- Forside
- Foreningen
- Arrangementer
- Nyheder 2021
- Årbøger
- Bliv medlem
- Nyheder 2023
Interesserer du dig for, hvad der er sket i dit lokale område eller hele det gamle Roskilde Amt? Eller er du bare generelt interesseret i historie?
Så er det naturlige mødested Historisk Samfund for Roskilde Amt, som siden stiftelsen i 1910 for det første har arbejdet for at udbrede kendskabet til og forståelsen for historiske og kulturelle emner i det gamle Roskilde Amt og for det andet altid har tilbudt indblik i og forståelse for Danmarks og Verdens historie generelt.
Som medlem af Historisk Samfund for Roskilde Amt får du gratis adgang til en række spændende foredrag med historisk indhold. Du får mulighed for at deltage i historiske besøg og ekskursioner til reduceret pris. Derudover modtager du hvert år vores årbog, som er udkommet siden 1910.
Nyt fra foreningen
Foredrag: Danmark set fra luften
i lokal- og slægtshistorie
Foredrag ved Mette Colding Dahl mandag 28. april
Det Kgl. Bibliotek har siden 2012 lagt over 2.000.000 historiske luftfotografier online på internetportalen Danmark set fra luften.
Forskningsbibliotekar Mette Colding Dahl, der har været tilknyttet projektet siden dets start, fortæller om historien bag Det Kgl. Biblioteks unikke samling af luftfotografier fra det 20. århundrede. Vi får desuden en introduktion til Danmark set fra luften samt konkrete eksempler på, hvordan luftfotografier kan anvendes i slægts- og lokalhistorie.
Mette Colding Dahl er uddannet cand.mag. i historie fra Københavns Universitet, og har siden 2011 været ansat som forskningsbibliotekar i Det Kgl. Biblioteks Kort- og Billedsamling, som i dag er en del af afdelingen Specialsamlinger.
Nyt fra historien
ROMU topper liste over
vigtige arkæologiske fund
29. januar 2025 Af Henrik Denman
ROMU placerer sig fornemt på den nye liste over de 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund i 2024. Listen offentliggøres hvert år af Slots- og Kulturstyrelsen, og i år har museumskoncernen med hovedsæde i Roskilde hele to vigtige arkæologiske fund på listen.
Dels er der tale om Egedalfundet, hvor begynderheld frembragte særligt og sjældent fund fra bronzealderen.
På en forårsdag i 2024 gik en amatørarkæolog ud på sin første tur med en metaldetektor. Uden viden om, at han skulle blive finderen af et på mange måder særdeles spektakulært fund. I første ombæring fandt han et sammenbukket bronzesværd, hvorefter at ROMU straks blev kontaktet. Museet rykkede hurtigt ud, og ved den museale eftergravning blev det klart, at der var tale om et såkaldt depotfund.
Dette arkæologiske begreb bruges til at beskrive en handling, hvor flere genstande er lagt i jorden eller i en mose som en form for rituelt offer. Depotfundet rummede, foruden sværdet, to bronzeøkser, ankelringe såkaldte vulstringe, et fragment af en stor dragtnål, samt en mejselagtig genstand hvis anvendelse indtil videre er ukendt. Sværdet skiller sig ud blandt de pragtfulde genstande, fordi det er kommet til Danmark sydfra. Sværdtypen kaldes for et Mindelheim-sværd, som stammer fra området nord for Alperne, hvor den keltiske Hallstatt-kultur i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa. Inden sværdet blev ofret, er det blevet bøjet, hvilket i sig selv er en rituel handling.
Dels finder man på listen et fund, der viser et jysk fremstød på Sjælland i yngre stenalder omkring 2.400 f.Kr.
I vinteren 2023/2024 udgravede ROMU resterne af en gravhøj fra yngre stenalders enkeltgravskultur og et tilnærmelsesvis samtidigt hus nær Ølstykke i Nordsjælland. Udgravningen kaldes Gammel Toftegård Nord og blev foretaget forud for privat byggemodning som en del af byudvikling i Egedal Kommune. Hvor enkeltgravhøje kendes i tusindvis på den jyske halvø, og hustypen i hundredevis, er begge anlægstyper uhyre sjældne i Østdanmark.
Fundene er dermed vigtige brikker i forståelsen af folkevandringer og kulturelle skift i yngre stenalders sene halvdel. Gravhøjen bestod af to centralgrave omsluttet af en ringgrøft samt i alt fire grave placeret mere perifert i og uden for ringgrøften. De to centralgrave var delvist forstyrrede i historisk tid, men fund af karakteristiske skafttungepile, såkaldte D-pile, og vinkelornamenteret keramik, viser at den ene skal dateres til den sene del af enkeltgravstiden, 2.800-2.350 f.Kr.
Foto: Det sirligt ombukkede bronzesværd af Mindelheim-type, fra Hallstatt-kulturen. Foto: Roskilde Museum.
Nyt fra foreningen
Historisk Årbog 2024 er udgivet
Historisk Årbog for Roskilde Amt 2024 er udgivet og vil i den kommende tid blive udleveret eller leveret til medlemmerne.
I forordet skriver redaktionen:
Foreningens årbog for 2023 blev en stor succes. Den blev til i samarbejde med Roskilde Rotary Klub og Nationalpark Skjoldungernes Land. Den solgte udmærket og affødte mange byvandringer for interesserede til byens kilder og møllesteder.
I år vender vi tilbage til det sædvanlige med 4 meget forskellige emner.
Henrik Denman har gravet en indtil nu helt ukendt, men meget overraskende plan for en sporvognslinje i Roskilde fra stationen over Stændertorvet og Skomagergade ned til Fjorden. Den blev beklagelsesvist aldrig til noget.
Jakob Zeuner, som skrev monografien om Roskilde Kloster i 2021-årbogen, fortsætter sine undersøgelser af området, denne gang om en enkestiftelse på Algade med relationer til klostret.
Kjeld Ejdorf fortæller om et erhvervshistorisk eventyr i Karlstrup: Kalkværket, som blev skabt i 1856 af en sømand F.F. Richter og derefter drevet af ham og hans søn indtil det blev solgt i 1896. Den kendte sø Karlstrup Kalkgrav er det synlige resultat af dette kalkværk. Kjeld Ejdorf skrev i 2019-årbogen om den store oversvømmelseskatastrofe i 1872 i Køge Bugt området.
Sporvognen blev ikke til noget. Det blev bestræbelserne i 1100-tallet på at gøre kong Knud Magnussøn til national helgen heller ikke. Det er den Knud, som blev dræbt ved Blodgildet i Roskilde i 1157. Svend Clausen udreder minutiøst den historie og diskuterer grundigt kildegrundlaget samt argumenterne for at gøre ham til helgen og årsagerne til, at det blev en fiasko.
Nyt om historien
Stort nordisk samarbejde om
vikingerne i Lejre og Uppsala
28. marts 2025 Af Henrik Denman
Et årelangt tværnordisk forskningsprojekt kulminerer nu i den storslåede bog "Viking Dynasties: The Royal Families of Lejre and Uppsala Between Archaeology and Text", som er til salg på ROMUs webshop og i museumsbutikken på Lejre Museum.
Det imponerende værk er resultatet af et samarbejde mellem danske og svenske historikere, sagaforskere og arkæologer fra Nationalmuseet, Uppsala Universitet og ROMU. De undersøger sammen de mytiske og faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala i yngre jernalder og vikingetid. Begge steder er berømte for deres storslåede halkomplekser, imponerende fund og sagnkongeslægter: Ynglingerne i Uppsala og Skjoldungerne i Lejre.
I det store tværnordiske projekt Viking Dynasties har danske og svenske arkæologer forenet kræfterne for at blive klogere på fortidens magtelite. En række fællestræk mellem kongesæder fra yngre jernalder og vikingetid i henholdsvis Lejre og Uppsala peger på en udveksling af viden og dermed et netværk, der har været vigtigt for at kunne opretholde magten over flere hundrede år.
Det mytiske, sagnomspundne Lejre har i godt fire årtier været arkæologernes forjættede land. Siden fundet af den første store kongehal i 1980’erne har Lejre løbende været omdrejningspunkt for en søgen efter brikker til det komplekse puslespil, hvis sande motiv findes mere end 1000 år tilbage i tiden. Er det hér, Danmark blev født? Og hvad lå til grund for Lejre-kongernes uomtvistelige magt?
Monumentale halbygninger
I Uppsala findes gravhøje, der er mindst lige så imponerende som dem i Lejre. Begge steder findes monumentale halbygninger, som afløser hinanden over en lang periode. Desuden har svenskerne – ligesom Lejre har Skjoldungerne – en mytisk kongeslægt kaldet Ynglingerne, der igen skaber en klar parallel. Derfor var det oplagt at sætte de to dynastier op mod hinanden i et fælles forskningsprojekt.
Nutidens samarbejde med svenskerne har været frugtbart for alle parter.
- Alene inden for de seneste år er der sket en eksplosiv teknologisk udvikling inden for arkæologien. Det er meget populært nu forud for selve de arkæologiske udgravninger at foretage nondestruktive undersøgelser med fx georadarteknologi, så vi bevarer mest og bedst muligt. Inden for især dette felt er svenskerne gode til at specialisere sig, siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i museumsorganisationen ROMU. Hun har siden 2005 været en del af undersøgelserne af Lejres fortid.
På samme måde har svenskerne også kunnet draget fordel af de dygtige danske specialister.
- I Danmark er vi også i høj grad specialister inden for udviklingen af nye arkæologiske udgravningsmetoder og forskningsperspektiver. Kombineres disse egenskaber står vi med de bedst mulige forudsætninger for at udgrave, fortolke og udføre den videre forskning. Vi har ens, men også forskellige metodiske tilgange, og det har været lærerigt at få indblik i – og har været medvirkende til det bedst mulige afkast af forskningsprojektet, siger Julie Nielsen.
Billedet er et dronefoto af palisaden i Lejre under udgravning. Foto: Ole Malling / ROMU.
Nyt fra historien
Roskilde Domkirke får verdensarvscenter i palæet
2. december 2024 Af Henrik Denman
Med donationer på over 125 millioner i ryggen er der nu grønt lys til et besøgscenter lige ved den ikoniske Roskilde Domkirke, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste.
Og om få år kan lokale og besøgende fra hele verden blive endnu klogere på den kongelige gravkirkes 1000-årige historie, når et nyt verdensarvscenter slår dørene op.
Det er realiteten, efter at finansieringen til projektet er faldet på plads med store donationer fra først og fremmest A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Roskilde Kommune og Kulturministeriet. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har med en bevilling også bidraget til projektet.
Bag projektet står Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er med en donation på 60 millioner kroner den største bidragsyder.
- Fonden ønsker at bidrage til en stærkere formidling af den enestående fortælling om Roskilde Domkirkes 1000-årige Danmarkshistorie i værdige, smukke og attraktive rammer, siger formand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.
Også Augustinus Fonden bidrager til besøgscentret med en donation på 25 millioner kroner.
- Det er meget glædeligt, at der med det nye verdensarvscenter bliver skabt en nutidig ramme for formidlingen af det storslåede historiske monument. Det giver alle mulighed for at få en dybere og mere kvalificeret forståelse af, at vores fælles nationale kulturarv også er verdensarv, siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden.
Det Kongelige Palæ
Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af det store barokkompleks, Det Kongelige Palæ, midt i Roskilde. Med stor respekt for de historiske bygninger skal flere dele af Det Kongelige Palæ indrettes med udstillinger, der formidler historien om Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv. Derudover supplerer det kommende besøgssted Domkirken med moderne faciliteter som café, butik og undervisningsmiljø.
Med erklæringen om en bevilling, der både dækker anlægsudgifter og giver driftsstøtte til verdensarvscentret de første fem år efter åbningen, har kulturministeren banet vej for, at verdensarvscentret får en solid og sikker start.
- Roskilde Domkirke er med sin historie og arkitektur helt unik dansk kulturarv og verdensarv. Derfor skal turister og lokale besøgende naturligvis have adgang til en tidssvarende formidling, der gør det tydeligt, hvor enestående og universel en betydning, Domkirken har for dansk arkitektur og historie. Det er utroligt glædeligt, at det er lykkedes at samle så mange kræfter om at oprette det nye verdensarvscenter, så ikke alene Domkirkens tårne rager højt op, men fortællingen om Domkirken også kommer til at gøre det, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Roskilde Domkirke og Det Kongelige Palæ. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke. Sara Peuron-Berg
Nyt fra foreningen - for medlemmer
Læs om forårsudflugten 2025
Forårsudflugten går til Amager lørdag 24. maj
Amager er en 95,3 km2 stor ø, hvor der bor ca. 200.000 mennesker. Amager har været tæt befolket siden ældre stenalder; herom vidner talrige bopladsfund langs de gamle kystlinjer og flere sløjfede bronzealderhøje.
Bispestolen i Roskilde erhvervede i 1167 størstedelen af øen, der blev forvaltet fra hovedgården Borgby syd for det nuværende Tårnby. I 1416 erhvervede kronen under Erik 7. af Pommern Amager, og hele øen var krongods indtil slutningen af 1700-tallet. - I 1300- og 1400-tallet var der en meget betydelig sildefangst med nedsaltning og handel ved Dragør, hvor mange hanseatiske byer havde områder.
I perioden 1515-21 indkaldte Christian 2. 24 hollandske familier og overlod dem den sydlige del af Amager, nemlig Hollænderbyen eller Store Magleby (hollandsk Grote Magle Bij), med vidtgående juridiske og økonomiske privilegier. Hollænderbyen udgjorde således en særlig retskreds, Hollænderbyens Birk, hvor byens oldermand (Schouten) dømte sammen med 7 Scheppens, mens de "danske" bønder udgjorde Amager Birk, hvor en kongeligt udnævnt birkedommer dømte sammen med tingmændene.
I 1747 fik kongelig stenhugger Jacob Fortling privilegium til at bryde kalksten på Saltholm og samtidig tilladelse til at oprette et kalkbrænderi i Kastrup (Kastrup Værk). Dette blev indledningen til en lang industriel udvikling med bl.a. fajancefabrik og glasværk mv.
Bønderne på Amager var reelt selvejere og blev som følge af Københavns udvikling ganske velstående i slutningen af 1700-tallet, især som producenter af grøntsager.
Fra slutningen af 1800-tallet blev den nordlige del af øen (Sundbyerne) bebygget og i 1902 indlemmet i Københavns Kommune. Fra 1950 skete en tilsvarende udvikling i Tårnby Kommune.
I næste medlemsorientering, der udsendes ved årsskiftet, følger en mere detaljeret beskrivelse af turen med tilmeldingsfrist og deltagerpris.
Man kan allerede nu tilmelde sig turen enten pr. telefon: 27291195 eller via e-mail: benthansen60@hotmail.com
Billedet viser møllen på Amager Boulevard.
Nyt fra historien
Køge åbner ny vandresti
til den lokale arkæologi
25. oktober 2024 Af Henrik Denman
Køge Museum har åbnet første del af en ny vandrerute i Køge Nord. Tidslinien, som ruten er døbt, er skabt på baggrund af omfattende arkæologiske undersøgelser og fortæller historien om de fællesskaber, forandringer og fremtidsdrømme, som har eksisteret i området gennem tiden.
Køge Nord er i en rivende udvikling. Helt nye boligområder skyder op, og det, der tilsyneladende før var bar mark, bliver nu hjem for mange mennesker, mens nye veje og erhvervsområdet også kommer til. Men den bare mark var ikke helt så bar. Forud for byggeprocessen har arkæologerne fra Køge Museum i samarbejde med lokale beboere undersøgt spor af fortidens Køge Nord – og de spor er mange.
De arkæologiske udgravninger fortæller om områdets udvikling gennem de sidste 7000 år - fra jægerstenalder til i dag. Det er essensen af disse fund og deres fortælling, Køge Museum sammen med Køge Kommune og med en bevilling fra Velux Fonden har brugt til vandreruten, hvor skilte med QR-koder giver mulighed for at dykke direkte ind i historien.
- Når et landskab forandrer sig så meget og så hurtigt, som Køge Nord gør i disse år, må vi gøre noget aktivt for at få historien med. Målet med Tidslinien er så vidt muligt at give historien tilbage til området og opleve den helt lokalt. Det giver nogle andre muligheder for at fornemme historien og tidsdybden i landskabet, end man kan få i udstillingerne på museet, siger projektleder og arkæolog på Køge Museum, Anna S. Beck.
Ved at inddrage borgerne i at fortælle Køge Nords historie bliver historien lokalt forankret med et mere nært ejerskab til historien, fortæller Anna S. Beck:
- Hvor historien nogle gange kan opleves som lidt fjern og abstrakt så har jeg oplevet, at der pludselig var nogle borgere, der opdagede at de også er en del af historien, siger hun og tilføjer, at de lydhistorier, som også indgår i vandreruten, er blevet indtalt af lokale stemmer med bidrag fra både skoleelever og mere erfarne borgere.
Vandreruten åbnes i flere etaper og kommer i alt til at bestå af 16 stop, når den er foldet helt ud i løbet af 2025.
Nyt fra foreningen
Læs foreningens årbøger på nettet
Historisk Årbog for Roskilde Amt 2023 kan nu ikke blot læses som en trykt bog, men kan også læses på nettet. Man finder årbogen for 2023 på www.tidsskrift.dk.
I Historisk Årbog for Roskilde Amt 2023 har titlen Kildernes By - Roskilde. Kilder og kildekraft og er skrevet af Gorm Bruun Hansen og Henrik Denman.
I Roskilde springer flere kilder end i nogen anden by nord for Alperne. Kilderne har været afgørende for byen. Både for byens navn, grundlæggelse, udvikling og for indbyggernes trivsel. Vand er livsnødvendigt, og kilderne har leveret rigelige mængder – til drikkevand, madlavning, tøjvask, mølledrift, ja endog som helligt vand til syge indbyggere og en syg konge i København. Omkring kilderne har der været liv og fællesskaber, og lyden af kildernes rislen har været en vigtig del af byens lydbillede på linje med kirkernes klokkeringen.
Denne bog fortæller kildernes historie, geologiske baggrund og udseende igennem historien. Den viser også kildernes store betydning for byen, især som drivkraft i de mange møller lige fra tidlig middelalder til begyndelsen af det 20. århundrede - fra korn til industri.
Gennem billeder og ord tegner den også et billede af kilderne og mølleresterne i dag. Som noget helt nyt viser bogen desuden med mange eksempler danske forfatteres og danske maleres brug af Roskildes kilder og vandmøller som motiv.
Bogen er gennemillustreret. Dyk ned i denne historie med Kildernes by Roskilde, Kilder og kildekraft, der er den første milepæl i projektet Kildernes by - Roskilde, som sætter fokus på at gennemføre en omfattende revitalisering af denne enestående kulturarv. Bag projektet Kildernes by – Roskilde og udgivelsen af denne bog står Roskilde Rotary Klub og Nationalpark Skjoldungernes Land.
Årbøger udgives digitalt
Historisk Samfund for Roskilde Amt er i fuld gang med at udgive sine årbøger på Tidsskrift.dk.
Foreningen har siden 1910 udgivet årbøger, som kan lånes på bibliotekerne. Det er nemt at finde frem til artikler med et bestemt indhold, som man ønsker at låne fra biblioteket. På www.tidsskrift.dk finder man registre, der gør søgningen nem. Registrene dækker over årbøgerne udgivet i de første 100 år 1910-2010, og de dækker følgende:
Indhold kronologisk 1910-2010
Personregister
Emne og stednavne
Forfatterregister
Nyt fra historien
Nyt lys over store omvæltninger
i bondestenalderen
19. juli 2024 Af Henrik Denman
En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. ROMUs arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.
Arkæolog på ROMU, Jens Winther Johannsen, går i afhandlingen Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia tæt på ændringer i landbruget og deres betydning for udviklingen i den senneolitiske periode – groft sagt overgangen fra bondestenalder til bronzealder. Ændringer, som han på sin vis synes lidt for ofte bliver skubbet i baggrunden.
- I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset. Det er altid de smukke flintdolke, store huse og skinnende metalgenstande, der bliver udstillet. De er også meget fascinerende og virkelig iøjnefaldende. Men at man overhovedet har den slags genstande, er baseret på, at der er nogen, der producerer fødevarer, så det kan lade sig gøre at frembringe den slags. Derfor var ideen med mit projekt at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet, fortæller Jens Winther Johannsen.
Et overflodssymbol vakte interessen
I forbindelse med at der skulle etableres en station i Vinge sydøst for Frederikssund, blev der i 2015 foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Sammen med kollegaer fra ROMU udgravede Jens Winther Johannsen en boplads, som strakte sig over flere hundrede år, og et enormt hus fra slutningen af stenalderen dukkede op. Huset var 45 m langt og syv meter bredt.
- Det var i virkeligheden det, der satte gang i min interesse for den her periode. Det store hus i Vinge var imponerende og meget fascinerende. Det er et overflodssymbol, for det er virkelig ressourcekrævende. Det er, når man har sådan et overskud, at man kan udvikle kulturen.
Det fik Jens Winther Johannsen til at zoome ind på det, der lå bag overfloden. For det er ikke en ny tanke, at det er produktionen, der muliggør udviklingen. Det er bare ikke tidligere blev inddraget i diskussionen af samfundsudviklingen i bondestenalderens slutning.
Analyser af jordprøver og pollendiagrammer, som blev udarbejdet på baggrund af prøver fra bopladsen ved Vinge, underbyggede en teori om, at der i den senneolitiske periode – ca. 2350-1700 f.Kr. – skete en intensivering af landbruget.
- Prøverne viser klare indikationer på, at skoven blev ryddet til landbrugsjord, og at vådområder blev ryddet til husdyrhold. Det er blevet tolket som, at man gerne ville skabe græsningsområder til dyrene – men uden at optage den agerjord, som de tidligere græssede på. Det er altså en optimering af landbruget, fortæller Jens Winther Johannsen.
Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra: Kulturministeriets Forskningspulje, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Aarhus Universitet, Møller-Clausen Fonden, Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond, Ingeniør Svend G. Fiedler & Hustrus Legat.
Læs mere på https://romu.dk/ny-forskning-overset-aspekt-kaster-lys-over-store-omvaeltninger-i-bondestenalderen/
Billedet viser Jens Winther Johannsen, arkæolog og museumsinspektør på ROMU. Foto: Alva Mac Gowan
Nyt fra historien
Ny bog om en spektakulær
gravplads fra romersk jernalder
29. april 2024 Af Henrik Denman
Vindinge ved Roskilde var et helt særligt sted i jernalderen. Gravpladser og bopladser viser, at området var beboet i en periode på flere hundrede år. En ny bog Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder samler arkæologernes viden om den største af gravpladserne, Stålmosegård, og beskriver de mange genstande, der er fundet, og tolkning af Vindingeboernes gravritualer for 2000 år siden.
Bogen er udgivet af ROMU i samarbejde med Det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab og Syddansk Universitetsforlag.
Vindinge sydøst for Roskilde ligner en lille forstad som så mange andre med skole, kirke og parcelhuse. Men under overfladen gemmer jorden på spor efter en spændende fortid. I perioden lige efter vor tidsregning begynder og ca. 400 år frem – en periode, vi i dag kalder romersk jernalder – var området nemlig også beboet.
Arkæologer fra bl.a. ROMU har gennem fire årtier fundet mere end 100 grave på Stålmosegård, hovedsageligt fra 300-tallet, og det er piblet frem med fine gravfund. Både hverdagsting som tenvægte, knive og kamme, og mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker. Fundene kan man se og læse om i den nye udgivelse.
- Stålmosegård er på mange måder en spektakulær gravplads, som fortjener at blive publiceret. I bogen beskrives de enkelte grave med fotografier og tegninger. Ud over dette katalog er gravpladsens mange lerkar og dragtudstyret i kvindegravene, der er særligt fremtrædende, beskrevet i uddybende kapitler. Derfor har vi samarbejdet med en række institutioner og eksperter, fortæller Mette Høj fra ROMU, der har stået for nogle af udgravningerne og efterfølgende har været ansvarlig for udgivelsen.
Bogen samler mange års udgravningshistorie og forskning i fundene, som siden de første udgravninger i 1972 har været med til at tegne et billede af jernalderens Vindinge. Udgivelsen er et vigtigt stykke arbejde – både for ROMU og for forskningen generelt, siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef ved ROMU.
- Publikationen vidner om et stort arbejde udført af mange dygtige kolleger, der hver især bidrager med deres faglige ekspertise – og som Mette Høj flot har samlet og gjort til en helhed. Nu kan vi endelig dele ud af vores viden. At kunne bedrive god forskning, som munder ud i et værk som dette, gør det meningsfuldt at være museum, siger hun.
Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder er den første i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge. De næste to bind i serien kommer også til at omhandle gravpladser og derudover to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.
Bogen er på 526 sider og kan købes til 318 kroner i museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, samt på shop.romu.dk
Læs mere på https://romu.dk/ny-bog-fortaeller-om-gravritualer-og-skikke-i-jernalderens-vindinge/
Billedet viser en grav i Vindinge med et barn på fem-seks år fandt arkæologerne blandt andet en halskæde, der var lagt ned som gravgave. I alt er der fundet omkring 2700 genstande alene i gravene, og mange af dem er perler og smykker som her. Foto: Kirsti Pedersen /ROMU
Nyt fra foreningen
Generalforsamlingen 2024:
Stor interesse for historie
Mandag 18. marts 2024 holdt Historisk Samfund for Roskilde Amt generalforsamling.
Til bestyrelsen var der genvalg til Gorm Bruun Hansen, Birthe Krogh og Jens Egeborg Folsberg for en to-årig periode. Jan Skovrind blev valgt ind i bestyrelsen for en to-årig periode i stedet for Rasmus Kjærgård Petersen, der ikke ønskede genvalg.
Lars Langhoff blev valgt til revisor. Finn Christensen blev valgt til revisorsuppleant.
Kasserer Bent Hansen aflagde regnskabet for 2023, der viste indtægter på 331.999,89 kr. og udgifter for 301.178,48 kr. Årets resultat blev 30.821,41 kr.
Det blev vedtaget, at kontingentet forbliver uændret på 200 kr. for familiekontingent og 250 kr. for institutioner m.fl.
I sin beretning sagde formanden, Gorm Bruun Hansen:
Jeg var sidste weekend til Historiske Dage i Øksnehallen i 2 hele dage. Det er en stor fornøjelse med uhyre interessante samtaler, foredrag, diskussioner, bogfremvisninger, stande. Men også meget stort fremmøde. Der er en uhyre stor historisk interesse. Det ses også af bogudgivelser, museumsudstillinger, fjernsynsprogrammer, dokumentarer, film.
Og det ses også i vores forening: vi har stor fremgang i medlemstallet, mange tilhørere, mange deltager i vore ture og øvrige arrangementer. I 2023 har vi haft følgende følgende 11 arrangementer
23/1: Anton Pihl: Heraldik og historie.
27/2: Claus Bundgård Christensen: Følg Wilfred! Radikalisering, revolution, nazistisk subkultur
27/3: Tyge Krogh: Den skarpe eksamination Generalforsamling samme aften
24/4: Rasmus Kjærgård Petersen: Skurke og helte i Roskilde Domkirke
13/5: Besøg på Tadre Mølle
3/6: Heldagstur til Ringsted, Sorø, Tissø m.m.
26/8: Kildevandring i Roskilde ved Henrik og Gorm
18/9: Ditte Kolbæk: C. H. Jørgensen – Grønlandsfarer og meget mere
22/9-24/9: Efterårsudflugt til Sydvestjylland
23/10: Patrick McGuire: De glemte helgener. Roskildes Margrethe af Ølsemagle og helgenkult i middelalderen
20/11: Anna Lodberg Sparre: Link-Lives. Genveje til at finde og studere menneskeliv i gamle dage ……
15/1 2024: Morten Ravn: Skibsfart i Oldtidens Nordeuropa i Vikingetiden
26/2 2024: Per Kristian Madsen: Landsbykirker
I alt 2023: 7 foredrag, 2 udflugter/rejser, 1 museumsbesøg, 1 historisk vandring. På grund af bl.a. sygdom måtte vi 2 gange ændre programmet med kortere varsel. Det gik heldigvis godt hver gang. Tak til jer for overbærenhed! Vi synes selv, at det er en fin og tilfredsstillende liste. Vi er kommet vidt omkring, kronologisk, geografisk og emnemæssigt. Vi kan igen glæde os over det meget store fremmøde til foredragene i denne gode sal.
Vi har haft ét digitalt foredrag, men fastholder beslutningen fra sidste års generalforsamling om at ophøre hermed. Bestyrelsens hensigt er, at foredragene gerne må være globale, nationale eller regionale og om muligt med lokalt perspektiv, medens årbogens artikler skal behandle begivenheder eller linjer fra Roskilde Amt meget gerne med perspektiver til regional- national eller global politik.
Vore 2 turledere Bent Hansen og Henrik Denman har igen sørget for 2 flot gennemførte ture. De samme 2 vedligeholder vores hjemmeside, som er udvidet med artikler om lokale aktuelle historiske begivenheder og udgivelser. Jeg kan kun anbefale jer at gå ind og studere denne hjemmeside. Andre er meget velkomne til at deltage eller bidrage på andre områder. Bent og Henrik har som sædvanligt sørget for flotte foldere og medlemsudsendelser.
2023 årbogen blev en monografi skrevet af Henrik Denman og mig selv om Roskilde kilder i samarbejde med Rotary Roskilde og Nationalpark Skjoldungernes Land, som havde bestilt den og vil bruge den i et videre arbejde med at revitalisere kilderne og forskønne dem. Bogen blev godt modtaget og godt solgt. Vi takker de 2 organisationer for et godt og givtigt samarbejde. Med 2024-årbogen vender vi tilbage til den traditionelle med mange forskellige artikler og emner. Og vi vender tilbage til, at årbogen udgives i forbindelse med foredraget i november måned.
Jeg skal igen takke Roskilde Kommune for, at vi kan låne denne meget fine foredragssal og tak til betjentstuen for at hjælpe os. Der skal også lyde en varm tak til Roskilde Byråd, specielt Kultur- og idrætsudvalget fordi kommunen igen har bevilget et tilskud, et uændret beløb og for en 2-årig periode. Det varmer meget med denne anerkendelse. Jeg vil også rette en tak til de lokale medier, især Dagbladet Roskilde og Roskilde Avis, fordi de næsten altid meget velvilligt viderebringer nyheder om foredrag og udgivelser.
Digitaliseringen af vores årbog har stået noget i stampe, men vil blive genoptaget, så også de sidste årgange om nogle år vil blive tilgængelige på tidsskrift.dk. Som sædvanligt vil den nyeste udgave blive tilgængelig digitalt et år efter udgivelse.
Vi har i 2023 fået et overskud i regnskabet, som jeg ellers vil overlade til kassereren Bent. Jeg annoncerede sidste år, at vi måske ville komme med forslag om kontingentstigning nu, men det gør vi altså ikke! Og så vil jeg gerne gentage mig selv fra sidste års generalforsamling: Det er en glad og tilfreds formand – og bestyrelse – som aflægger beretning. Men alt kan selvfølgelig blive bedre. Det kunne jo være, at der var medlemmer, som har gode ideer, så hører vi meget gerne herom. Det er en opfordring. Der foregår et tillidsfuldt, stort og konstant arbejde i bestyrelsen. Det kan også ses af, at jeg igen har været formand, Hans Michelsen næstformand, Bent Hansen kasserer og Henrik Denman sekretær. Arbejdet er igen primært gjort i grupper: en redaktionsgruppe, et arrangementsudvalg, IT-udvalg samt turudvalget. Jeg vil til slut rette en stor tak til hele bestyrelsen for godt og konstruktivt arbejde i det forløbne år – og stor tak til medlemmerne for at støtte op.
Gorm Bruun Hansen
Nyt fra historien
Nyt vikingeskibsmuseum til de
uvurderlige Skuldelevskibe
11. januar 2024 Af Henrik Denman
Vinderen af arkitektkonkurrencen om et nyt vikingeskibsmuseum er fundet. Den 11. januar 2024 blev den ambitiøse vision for opførelsen af en ny, ansvarsbevidst og klimasikret bygning til de fem vikingeskibe, en transformation af Vikingeskibshallen og en forandring af landskabet omkring museet præsenteret.
Med en vinder af arkitektkonkurrencen er de første byggesten til et permanent klimasikret nyt vikingeskibsmuseum lagt. I alt har det nye museum modtaget 310 millioner kroner i støtte til at sikre vikingeskibene.
- Det er med stor lettelse, at vi i dag kan præsentere den nye bygning, som skal huse de umistelige vikingeskibe for fremtiden. Det nye hjem til skibene kommer til at ligge på museumsgrundens højeste sted i sikkerhed fra havets kræfter og skibene bliver skærmet for dagslysets nedbrydende effekt. Samtidig foreslår vinderprojektet en virkelig smuk transformation af den eksisterende Vikingeskibshal med stor respekt for de arkitektoniske kvaliteter. Vinderprojektet understøtter i den grad museets maritime fortælling med blandt andet en offentlig plads, der også kan bruges som slæbested for museets skibe, siger Vikingeskibsmuseets direktør Tinna Damgård-Sørensen.
Den nye bygning lægger ikke skjul på, hvad den er. Det er et hjem til skibe fra vikingetiden. Den nye bygning er skabt med synlige bærende trækonstruktioner i en rytmisk takt, der taler sammen med den nuværende Vikingeskibshal.
Det bliver Lundgaard & Tranberg Arkitekter, der skal skabe et nyt klimavenligt hjem til vikingeskibene i Roskilde i samarbejde med Marianne Levinsen Landskab og Christoffer Harlang Architects. Det øvrige rådgiverhold er Aaen Engineering, Niras Engineering og JAC Studios.
- Som arkitekter er det en drøm, der går i opfyldelse. Vi får lov til at arbejde i feltet mellem beskyttelse og fornyelse af den enestående kulturarv, som både Vikingeskibene og Vikingeskibshallen repræsenterer. Vi var fra starten optaget af at finde det selvfølgelige og stærke greb, der kan forløse dette særlige steds potentiale og bevare offentlighedens frie adgang til fjorden. Vi har placeret den nye Museumsbygning på en måde, så den samler de tre meget forskellige bygningskarakterer samtidig med, at de skaber rum og naturlige overgange til landskabet imellem dem. Det skaber én samlet museumsoplevelse med fjorden og strandengen – ja, med naturen som den store, samlende kraft, siger Lene Tranberg.
Hun er partner og medstifter af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, der har tegnet den nye bygning, som i fremtiden skal huse den umistelige kulturarv, vikingeskibene fra den sene vikingetid, som blev fundet i Roskilde Fjord for mere end 60 år siden. Den nye bygning til skibene bliver opført i træ. Det er et materiale, som knytter an til fortiden med vikingetidens huse og skibe. Det skaber også forbindelse til nutidens bygninger på Museumsøen og livet på havnen.
Tidslinje:
2023: Arkitektkonkurrence
2024-2025: Lokalplan og projektering
2025- 2027: Byggeriet af ny bygning til skibene og ankomsthal 2028: Vikingeskibene flyttes til den nye bygning
2028-2030: Transformation af Vikingeskibshallen og landskabsdesign
Nyt fra historien
Arkitekturperler i Roskilde
samlet i ny bog
27. december 2023 Af Henrik Denman
Siden 1981 har Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Roskilde præmieret bygninger, som har gennemgået en særlig vellykket bygningsrestaurering, et nybyggeri i en høj arkitektonisk kvalitet eller en særlig fint bearbejdet plads, park eller landskab. Det er blevet til 40 præmierede bygninger og landskabsrum i Roskilde.
En ny bog giver nu et overblik over alle de steder, som er blevet hædret. Bogen Præmieret arkitektur i Roskilde er udgivet som årsskrift 2023 af Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur, og bogen er skrevet af Gorm Bruun Hansen og Kåre M. Lauritzen.
De har genbesøgt de 40 bygninger og landskabsrum. Gorm Bruun Hansen har stået for teksten og Kåre M. Lauritzen for billederne i bogen, der kan bruges til lystlæsning hjemme eller som guide til og inspiration under vandringer og cykelture i kommunen.
Bogen giver et godt billede af vigtige, kendte og eventuelt oversete arkitekturperler i kommunen. Præmien, som er en plakette, bliver givet til de hædrede bygninger og landskabsrum, og ud over at fortælle om alle de 40 bygninger og landskabsrum, som er hædret i årene 1981-2022 rummer bogen en redegørelse for tendenserne i tildelinger og arkitektur gennem de 40 år.
Nogle af bygningerne, der bærer plaketten som et synligt tegn på hædringen, er kendte og får stor opmærksomhed, andre knap så meget, og enkelte virker til tider oversete, men fælles for dem alle er, at de med rette kan betegnes som arkitekturperler i kommunen.
Blandt de bygninger, der er blevet hædret gennem årene, er Roskilde Station (2001), Julemærkehjemmet Liljeborg (2018), L.A. Rings atelier (2016), Spillestedet Gimle (2007), Konventgården (2012) og Roskilde Højskole (2021). Også i Guldaldersalen i Hotel Prindsen hænger en plakette, som er fra 2000. Også private boliger er blevet tildelt prisen, f.eks. Sankt Clara Vej 40 (2010), og ude i det fri er foreningens pris bl.a. blevet tildelt Himmelsøen (2022) og parken ved Fjorden, Sankt Hans Østhospital (2004).
Bogen kan købes i Flensborg Bog & Idé og i Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde.
Nyt fra foreningen
Årbog om Roskildes kilder
Kære medlemmer af Historisk Samfund for Roskilde Amt
Årbogen for 2023 med titlen Kildernes By - Roskilde. Kilder og kildekraft er udkommet.
Den udkommer allerede i maj, fordi den er lavet i samarbejde med Rotary og Nationalpark Skjoldungernes Land.
Den handler om kilder og møller i Roskilde og omegn og er skrevet af Henrik Denman og Gorm Bruun Hansen.
I Roskilde springer flere kilder end i nogen anden by nord for Alperne. Kilderne har været afgørende for byen. Både for byens navn, grundlæggelse, udvikling og for indbyggernes trivsel. Vand er livsnødvendigt, og kilderne har leveret rigelige mængder – til drikkevand, madlavning, tøjvask, mølledrift, ja endog som helligt vand til syge indbyggere og en syg konge i København. Omkring kilderne har der været liv og fællesskaber, og lyden af kildernes rislen har været en vigtig del af byens lydbillede på linje med kirkernes klokkeringning.
Denne bog fortæller kildernes historie, geologiske baggrund og udseende igennem historien. Den viser også kildernes store betydning for byen, især som drivkraft i de mange møller lige fra tidlig middelalder til begyndelsen af det 20. århundrede - fra korn til industri.
Gennem billeder og ord tegner den også et billede af kilderne og mølleresterne i dag. Som noget helt nyt viser bogen desuden med mange eksempler danske forfatteres og danske maleres brug af Roskildes kilder og vandmøller som motiv. Bogen er gennemillustreret.
Dyk ned i denne historie med Kildernes by Roskilde, Kilder og kildekraft, der er den første milepæl i projektet Kildernes by - Roskilde, som sætter fokus på at gennemføre en omfattende revitalisering af denne enestående kulturarv. Bag projektet Kildernes by – Roskilde og udgivelsen af denne bog står Roskilde Rotary Klub og Nationalpark Skjoldungernes Land.
Interesserede kan købe bogen hos kasserer Bent Hansen på telefon 2729 1195 eller via mail benthansen60@hotmail.com
Under Nyheder 2023 kan du læse mere om historiske seværdigheder, nye arkæologiske fund og udgravninger, restaureringer, udstillinger og nye bøger
Følg med i foreningens tidligere historiske udflugter
Historisk Samfund for Roskilde Amt arrangerer hvert år en endags tur om foråret og en ekskursion på to dage om efteråret.
Turene er traditionelt velbesøgte, og vi besøger egne af interesse og historiske lokaliteter i Danmark, Slesvig-Holsten og Sydsverige.
Under søgeknappen Arrangementer øverst kan du finde frem til referater og fotos fra tidligere udflugter. Her kan du læse om efterårsturen i 2019 til Viborg og efterårsturen i 2018, der gik til Sydslesvig. Følg gerne med på siden, for der vil hele tiden blive bragt nye referater fra turene.
Billedet til højre viser besøget på Hald Hovedgaard ved Viborg i september 2019. Foto: Henrik Denman
Køb Historisk Samfunds bog om Roskilde Kloster
Lokalhistorikeren Jakob Zeuner har skrevet en ny, stor bog Roskilde Kloster. Gods og kloster – jomfruer og bønder.
Klosteret hed indtil for nogle år siden Roskilde adelige Jomfrukloster og er indstiftet 1699. Forfatteren fortæller om livet bag murene gennem morsomme og rørende beretninger. Han skildrer forandringer i klosterets smukke og historiske bygninger midt i Roskilde. Han tegner desuden et billede af klosteret som jordejer og fortæller om forholdet mellem kloster og by.
Som indledning bringes en kort beretning om Dominikanerklosteret fra 1231 og om den mindre herregård Sortebrødregård efter reformationen frem til 1699.
Det er mere end 100 år siden, der udkom et større værk om klostret.
Bogen, som er rigt illustreret, udkommer som årbog 2021 fra Historisk Samfund for Roskilde Amt.
Årbogen er indeholdt i medlemskontingentet.
Du kan også købe tidligere årbøger. Gå op under Årbøger og se indholdet af de tidligere årbøger, som vi har på lager.
Bøgerne kan bestilles hos kasserer Bent Hansen på benthansen60@hotmail.com
