Historisk Samfund for Roskilde Amts efterårsudflugt vil i år gå til Lolland. Det bliver igen en weekend-udflugt med start lørdag d. 3. oktober 2020 kl. 07.30 fra pladsen ved Rådhuset, Rådhusbuen 1, Roskilde (gl. indgang fra Gormsvej). - Forventet hjemkomst søndag d. 4. oktober ca. kl. 19.00.
Vi har flere gange gennemført ture til denne del af Danmark, men det er første gang, at Historisk Samfund gennemfører en tur udelukkende til Lolland, som er Danmarks fjerdestørste ø (efter Sjælland, Den Nørrejyske Ø og Fyn). - Vi vil - udover et generelt danmarkshistorisk fokus - også forsøge at ”komme rundt om” bl.a. herregårdshistorie, skolehistorie, kirke- og klosterhistorie, kunsthistorie, litteraturhistorie og erhvervshistorie.
Om end vi var meget tidligt ude, lykkedes det ikke at finde et hotel på Lolland, hvorfor vi skal spise middag lørdag aften og overnatte på Hotel Falster i Nykøbing F.
Turen vil ellers udelukkede foregå på Lolland. Og da afstandene er forholdsvis overskuelige, vil vi sikkert cruise lidt frem og tilbage i forhold til mulighederne for at besøge de planlagte lokaliteter.
Det flade landskab præges af frugtbare, lerede moræneflader samt af inddæmmede arealer ved Rødby og Nakskov fjorde. I området ved Birket ud mod nordkysten findes et dødispræget landskab, der i Bavnehøj når 30 meter over havet.
Det intensivt udnyttede landbrugsland er domineret af hvede- og sukkerroeavl. Landsdelen er kendt for de mange herregårde og andre storgårde, der teknisk har kunnet udnytte den svære lerjord. De største byer er Nakskov og Maribo.
Før Valdemarernes tid var "smålandene" Lolland og Falster sandsynligvis tættere knyttet til landene syd for Østersøen end til det danske rige. En række stednavne er sikkert af slavisk oprindelse og formodes at stå i forbindelse med en tidlig vendisk kolonisation på øerne.
Lolland var i middelalderen præget af herremandsgods, og i 1446 vedtoges på Lollands Landsting en særlig lov for øen, Lollands Vilkår, der bl.a. sikrede godsejernes rettigheder over bønderne.
Under Karl Gustav-krigene var Lolland besat af svenskerne, der i februar 1658 var gået over isen fra Langeland. Storgodserne prægede fortsat landsdelens udvikling i 1600- og 1700-tallet, og landboreformerne i slutningen af 1700-tallet havde i høj grad deres udspring i statsminister C.D.F. Reventlows godser på Lolland, men udskiftningen var først fuldt gennemført her i midten af 1800-tallet.
Landbruget blev omlagt i sidste halvdel af 1800-tallet, og i 1870'erne begyndte man at dyrke sukkerroer, hvilket fik afgørende betydning for øens fortsatte udvikling og den landbrugsbaserede industrialisering med bl.a. sukkerfabrikker i Holeby (1872) og i Nakskov, Maribo og Sakskøbing.
Sværindustrien fik især fodfæste i Nakskov med skibsværft (1916, i drift til 1988). Sukkerroearealernes udvidelse øgede behovet for arbejdskraft, og 1893-1929 beskæftigedes især polske sæsonarbejdere i stort tal.
Lollands flade kyster medførte store oversvømmelser ved stormflodskatastrofen i 1872, hvor havet steg op til 3,5 m over daglig vande; derfor blev der anlagt diger langs syd- og vestkysten, og ved afvanding blev der tørlagt store arealer til dyrkning og græsning.
Øen fik sin første jernbane i 1869, Maribo-Bandholm-banen, og i 1874 åbnedes banen Nykøbing Falster-Nakskov, der med sidebaner fik stor betydning for udviklingen af handel og industri. Trafikforbindelsen sydpå via Rødbyhavn og Femern blev i 1963 udbygget med Fugleflugtslinjen.
I gejstlig henseende lå Lolland og Falster under Fyns bispedømme, indtil Lolland-Falster Stift blev oprettet i 1803, ligesom de tidligere amter i 1803 forenedes i Maribo Amt, der indgik i det nye Storstrøms Amt i 1970. Ved kommunalreformen reduceredes antallet af kommuner til ni, hvoraf fem er de gamle købstadskommuner Maribo, Nakskov, Nysted, Rødby og Sakskøbing.
Strukturreformen medførte, at de Midt-og Vestlollandske kommuner Maribo, Nakskov og Rødby fra 2007 er samlet i Lolland Kommune. De Østlollandske kommuner Nysted og Sakskøbing i Guldborgsund Kommune.
Nævnt i flæng vil vi besøge Nysted, Nakskov, Maribo, Kong Svends Høj - jættestue fra Yngre Stenalder, Hoby - grav og boplads fra Romersk Jernalder, Kramnitze, Ravnsborg - voldsted fra 1300-tallet, udvalgte kirker - Domkirken i Maribo, Holeby Kirke og Avnede Kirke, et par klostre - Domkirken og Halsted Kloster og et par herregårde - Reventlows Gods i Pederstrup, Søholt Herregård og Engestofte Gods samt Polakkasernen i Tågerup.
Turen koster 1.750 kr. pr. person i dobbeltværelse og 1.950 kr. i enkeltværelse, og beløbet dækker bustransport, overnatning, middag, entreer og to frokoster med øl/vand og snaps samt kaffe ved bussen på passende steder.
Tilmelding sker til kassereren pr. e-mail: benthansen60@hotmail.com eller på telefon: 2729 1195 senest d. 6. august 2020, hvorefter opkrævning af deltagerbidrag vil blive udsendt til tilmeldte deltagere.
Med venlig hilsen
Turudvalget - Henrik Denman, Niels Thomsen og Bent Hansen
PS! Der er gratis døgnparkering lørdag/søndag ved Rådhuset, indkørsel fra Gormsvej
Fotos fra venstre: Maribo Domkirke; Kong Svends Høj; Søholt barokhave; Nysted. Fotos: Henrik Denman
