgring hører under Museum Sydøstdanmark, og på museets hjemmeside – www.museerne.dk/vikingeborgen - kan bl.a. læses om en interessant mulig nytolkning af Ringborg og de øvrige ringborge rundt om i landet. De opfattes oftest som primært kaserner for vikingernes militære enheder. Og der er da heller ingen tvivl om, at borgene har kunnet fungere som forsvarsbastioner. Men måske er det ikke hele sandheden bag de geometriske bygningsværker? Måske er der også en anden forklaring bag deres tilblivelse? Og måske skal borgene i højere grad ses som symbolpolitik i vikingetiden?


Gennem udgravningerne på Borgring åbnede der sig nemlig en række nye perspektiver på anvendelsen af vikingetidens ringborge. Forskningsleder og arkæolog Jens Ulriksen har i foredraget ”Borgring som symbolpolitik” fremlagt nye analyser af Borgring og de øvrige ringborge og monumenter fra Harald Blåtands regeringstid. Analyser, der tyder på, ”at kongen mest af alt ønskede at understrege sin magt og nylige overgang til kristendommen gennem opførslen af let genkendelige bygværker i stor skala og med geometriske grundplaner, der blev placeret, hvor mange mennesker færdedes, og som kunne minde dem om, hvem der var konge”.


Billedet til højre:

Jernmarkeringer ved Vikingeborgen Borgring ved Køge. Nu er 2020-sæsonen slut, og udgravningerne vil fortsætte i de kommende år med et nyt udgravningssted hvert år. Foto: visitkoege.dk





Nyt fra historien



Middelalderens Roskilde skulle

formes efter engelsk forbillede


10. september 2020 Af Henrik Denman


Roskilde skulle i 1000-tallet have været udformet efter engelsk forbillede. Arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Jesper Langkilde, har fundet flere arkæologiske beviser for, at 1000-tallets Roskilde var præget af engelsk kultur. Det viser bl.a. potteskår og mønter.


Jesper Langkilde fortæller om de engelskprægede fund i Roskilde i Kristeligt Dagblad.


Omkring 1020 ankom den engelske biskop Gerbrand til Roskilde, og det blev starten på en bølge af importeret engelsk ekspertise, som foruden kirkefolk også talte møntmestre, kirkebyggere og pottemagere. De skulle hjælpe med at skabe moderne middelalderbyer i Danmark efter engelsk forbillede.


Biskoppen blev sendt til Danmark af Knud den Store i den hensigt, at han skulle være biskop for hele Sjælland med hovedsæde i Roskilde. På det tidspunkt var Roskilde stadig under udvikling. Ifølge Jesper Langkilde har der allerede da været englændere i byen, idet Knud den Store havde inviteret engelske håndværksmestre. De slog byens mønter, producerede engelsk keramik og ledede byggeriet af byens kirker.


Da Knud den Store døde, mistede Danmark forbindelsen til England og kom i stedet under indflydelse af ærkesædet i Hamborg. Først under Erik Ejegod lykkedes det at få oprettet et selvstændigt dansk ærkebispesæde, men det kom til at ligge i Lund.


De engelske spor under Roskilde omfatter fund af engelske mønter fra 990-erne og danske mønter fra Knud den Stores tid præget efter engelsk forbillede, dragttilbehør i metal som hægter til at holde de lange strømper oppe og glaseret keramik. De første stenkirkers arkitektur lignede de engelske kirker i deres grundplan og dekorative detaljer.


ROMU har senest gennemført en udgravning nord for domkirken i 2010, hvor man fandt begravelser fra den ældste domkirkegård, dragttilbehør, keramik og mønter samt spor efter bebyggelse i Knud den Stores tid. ROMU planlægger i de kommende år fornyet arkæologisk og historisk forskning i Roskildes storhedstid som engelsk og europæisk præget magtcenter i middelalderens Danmark.


Kilde: Kristeligt Dagblad 4.9.2020



Centrale historiske korttyper



20. september 2020 Af Peder Dam, Rigsarkivet - pda@odense.dk


På grund af coronakrisen måtte foreningen desværre aflyse foredraget om kortlægningen af Danmark med museumsinspektør Peder Dam den 21. september.


Han udgav sidste år den anmelderroste bog Kortlægningen af Danmark. Selv om medlemmerne ikke fik mulighed for at høre foredraget om historiske kort, har Peder Dam givet interesserede mulighed for at arbejde videre med det fascinerende emne. Han har sendt en masse link til litteratur og steder på nettet, hvor man kan hente historiske kort gratis. Listen finder du nedenfor.


Centrale historiske korttyper, signaturforklaringer samt litteratur om disse


Litteratur om – og signaturforklaringer til historiske kort

”Kortlægningen af Danmark” af Peder Dam (2019).

”Kort som kilde” af Peter Korsgaard (2006). Kan downloades på http://topograf.dk/Korthistorie/Kort_som_kilde.pdf

Om topografiske kort af Peter Michaelsen m.fl.:

http://topograf.dk/kort%20som%20kilde.html

Om O1/O2 mm:

http://ddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/LANDMELING%20OG%20LANDMELERE%201975.pdf

Fra Historisk Kartografisk Netværk (HisKIS):

http://hiskis2.dk/?page_id=162

Signaturforklaringer til topografiske kort:

https://kortforsyningen.dk/indhold/signaturforklaringer

Sign. til kort ca. 1800: https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/ih/samlinger/kdc/kortsamling/signaturforklaringer


Udskiftningskort, matrikelkort, O1, O2 osv.

https://hkpn.gst.dk/: Her findes alle matrikelkort fra ca. 1800 og frem til 1990’erne, hvor matrikelkort bliver digitale

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/: ”Alle” kort fra Geodatastyrelsen og SDFE (demo app) Hertil lokalearkiver, herregårdsarkiver og i nogle tilfælde andre landsdækkende arkiver


Topografiske kort (georeferede målebordsblade, 4cm-kort, Kort25 osv.)

Kan ses på fx

https://sdfekort.dk/, https://arealinformation.miljoeportal.dk/ http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/, https://historiskatlas.dk/

og mange andre steder ”Alle” udgaver og de præcise dateringer kan ses på

https://hkpn.gst.dk/ (her er de dog ikke georefererede)


Ortofoto (georeferede flyfotos)

Flere kan hentes fra www.kortforsyningen.dk (frie data) og COWI/www.kortal.dk (mod betaling)

Kan ses på fx

https://arealinformation.miljoeportal.dk/

https://historiskatlas.dk/

www.krak.dk

www.flyfotoarkivet.dk


Gårdfotos og andre fotografier fra luften

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften (historiske),

https://skraafoto.kortforsyningen.dk/ (nutidige)


Topografisk litteratur

Trap5: papirudgaven eller trap5.dk (mod betaling)

Trap1-3:

http://runeberg.org/trap/


Andre skannede kort

Danmarkskort før 1800:

https://rex.kb.dk

(evt. http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/subject210/da)

Historiske søkort:

primært https://hkpn.gst.dk/

https://rex.kb.dk

Ældre købstadskort primært:

https://rex.kb.dk

https://hkpn.gst.dk/

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

GST’s udskiftningskort og ældste original (3.400 stk., 1770-1810): https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Videnskabernes Selskabs konceptkort (264/800 stk., 1762-1805): https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Rawerts kort (30 stk., 1791, omkring København):

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Generalmesterkvarterstabens kort (700+ stk., 1808-1862, primært øst-DK): https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Slesvigske rekognosceringer (164 stk., 1850’erne, Slesvig):

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Byblade/Bymålinger (10.000 stk., 1843-1887):

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/

Sovjetiske militære kort over Danmark: Søg på ”General'nyj Stab” på

https://rex.kb.dk (NB kun nogle er pt uploadet)

Johannes Mejers kort (1640’erne-1650’erne):

https://rex.kb.dk

Vejkort og mange andre særkort (17-1900-tallet)

https://rex.kb.dk

https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/


Billedet til venstre viser et kort over Roskilde ca. 1765.


Næste foredrag



AFLYST: Hal Koch - teolog og demokratitænker
den 26. oktober 2020





Lektor, dr.phil. Jes Fabricius Møller holder foredrag om Hal Koch. Foredraget finder sted 26. september kl. 19.30.


Læs mere


AFLYST: Efterårstur til Lolland
3.-4. oktober 2020



​Historisk Samfund for Roskilde Amts efterårsudflugt til Lolland er desværre aflyst.


​


Læs mere...

Nyeste årbog



Læs følgende artikler i den nye Historisk Årbog for 2019:


Henrik Denman: Fællesdyrskuet i 50 år; Tommy Hansen: Det gamle og nye Frederiksberg i Roskilde; Kjeld Ejdorf: Den store stormflod 1872 ramte også Køge Bugt; Gorm Bruun Hansen: Præstekonventet i Roskilde i 1840’erne – også et led i demokratiseringen af Danmark; Niels H. Kragh-Nielsen: ”At have sit liv forbrudt”: Henrettelser på Roskilde-egnen; Hans Michelsen: Tycho Brahes De nova stella (1573) i Roskilde; Steffen Hope og Jakob Povl Holck: En sjælden Tycho Brahe-udgave.


Årbogen er indeholdt i medlemskontingentet.


Bogen kan bestilles hos kasserer Bent Hansen.


Bestil nu


Følg med i foreningens tidligere historiske udflugter



​Historisk Samfund for Roskilde Amt arrangerer hvert år en endags tur om foråret og en ekskursion på to dage om efteråret.


Turene er traditionelt velbesøgte, og vi besøger egne af interesse og historiske lokaliteter i Danmark, Slesvig-Holsten og Sydsverige.


Under søgeknappen Arrangementer øverst kan du finde frem til referater og fotos fra tidligere udflugter. Her kan du læse om efterårsturen i 2019 til Viborg og efterårsturen i 2018, der gik til Sydslesvig. Følg gerne med på siden, for der vil hele tiden blive bragt nye referater fra turene.


Billedet til højre viser besøget på Hald Hovedgaard ved Viborg i september 2019. Foto: Henrik Denman



Læs mere...

Kontakt Historisk Samfund for
Roskilde Amt



Har du spørgsmål, eller er du interesseret i at høre mere om et specifikt område? Kontakt os via formularen her, så vender vi tilbage til dig.








Send

Historisk Samfund Roskilde Amt



Webmaster: Bent Hansen
info@historisksamfundforroskildeamt.dk


Bliv medlem