Historisk Samfund

for Roskilde Amt



Nyheder fra historien - 2023



Herunder kan du læse vore skribenters forskellige artikler om historiske emner.


Vi træffes bedst på info@historisksamfundforroskildeamt.dk



Nyt fra foreningen



Generalforsamlingen 2024:
Stor interesse for historie



Mandag 18. marts 2024 holdt Historisk Samfund for Roskilde Amt generalforsamling.


Til bestyrelsen var der genvalg til Gorm Bruun Hansen, Birthe Krogh og Jens Egeborg Folsberg for en to-årig periode. Jan Skovrind blev valgt ind i bestyrelsen for en to-årig periode i stedet for Rasmus Kjærgård Petersen, der ikke ønskede genvalg.


Lars Langhoff blev valgt til revisor. Finn Christensen blev valgt til revisorsuppleant.


Kasserer Bent Hansen aflagde regnskabet for 2023, der viste indtægter på 331.999,89 kr. og udgifter for 301.178,48 kr. Årets resultat blev 30.821,41 kr.


Det blev vedtaget, at kontingentet forbliver uændret på 200 kr. for familiekontingent og 250 kr. for institutioner m.fl.


I sin beretning sagde formanden, Gorm Bruun Hansen:


Jeg var sidste weekend til Historiske Dage i Øksnehallen i 2 hele dage. Det er en stor fornøjelse med uhyre interessante samtaler, foredrag, diskussioner, bogfremvisninger, stande. Men også meget stort fremmøde. Der er en uhyre stor historisk interesse. Det ses også af bogudgivelser, museumsudstillinger, fjernsynsprogrammer, dokumentarer, film.


Og det ses også i vores forening: vi har stor fremgang i medlemstallet, mange tilhørere, mange deltager i vore ture og øvrige arrangementer. I 2023 har vi haft følgende følgende 11 arrangementer


23/1: Anton Pihl: Heraldik og historie.

27/2: Claus Bundgård Christensen: Følg Wilfred! Radikalisering, revolution, nazistisk subkultur

27/3: Tyge Krogh: Den skarpe eksamination Generalforsamling samme aften

24/4: Rasmus Kjærgård Petersen: Skurke og helte i Roskilde Domkirke

13/5: Besøg på Tadre Mølle

3/6: Heldagstur til Ringsted, Sorø, Tissø m.m.

26/8: Kildevandring i Roskilde ved Henrik og Gorm

18/9: Ditte Kolbæk: C. H. Jørgensen – Grønlandsfarer og meget mere

22/9-24/9: Efterårsudflugt til Sydvestjylland

23/10: Patrick McGuire: De glemte helgener. Roskildes Margrethe af Ølsemagle og helgenkult i middelalderen

20/11: Anna Lodberg Sparre: Link-Lives. Genveje til at finde og studere menneskeliv i gamle dage ……

15/1 2024: Morten Ravn: Skibsfart i Oldtidens Nordeuropa i Vikingetiden

26/2 2024: Per Kristian Madsen: Landsbykirker


I alt 2023: 7 foredrag, 2 udflugter/rejser, 1 museumsbesøg, 1 historisk vandring. På grund af bl.a. sygdom måtte vi 2 gange ændre programmet med kortere varsel. Det gik heldigvis godt hver gang. Tak til jer for overbærenhed! Vi synes selv, at det er en fin og tilfredsstillende liste. Vi er kommet vidt omkring, kronologisk, geografisk og emnemæssigt. Vi kan igen glæde os over det meget store fremmøde til foredragene i denne gode sal.


Vi har haft ét digitalt foredrag, men fastholder beslutningen fra sidste års generalforsamling om at ophøre hermed. Bestyrelsens hensigt er, at foredragene gerne må være globale, nationale eller regionale og om muligt med lokalt perspektiv, medens årbogens artikler skal behandle begivenheder eller linjer fra Roskilde Amt meget gerne med perspektiver til regional- national eller global politik.


Vore 2 turledere Bent Hansen og Henrik Denman har igen sørget for 2 flot gennemførte ture. De samme 2 vedligeholder vores hjemmeside, som er udvidet med artikler om lokale aktuelle historiske begivenheder og udgivelser. Jeg kan kun anbefale jer at gå ind og studere denne hjemmeside. Andre er meget velkomne til at deltage eller bidrage på andre områder. Bent og Henrik har som sædvanligt sørget for flotte foldere og medlemsudsendelser.


2023 årbogen blev en monografi skrevet af Henrik Denman og mig selv om Roskilde kilder i samarbejde med Rotary Roskilde og Nationalpark Skjoldungernes Land, som havde bestilt den og vil bruge den i et videre arbejde med at revitalisere kilderne og forskønne dem. Bogen blev godt modtaget og godt solgt. Vi takker de 2 organisationer for et godt og givtigt samarbejde. Med 2024-årbogen vender vi tilbage til den traditionelle med mange forskellige artikler og emner. Og vi vender tilbage til, at årbogen udgives i forbindelse med foredraget i november måned.


Jeg skal igen takke Roskilde Kommune for, at vi kan låne denne meget fine foredragssal og tak til betjentstuen for at hjælpe os. Der skal også lyde en varm tak til Roskilde Byråd, specielt Kultur- og idrætsudvalget fordi kommunen igen har bevilget et tilskud, et uændret beløb og for en 2-årig periode. Det varmer meget med denne anerkendelse. Jeg vil også rette en tak til de lokale medier, især Dagbladet Roskilde og Roskilde Avis, fordi de næsten altid meget velvilligt viderebringer nyheder om foredrag og udgivelser.


Digitaliseringen af vores årbog har stået noget i stampe, men vil blive genoptaget, så også de sidste årgange om nogle år vil blive tilgængelige på tidsskrift.dk. Som sædvanligt vil den nyeste udgave blive tilgængelig digitalt et år efter udgivelse.


Vi har i 2023 fået et overskud i regnskabet, som jeg ellers vil overlade til kassereren Bent. Jeg annoncerede sidste år, at vi måske ville komme med forslag om kontingentstigning nu, men det gør vi altså ikke! Og så vil jeg gerne gentage mig selv fra sidste års generalforsamling: Det er en glad og tilfreds formand – og bestyrelse – som aflægger beretning. Men alt kan selvfølgelig blive bedre. Det kunne jo være, at der var medlemmer, som har gode ideer, så hører vi meget gerne herom. Det er en opfordring. Der foregår et tillidsfuldt, stort og konstant arbejde i bestyrelsen. Det kan også ses af, at jeg igen har været formand, Hans Michelsen næstformand, Bent Hansen kasserer og Henrik Denman sekretær. Arbejdet er igen primært gjort i grupper: en redaktionsgruppe, et arrangementsudvalg, IT-udvalg samt turudvalget. Jeg vil til slut rette en stor tak til hele bestyrelsen for godt og konstruktivt arbejde i det forløbne år – og stor tak til medlemmerne for at støtte op.


Gorm Bruun Hansen

​



Nyt fra historien



Fem danske vikingeborge optaget
på Unescos verdensarvliste



20. september 2023 Af Henrik Denman


De fem danske ringborge – Borgring i Køge, Aggersborg ved Løgstør, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense og Trelleborg ved Slagelse - er 17. september 2023 blevet optaget på UNESCO's Verdenskulturarvsliste. Optagelsen skete ved den årlige Verdenskomitékongres, der i 2023 blev afholdt i den Saudi Arabiske hovedstad, Riyadh.


Baggrunden for optagelsen er, at de tilsammen repræsenterer en unik periode i verdenshistorien, hvor Skandinavien gik fra at være hedensk til at være en integreret del af Europas kristne kultur. Her er ringborgene den fysiske manifestation af periodens turbulens og et ingeniørmæssigt unikum, der markerer Danmark som et nyt samlet kongedømme.


Alle fem borge blev opført i perioden 970-980 e.Kr. i Kong Harald Blåtands regeringstid. Harald Blåtand samlede riget og gjorde danerne kristne, men ikke uden sværdslag. For at sikre sin position byggede han militære baser, der kunne manifestere hans magt både i ind- og udland. Ringborgene er dermed en del af fortællingen om Harald Blåtands ambitioner om at samle riget og opruste mod presset fra det tysk-romerske rige.


I september 2014 offentliggjorde arkæologer fra Museum Sydøstdanmark og Aarhus Universitet fundet af en borg fra vikingetiden ved Lellinge vest for Køge. Vikingeborgen Borgring er den femte ringborg af typen trelleborg i Danmark.


På Borgring og i borgens opland blev der 2016 – 2018 med støtte fra A.P. Møller Fonden og Køge Kommune gennemført de mest gennemgribende udgravninger af en vikingeborg nogensinde. Undersøgelserne har medført en række nye erkendelser om arkitektur, funktion, datering, historiske sammenhænge, borgens omgivelser, transportforhold og samtidige bebyggelser lokalt og regionalt. Udgravningerne blev fulgt med stor interesse fra publikum fra en midlertidig udsigtsplatform og udstilling.



Nyt fra historien



Nordiske bådtraditioner er
umistelig kulturarv



14. september 2023 Af Henrik Denman


En over 1000 år gammel - og stadig levende - kultur omkring Nordens klinkbyggede træbåde er officielt anerkendt af UNESCO som immateriel kulturarv, der skal sikres og bevares for kommende generationer.


Det er en optagelse, der skal fejres - og som forpligter. I december 2021 blev ”De Nordiske Klinkbådstraditioner” optaget på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens umistelige, immaterielle kulturarv.


Optagelsen var kulminationen på et årelangt arbejde, hvor traditionelle bådmiljøer i hele Norden satte fokus på en del af vores fælles kulturarv, der har været definerende for udviklingen af vores samfund siden oldtiden - og som, på trods af den tusindårige tradition, stadig er sprællevende i alle nordiske lande.


Hvis man aldrig har oplevet synet af mange traditionelle, nordiske træbåde og rekonstruerede vikingeskibe ro ud og sætte sejl, så er chancen der torsdag den 21. september fra kl. ca. 16.45 og frem til ca. 19.30. Her sejler de mange konferencedeltagere nemlig ud fra Vikingeskibsmuseets havn, og alle kan nyde synet af de farvestrålende træbåde, mærke duften af trætjære - og måske også længslen efter selv at blive en del af det maritime fællesskab.


Fredag den 22. september forvandler konferencen sig til en klinkbådsfestival på Holbæk havn, hvor alle er velkomne til at fordybe sig i de mange spændende stande og boder, tage en snak med traditionelle, maritime håndværkere eller blive inspireret til selv at blive en del af klinkbådsmiljøet.


Foto Vikingeskibsmuseet



Nyt fra historien



Kreativ børneleg i tidligere
klosterforvalterbolig



14. september 2023 Af Henrik Denman


Den historiske klosterforvalterbolig i Algade i Roskilde står klar til at blive indtaget af kreative børn, efter at det er blevet ombygget til kreativt hus for børn med nye faciliteter. Samtidig er kulturhuset et supplement til Roskilde Bibliotek, der fungerer som mødested for børn og unge samt forældre og bedsteforældre i Roskilde og omegn.


Bygningen har tidligere fungeret som bolig for forvalteren af Roskilde Adelige Jomfrukloster og er et markant bevaringsværdigt byggeri med en central placering på byens handelsstrøg, Algade. Huset er også en del af Kulturstrøget, som er en samling af kulturinstitutioner, der som perler på snor løber parallelt med Algade. Her skaber det nye Børnekulturhus et frirum, hvor børn kan være og skabe på egne præmisser, og er børnenes indgang til Roskildes kulturliv.


Gennem det seneste år er huset blevet renoveret med støtte fra Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Roskilde Kommune.


Bygningen blev i 1901 opført som bolig for forvalteren af Roskilde Adelige Jomfrukloster og er et markant bevaringsværdigt byggeri med en central placering på byens handelsstrøg, Algade.


Den gamle forvalterboligs skjulte fortællinger er blevet udfoldet ved hjælp af kunster Signe Kjærs tegninger og installationer, der gør det muligt for børnene at gå på opdagelse, mens de leger og bruger deres fantasi.


Foto Roskilde Bibliotekerne

​



Nyt fra historien



Vikingeborg ved Køge
får et oplevelsescenter



24. januar 2023 Af Henrik Denman


Ambitionen om at opføre et nyt oplevelsescenter ved Harald Blåtands vikingeborg Borgring ved Køge er nået et stort skridt videre, efter at arkitektkonkurrencen er overstået. Bestyrelsen for Borgring Fonden har udpeget vinderen af den arkitektkonkurrence, der har været udskrevet for at få de helt rigtige rammer til Borgring Oplevelsescenter.


Vinderforslaget er tegnet af LOOP Architects med LYTT Architecture og ingeniør VIGGO MADSEN A/S som underrådgiver. Med forslaget binder teamet på fornem vis de to elementer; Borgring og oplevelsescenter sammen. Ved at udforme oplevelsescentret som et solitært element, skabes en reference til- og dynamik mellem Borgring og oplevelsescentret.


Med reference til vikingetiden på abstrakt niveau og sin placering højt i landskabet, men med Lellinges skovlinje som baggrund, formår projektet at forene Borgring, oplevelsescenter og landskab i en flot komposition.


På Borgring og i borgens opland blev der i 2016 - 2018 med støtte fra A. P. Møller Fonden og Køge Kommune gennemført de mest gennemgribende udgravninger af en vikingeborg nogensinde. Undersøgelserne har medført en række nye erkendelser om arkitektur, funktion, datering, historiske sammenhænge, borgens omgivelser, transportforhold og samtidige bebyggelser lokalt og regionalt.


Udgravningerne blev fulgt med stor interesse fra publikum fra en midlertidig udsigtsplatform og udstilling, der også var finansieret af A. P. Møller Fonden. Udgravningernes resultater er i dag med til at underbygge en ansøgning om vikingeborgenes optagelse på UNESCO's verdensarvsliste. Borgring bygges aldrig færdig og markerer slutningen af vikingetid og begyndelsen på det Danmark vi kender i dag. Vikingernes samfund og tro ændrer sig drastisk.


Borgring Oplevelsescenter fortæller den historie i et nyt museum og på stedet hvor borgen lå. Til centeret knyttes et forskningscenter der skal forske i vikingeborgene og i tiden før og efter systemskiftet, der kan forklare vikingetidens ophør. I foråret 2021 faldt finansieringen på i alt 50 mio. kr. endelig på plads gennem bevillinger fra A. P. Møller Fonden, Knud Højgaards Fond, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond og Køge Kommune. Herefter er gennemført en arkitektkonkurrence.


Visualisering: Loop Architects



Nyt fra historien



Ny viden om forbilleder
for Roskilde Domkirke



29. december 2022 Af Henrik Denman


Når man som gæst i Roskilde Domkirke læser i guidebogen, bliver man oplyst om, at kirkens arkitektur har den franske gotik som forbillede. Domkirken er ifølge guidebogen et af de tidligste eksempler på franskinspireret, gotisk teglstensarkitektur. På Roskilde Domkirkes hjemmeside bliver forbilledet for kirkens byggestil dog nuanceret. Gotikken stammer ganske vist fra Frankrig, men Domkirkens forbillede er ikke direkte fransk. Den er nærmere inspireret af en tilpasset gotisk stilart, som kan findes i tyske kirkebyggerier langs Rhinen.


En gruppe forskere er nu klar til at skrive den nyeste version af Domkirkens bygningshistorie, hvor der bliver lagt større vægt, at forbillederne for Domkirken i Roskilde i højere grad synes at være hentet fra Køln-området i Tyskland end fra fransk kirkebyggeri. Det skriver avisen Dagbladet Roskilde.


I 2017 blev et forskningsprojekt af Roskilde Domkirkes bygningshistorie og arkitektur sat i gang af Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke. Projektet skulle i første omgang vare et år, men det er siden blevet forlænget flere gange, når nye perspektiver skulle undersøges nærmere.


I forbindelse med projektet har arkitekturhistoriker, ph.d. Thomas Bertelsen gransket litteratur og et stort antal billeder af kirker og katedraler i det nordlige Frankrig, Belgien og det nordvestlige Tyskland. Derefter har han sammen med to andre forskere besøgt mere end 15 større kirker i de tre lande for at finde ligheder og forskelle med Roskilde Domkirke. Thomas Bertelsen fremhæver særligt domkirken i byen Limburg nær Køln, hvor han har fundet en stil og arkitektur, der på mange punkter er næsten identisk med Roskilde Domkirke.


Planen er, at projektet skal munde ud i en bog og danne grundlag for det kommende formidlingscenter i Roskilde, som Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke skal finde hjemsted og finansiering til. Manuskriptet til bogen er skrevet og afleveret til udgivelse.


Roskilde Domkirke. Foto Roberto Fortuna



Nyt om historien



Skibsfund med mange spørgsmål



27. oktober 2022 Af Henrik Denman


Et såkaldt klinkbygget skib er fundet under gravearbejder på Søndre Havn i Køge. Arkæologer fra Museum Sydøstdanmark er gået i gang med at undersøge skibet og dets last. Selve vragdelen var dog ikke det eneste interessante, der dukkede op.


- Der var ikke en gang gået én dag, før jeg fandt en pistol, der umiddelbart ser ud til at være fra 1700-tallet. Da der også dukkede en lerdunk op, var det svært ikke at få associationer til sørøvere. Noget tyder dog på, at der snarere har været tappet mineralvand på den end rom, fortæller Jeppe Færch-Jensen.


Blandt vraggodset fandt arkæologerne også en del lertøj og stentøj, og der har også vist sig nogle jernplader, som kan være en del af lasten. Man skal dog have lidt tålmodighed, inden man kan få mere konkret viden om skibet og dets last.


- Vi kan sige så meget, som at det er siden af et såkaldt klinkbygget skib. Men nu skal vi først have gravet det hele op, og først derefter kan vi vurdere, hvordan vi bedst foretager de videre undersøgelser, som selvfølgelig blandt andet skal afdække, hvornår skibet er fra, siger udgravningslederen.


Foto: Museum Sydøstdanmark



Nyt fra foreningen



Historisk Årbog 2022 er udkommet



Et af årets højdepunkter i Historisk Samfund for Roskilde Amt er udgivelsen af Historisk Årbog. Bogen er nu klar, medlemmerne har modtaget bogen og den står klar til at købe i handlen.


For Historisk Samfund for Roskilde Amt er vores årbog særdeles vigtig. Den er med til at vække og nære interessen for det gamle Roskilde Amts historie, således som foreningens vedtægter anfører. Redaktionen med Gorm Bruun Hansen som redaktør håber, at også dette års artikler om forskellige aspekter af områdets historie vil interessere og oplyse vore læsere. Redaktionen har derudover den forhåbning, at bogens artikler bidrager til historievidenskaben i Danmark.


Emnerne er ikke kun meget lokale, men også af interesse for hele rigets historie. I denne årgang er der samlet tre artikler om kunsthistoriske emner, som alle sætter emnet ind i en historisk sammenhæng.


I den nye årbogen skriver Nina Carlberg om godsejeren N.A. Holten (1775-1850), slægten nog kunsten på Lindegården i Hornherred. Gorm Bruun Hansen og Claus Helweg Ovesen skriver en rigt illustreret artikel om kunstneren Mogens Lorentzens skammeligt ødelagte udsmykning i Roskilde Højskole, og Eva Louise Lillie belyser spørgsmålet om, hvem der stod bag udsmykningen i Birgittakapellet i Roskilde Domkirke.


Henrik Toft Jensen behandler Roskilde Universitets historie gennem de første 50 år i en artikel om RUC og Roskilde, og Henrik Denman fremdrager en begivenhed i juli 1921, da Roskilde og Herthadalen ved Lejre blev midtpunkt i datidens intense debat om fremtidens nordiske samarbejde. Artiklen om det nordiske møde i Lejre trækker tråde tilbage til 2020-årbogen.


Endnu mere direkte er dette års to sidste mindre artikler kommentarer til endnu en artikel fra 2020. Her skriver Jes Fabricius Møller om Divisionskommandobygningen på Dronning Margrethes Vej i Roskilde med en efterfølgende replik af Kim Furdal.



Nyt fra historien



Vikingeskibsmuseet
bag et af årets fund



27. december 2022 Af Henrik Denman


Landets museer har i årets løb haft meget travlt med arkæologiske undersøgelser, og igen i år kan museerne i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen præsentere en Top 10 over årets imponerende arkæologiske fund og naturvidenskabelige resultater, der er fremkommet rundt omkring i landet i 2022.


På årets liste er tre meget velbevarede fund fra bunden af Guldborgsund ved Nykøbing Falster, som arkæologer fra Vikingeskibsmuseet har undersøgt. Disse tre fund rummer hver især vigtige fortællinger om livsvilkår i området til forskellige tider. De viser også, at der i årtusinder har boet mennesker ved Gulborgsunds kyster, og at byen Nykøbing måske er lidt ældre, end vi troede.


Det er uvist, hvornår historien om Nykøbing på Falster starter. En enkelt skriftlig kilde fra 1488 indikerer, at byen har købstadsprivilegier allerede i starten af 1300-tallet. Fra andre kilder ved vi, at der i 1253 lå en borg og en by, som Lybækkerne brændte ned. Arkæologer fra Vikingeskibsmuseet har i år undersøgt en såkaldt pælespærring på bunden af Guldborgsund. Pælespærringen bestod af lange tilspidsede pæle nedrammet i havbunden for at forhindre indsejlingen til byen. En kulstof 14-datering af pælespærringen viser, at den blev etableret på et tidspunkt mellem den sene vikingetid og den tidlige middelalder, altså ca. 1040-1170 e.Kr. Denne periode er kendetegnet ved store uroligheder forårsaget af vendiske pirater, der angreb de sydøstdanske kyster.


Længere ude i sundet har arkæologer fra Vikingeskibsmuseet fundet et mere end 100 meter langt fiskegærde. Fiskegærdet består af lange rækker af parvise, nedrammede pæle med mindre pinde og kvas imellem. Under vandet, langs Guldborgsunds østkyst, har arkæologer fra Vikingeskibsmuseet udgravet resterne af en sjældent velbevaret boplads fra den sene del af jægerstenalderen ca. 4900-4400 f.Kr. Ved undersøgelsen fandt arkæologerne forskellige flintredskaber, så som økser, tværpile, flækker, skrabere, bor og stikler, samt resterne af de flintblokke, man har lavet redskaberne af.


Læs mere på https://slks.dk/omraader/kulturarv/arkaeologi-og-havbundens-fortidsminder/projekter-og-temaer/top-10-aarets-fund-2022


Foto: Vikingeskibsmuseet



Nyt fra historien



Ny bog samler viden om
oldtidens skibe og søfart



8. december 2022 Af Henrik Denman


På Vikingeskibsmuseet i Roskilde har de mere end 50 års eksperimenter med at bygge og anvende rekonstruktioner af vikingetidens skibsfund giver vigtig indsigt i, hvordan vikingetidens skibsbyggere og andre maritime håndværkere planlagde og udførte deres arbejde. Det er dog ikke kun fra vikingetiden, men hele den danske oldtid, vi i dag har en stor viden om de tidlige skibsbyggere, konstruktionen af fartøjerne og en øget forståelse af, hvordan de søfarende planlagde og udførte deres sejladser.


Museumsinspektør ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Morten Ravn, beskriver i en ny bog Skibe og søfart i Danmarks oldtid søfart fra stenalderen til vikingetiden, og selv om vikingetidens skibe og sejladser er mest farverige og detaljeret at udstille og fortælle om, er der masser af viden om den øvrige oldtid, som nu bliver lagt frem som en sammenhængende historie. I Danmark har søfart altid haft stor betydning for samfundsudviklingen. Nærheden til hav og fjord har fra den tidligste stenalder og frem til vikingetidens afslutning haft stor påvirkning på transport og færdsel, adgang til fødekilder og den generelle samfundsudvikling.


Morten Ravn beskriver først, hvordan opfindelsen af båden gjorde det muligt for stenalderens fiskere i perioden 13.000-2000 f.Kr. fik at udnytte havet som et fødekammer. Derpå følger et kapitel om bronzealderen, da skibet blev et af de vigtigste elementer i den gennemgribende forandring af samfundet, hvor skibe og søfart skulle sikre forsyninger. Bogens tredje kapitel om jernalderen belyser de nye vilkår for handel og søfart på grund af krige og konflikter, men også hvordan skibsbygning og søfart blev påvirket af kontakten med større dele af Europa. Bogens fjerde og mest omfangsrige kapitel handler om vikingetiden, da Danmark med skibe og sejl for alvor trådte ind på den internationale scene.


Bogen giver et overblik om, hvordan folk fra jægerstenalderen til og med vikingetiden bevægede sig på havet. Det har været en udvikling fra den overraskende langtidsholdbare stammebåd til nye ideer, som begynder at blive udviklet i bronzealderen. I den tidlige jernalder udvikledes klinkbygningen, og derfra går vejen fra padle-kultur til ro-kultur og til indførslen af sejlet. Det er højdepunktet i vikingetiden for bådudviklingen i den periode, bogen omhandler.


Hver periode dokumenteres med de vigtigste arkæologiske båd- og skibsfund og baseres på den nyeste forskning vedrørende oldtidens skibsbygning og viden om maritimt håndværk, navigation, sømandskab, fiskeri og meget mere. Det var ombord på oldtidens både og skibe, at Danmark fandt sin plads i verden som en betydningsfuld sømagt med fremragende bådebyggere og søfolk.


Morten Ravns bog Skibe og søfart i Danmarks oldtid er udgivet af Forlaget Turbine.


Foto: Havhingsten fra Glendalough. Werner Karrasch. Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde



Nyt fra historien



Vikingeskibe sikres for eftertiden



1. august 2022 Af Henrik Denman


Med milliondonationer bliver det nu muligt at sikre de umistelige vikingeskibene, der er klassificeret som værende af enestående national betydning.


Villum Fonden støtter med 60 millioner kroner, Augustinus Fonden støtter med 50 millioner kroner, og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond bidrager med 25 millioner kroner.


”Vi er glade for med denne donation at kunne fortsætte støtten til Vikingeskibsmuseet – en involvering der rækker helt tilbage til Villum Fondens Fondens stifters bror, Aage Kann Rasmussen. Det kommende projekt vil skabe sikre rammer om en vigtig del af Danmarks og Europas historie og give besøgende mulighed for at opleve nye sider af vikingerne, deres imponerende håndværk og rige søfartskultur,” siger Formand for Villum Fonden, Jens Kann-Rasmussen i en pressemeddelelse fra Augustinus Fonden.


”Jeg er ikke bare glad. Jeg er også enormt lettet over, at vi nu kan komme i gang med at beskytte skibene mod den tilbagevendende stormflodstrussel. Jeg er dybt taknemmelig for den generøse støtte, vi har fået til at sikre vores umistelige kulturarv i helt nye rammer og med helt nyt formidlingsmuligheder”, siger Tinna Damgård-Sørensen, museumsdirektør på Vikingeskibsmuseet.


Fotograf Werner Karrasch, Copyright Vikingeskibsmuseet



Nyt fra historien



Amatørarkæolog troede
på spor af Neandertalere



8. november 2022 Af Henrik Denman


Amatørarkæologen Erik Madsen fandt i midten af 1950-erne sten neden for Ejby Klint i Hornsherred, som han mente måtte være bearbejdet af fortidsmennesker - neandertalerne. Det ville være de ældste spor efter mennesker i Danmark. Derfor gravede han i klinten, og det lykkedes ham at finde et geologisk lag, som stammer fra samme tid som neandertalerne.


Fundet var meget usædvanligt, da dén slags lag oftest er ødelagt af den sidste istids geologiske forandringer. Siden har Madsens fund skabt diskussion blandt arkæologer, og Madsen mødte modstand mod sin påstand om at, fundene stammede fra de tidligste mennesker i Danmark. Enkelte forskere fra Tyskland og England var dengang interesserede i fundene, men de fleste danske forskere har gennem årtierne afvist ideen om, at neandertalere skulle have levet i Danmark.


Neandertalerne eksisterede fra for ca. 250.000 år siden til ca. 30.000 år siden. Man har sikre spor efter deres bopladser i Nordtyskland. I 2019 skete der imidlertid noget nyt. ROMU fik skænket Madsens oldsagssamling, og museumsinspektør og arkæolog Ole Kastholm fattede interesse for sagen og mente, at museet var nødt til at undersøge det hele nærmere:


- Jeg synes, man som forsker skal tage den slags spørgsmål seriøst. Man kan jo ikke bare sige ”det passer ikke”, når man ikke har kigget efter. Det har vi så nu, siger han.


Ole Kastholm kontaktede stenaldereksperten Lasse Sørensen fra Nationalmuseet, og i et tæt samarbejde satte de i 2020 gang i at undersøge Madsens fund og påstand nærmere. Tre arkæologer fra ROMU, to arkæologer fra Nationalmuseet og to arkæologistuderende fra Københavns Universitet gravede gennem seks uger i Ejby Klint og trak derudover på et væld af tværfaglige samarbejdspartnere som geologer, fysikere og biologer.


Arkæologerne fandt imidlertid ingen endegyldige beviser for, at neandertalerne havde levet ved Ejby Klint, måtte blive skuffede.


- Hvis neandertalerne har eksisteret her, har de i hvert fald ikke eksisteret på en måde, hvor de har efterladt sig spor til os, siger Ole Kastholm.


Men både Madsens gamle udgravninger og de professionelle arkæologers nyere udgravninger har alligevel stor værdi.


- Det er jo netop sådan, viden hele tiden bliver skabt og forfinet. Påstande bliver fremsat og over tid afkræftet, bekræftet eller nuanceret. Viden bliver til gennem nysgerrighed og nogle gange også stor stædighed, mod til at turde tage nogle chancer, tænke det usandsynlige og måske også blive til grin, forklarer Ole Kastholm.


- Jeg har stor respekt for det, Madsen udrettede, og jeg synes godt, vi kan hylde ham, selv om han ikke havde helt ret. Og så synes jeg, vi skylder at formidle noget af al den viden, som både Madsens og vores egne undersøgelser har frembragt.


Roskilde Museum viser frem til 8. januar 2023 en spotudstilling om Erik Madsen og Neandertalerne. I forbindelse med spotudstillingen holder udgravningsleder Ole Kastholm den 7. december et foredrag om Madsen og Neandertalerne.


Billedet viser Erik Madsen, som ses ved sin private samling i 1956. Foto: Bramsnæs Lokalhistoriske Forening.



Nyt om historien



Nyt fund af gammelt skib i Køge Havn



27. oktober 2022 Af Henrik Denman


Et såkaldt klinkbygget skib er fundet under gravearbejder på Søndre Havn i Køge. Arkæologer fra Museum Sydøstdanmark er gået i gang med at undersøge skibet og dets last. Fundet er ikke et helt vrag, men et stort stykke af en skibsside på cirka to gange otte meter.


Det kunne udgravningsleder Jeppe Færch-Jensen fra Museum Sydøstdanmark konstatere, da han så fundet. Museet overvåger løbende byggepladsen og står i tæt forbindelse med Arkil. Entreprenør Arkil er ved at grave ud til en p-kælder under kommende boligbyggerier på Søndre Havn. Selve vragdelen var dog ikke det eneste interessante, der dukkede op.


- Der var ikke en gang gået én dag, før jeg fandt en pistol, der umiddelbart ser ud til at være fra 1700-tallet. Da der også dukkede en lerdunk op, var det svært ikke at få associationer til sørøvere. Noget tyder dog på, at der snarere har været tappet mineralvand på den end rom, fortæller Jeppe Færch-Jensen.


Blandt vraggodset fandt arkæologerne også en del lertøj og stentøj, og der har også vist sig nogle jernplader, som kan være en del af lasten. Man skal dog have lidt tålmodighed, inden man kan få mere konkret viden om skibet og dets last.


- Vi kan sige så meget, som at det er siden af et såkaldt klinkbygget skib. Men nu skal vi først have gravet det hele op, og først derefter kan vi vurdere, hvordan vi bedst foretager de videre undersøgelser, som selvfølgelig blandt andet skal afdække, hvornår skibet er fra, siger udgravningslederen.


Et nærliggende spørgsmål er, hvorfor der kun ligger siden af et skib og ikke et helt skib på stedet, og det er uvist, om resten af skibet befinder sig i nærheden. Ifølge Jeppe Færch-Jensen kan det handle om, at resten af skibet har været bortskaffet i gamle dage efter et forlis, men der kan også være tale om, at et helt vrag er splittet ad i nyere tid.


Når arkæologerne i den kommende tid bliver klogere, vil Museum Sydøstdanmark formidle viden om skibet og dets last, men det er ifølge udgravningslederen svært at sætte tid på, hvornår der kommer mere håndfaste konklusioner om fundet. Det er indtil videre ikke muligt for besøgende i området at se skibsvraget, da det ligger dybt i en udgravning på en stor indhegnet byggeplads.


Billedet viser fundne genstande i skibets last, som let kan lede tankerne i retning af Pirates of the Caribbean. Foto: Museum Sydøstdanmark.



Nyt fra historien



Historisk center åbner på Stevns



7. oktober 2022 Af Henrik Denman


Fra 14. oktober kan man besøge det nye Stevns Klint Oplevelsescenter. I de følgende dage står centret klar med et omfattende program .


Dronning Margrethe kommer til Stevns for at deltage i en royal åbning af det spritnye oplevelsescenter for verdensarven onsdag 12. oktober sammen med inviterede gæster. Efter den royale åbning er der officiel åbning for alle fredag 14. oktober, som fortsætter med et officielt åbningsprogram lørdag 15. oktober og søndag 16. oktober.


Stevns Klint Experience er det primære ankomst-og formidlingssted for Stevns Klint. Stevns Klint er UNESCO Verdensarv, fordi den rummer historien om den store masseuddøen for 66 millioner år siden, hvor mere end halvdelen af Jordens dyrearter uddøde – herunder dinosaurerne. Den fortælling kan man opleve i Stevns Klint Experience – projekteret på en kæmpemæssig kalkblok hugget ud af Stevns Klint. I udstillingen møder man smukke fossiler, digitale spil, dinosaurskelet og meteoritter. Det lille pattedyr, Lucky, er udstillingens gennemgående element. Pattedyret, der overlevede den store massedød, er stamform til alle nulevende pattedyr.


UNESCOs liste over verdensarv rummer steder, der har enestående universel betydning for hele menneskeheden. Steder vi skal passe særligt på. Stevns Klint blev optaget på den fornemme liste i 2014, fordi det er det bedste sted i verden at opleve sporene fra den asteroide, der ramte Jorden for 66 millioner år siden. Asteroiden, som i millioner af år, havde befundet sig på tryg afstand af vores blå, livfulde planet, kom susende og slog med så stor kraft, at den bragte massedød og ødelæggelse med sig. Halvdelen af alle arter på planeten uddøde - herunder dinosaurerne. Alt på Jorden var med ét forandret, og intet skulle nogensinde blive som før.



Nyt om historien



Litterær vandring på Mosede Fort



7. oktober 2022 Af Henrik Denman


Der findes mange litterære værker, der behandler tiden før, under og efter 1. Verdenskrig, som også er kendt under navnet Den Store Krig. Der er både de værker, man vil betegne som klassikere, og også nye, gode bøger, der trækker krigen fint ind i teksten.


Museum Mosede Fort ligger i kasematter, der blev bygget under 1. Verdenskrig og er i dag en del af Danmarks kulturarv. Det var nemlig her i Greve, at fjenden skulle stoppes, hvis Danmark blev angrebet i årene 1914-18. Det skete heldigvis ikke, men krigen havde stadig stor betydning for Danmark.


Mosede Fort formidler Danmarks rolle i krigen, og derfor er det oplagt, at vandringen finder sted netop her. I sommer afholdt Greve Bibliotek og Mosede Fort en succesfuld litterær vandring i de smukke omgivelser på fortområdet under temaet ”krig og kærlighed”, og det var en stærk oplevelse for deltagerne. Den oplevelse vil vi gentage med et nyt tema.


Vandringen begynder ved fyraftenstid kl. 16. Mødestedet er i forgården, og undervejs holder man pauser, hvor litteraturformidleren vil læse op fra litteratur, der emmer af krigens desperation, sorg og håb. Undervejs er der mulighed for at tale sammen om, hvad uddragene gør ved os, eller at mærke efter i kroppen, hvilken betydning omgivelserne gør ved vores oplevelse af ordene.


Vandringen finder sted torsdag d. 13. oktober kl. 16 på Mosede Fort i Greve. Deltagerne vil være tilbage ca. kl. 17.30, hvor der serveres kaffe og lidt sødt til i infirmeribygningen. Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig på Greve Biblioteks hjemmeside.


Foto: Mosede Fort



Nyt om historien



Mosede Fort får støtte til
at udvide og modernisere



7. oktober 2022 Af Henrik Denman


To store bevillinger fra Realdania og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal betyder, at Mosede Fort nu er meget tættere på en udvidelse med ny museums- og restaurantbygning og moderne formidling af området. Det nye museum vil inddrage både kultur og natur, og stedet bliver et samlingspunkt for lokale og besøgende i Greve Kommune.


Den filantropiske forening Realdania og A.P. Møller Fonden har bevilliget henholdsvis 22 mio. kr. og 11 mio. kr. til en videreudvikling af Mosede Fort ved Greve. Med bevillingerne har museet fået næsten 2/3 af de midler, som skal til for at løfte det nuværende Mosede Fort til en helstøbt og moderne museums- og besøgsoplevelse om Danmark under 1. Verdenskrig.


Museet vil nu arbejde videre med at sikre sig yderligere fondsmidler, så projektet bliver fuldt finansieret. Det nye Mosede Fort vil indeholde: En nyopført museums- og restaurantbygning, et moderne læringsmiljø til historieformidling, inspirerende udstillinger og fornyelse af det fredede fortidsminde.


Mosede Fort blev bygget under 1. Verdenskrig, og det var i Greve, at fjenden skulle stoppes, hvis angrebet kom fra søsiden ude i Køge Bugt. Selvom krigen aldrig kom til Danmark, er Mosede Fort en vigtig del af Danmarks kulturarv. Det er ambitionen, at endnu flere skal få øjnene op for krigen, der fandt sted for over 100 år siden, men som satte både langvarige og tydelige spor i landskabet og kulturen.


Når projektet er fuldt finansieret, vil Greve Kommune, der ejer museet, afholde en arkitektkonkurrence for at få innovative bud på, hvordan en ny museums- og restaurantbygning ved Mosede Fort skal se ud. En restaurant ved fortet har været efterspurgt meget længe af både borgere og besøgende.


Det udvidede Mosede Fort åbner efter planen i 2026.


Foto: Mosede Fort



Nyt om historien



Ny bog om Tadre Mølle



1. august 2022 Af Henrik Denman


En ny bog, der blandt andet skildrer Tadre Mølles bevægede nutidshistorie, har set dagens lys. Den er skrevet af lokalhistoriker Bent Gottfredsen og udgivet af Egnshistorisk Forening Hvalsø, og udgivelsen er på 56 sider, trykt i 1000 eksemplarer. Det skriver Dagbladet.


Bogen handler ikke kun om Tadre Mølles lange og omskiftelige historie, men også om de første skvatmøller, strømhjul, underfaldshjul, brystfaldshjul, overfaldshjul og den omvendte vandmølle – hjuldamperen. Og så de første kornmøller, de store industrimøller, de første vindmøller (stubmøllerne), hollændere, hatmøller, tårnmøller, og så de helt moderne kæmpestore vindmøller.


Som Bent Gottfredsen selv beskriver det, så er det hans meget store, mangeårige engagement i Tadre Mølle, der har vakt hans interesse for vandmøllerne, men den kom til at gribe mere og mere om sig til også at omfatte vindmøllerne.


Tadre Mølles historie går tilbage til 1300-tallet. Møllen, der stadigvæk er fuldt funktionsdygtig, fungerer i dag som naturcenter og kulturhistorisk museum. Tadre Mølle er kåret som Danmarks næstsmukkeste.


I løbet af året afholdes der spændende aktiviteter og arrangementer for både børn og voksne herunder markeder og temadage i samarbejde med bl.a. Tadre Mølles Venner, Nationalpark Skjoldungernes Land og Danmarks Naturfredningsforening.


Bogen kan købes på Tadre Mølle i åbningstiden og over Egnshistorisk Forening Hvalsøs hjemmeside. Prisen er 30 kroner plus eventuel forsendelse. Der arbejdes på flere salgssteder.


Foto: Tadre Mølle



Nyt fra historien



Arkitektkonkurrence om
nyt vikingeskibsmuseum



1. august 2022 Af Henrik Denman


Med milliondonationer bliver det nu muligt at sikre de umistelige vikingeskibene, der er klassificeret som værende af enestående national betydning.


Villum Fonden støtter med 60 millioner kroner, Augustinus Fonden støtter med 50 millioner kroner, og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond bidrager med 25 millioner kroner.


Arkitektkonkurrencen for det samlede museumsprojekt skydes i gang sidst på året, og i slutningen af 2023 kåres vinderprojektet. Vikingeskibsmuseet er i positiv dialog med fonde om den sidste del af finansieringen af det samlede projekt.


Med den samlede bevilling kan Vikingeskibsmuseet se frem til opførelsen af en ny, fremtidssikker udstillingsbygning til de fem vikingeskibe, der hører til blandt Danmarks ypperligste kulturarv. Her skal de besøgende møde den store og medrivende fortælling om, hvordan vikingerne ændrede verden med deres skibe – og hvordan den verden de mødte, ændrede dem. Samtidig får museet en ny velkomstbygning og nye udearealer, der sikrer de besøgende en sammenhængende museumsoplevelse.


Den nye udstillingsbygning og velkomstbygningen, der forventes færdig i 2027, er led i den ambitiøse helhedsplan for Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Den samlede plan omfatter foruden velkomst- og udstillingsbygninger, også en transformation af den oprindelige Vikingeskibshal samt en landskabsbearbejdning, der vil give offentligheden endnu bedre adgang til kysten og fjorden, end det er tilfældet i dag.


”Når vi taler om vikingetiden, tænker vi ofte på erobringstogter, men vikingetiden handler i høj grad om samhandel med hele Europa, om at hente inspiration med hjem fra udlandet, om udvikling af ny bådebygningsteknologi og en stolt håndværkstradition, som stadig lever. Det er en periode, der har været med til at forme den danske nationale identitet, og som er væsentlig at formidle til kommende generationer med afsæt i løbende forskning og levende formidling. Vi er glade for at kunne støtte formidlingen i det nye vikingeskibsmuseum – et projekt, der ligger naturligt i forlængelse af Fondens mangeårige fokus på nytænkende formidling af dansk kulturhistorie,” siger Fondsdirektør i Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Christine Wiberg-Lyng.


Fotograf: Werner Karrasch, Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde



Nyt om historien



Dansk jernbanehistorie i Roskilde



22. juni 2022 Af Henrik Denman


Den 26. juni 1847 kl. 11.30 kørte lokomotivet ODIN med vogne fra København mod Roskilde. Sidenhen er utallige tog kørt fra København, ligesom det er tilfældet i resten af landet.


I samarbejde med Banedanmark og DSB genskaber Danmarks Jernbanemuseum denne første tur. Den 26. juni vil museets replika af ODIN køre fra Københavns Hovedbanegård spor 1 og et stykke ud på banegårdsarealet. kl. 10 vil der være gratis kørsler for alle dem, der har lyst til en tur. Der fløjtes til afgang kl. 9.57 og 12.57 fra København mod Roskilde og retur. Det er også muligt at stå af og på i Valby og Høje Taastrup.


I 1847 åbnede strækningen København-Roskilde som Danmarks første jernbane. Det vil sige bortset fra Altona-Kiel fra 1844, der dengang var dansk. Roskildebanen blev anlagt af aktieselskabet Sjællandske Jernbaneselskab. Det var imidlertid svært at tjene penge på strækningen. Derfor forlængede selskabet først banen til Korsør, da Staten garanterede en forrentning på fire procent af hele selskabets aktiekapital. Forlængelsen startede med tre daglige tog i hver retning i 1856.


I 1880 overtog Staten selskabet og indlemmede det i DSB. Stationsbygningerne i Roskilde og Sorø og Borup er bevaret fra anlægsperioden, sammen med to "englænderbroer", hvor veje føres over banen.


Togrejsen er på mange måder den samme dengang som i dag, men gennem årene har rammerne ændret karakter. Vogne, sæder, kupéer og meget andet er blevet justeret og har dermed ændret forholdene for de rejsende. Følelserne derimod er i høj grad de samme. Sorgen ved en afsked, glæden ved et gensyn, forventningen til en ferie, dagligdagen for pendleren og den løsslupne glæde på en skoleudflugt, er alle følelser, der hører jernbanerejsen til.


Banedanmark, DSB og Danmarks Jernbanemuseum er gået sammen om at markere dagen med en fejring på Københavns hovedbanegård, hvorfra det blandt andet bliver muligt at køre en tur med en nøjagtig replika af damplokomotivet ODIN, som trak Danmarks første tog, og komme ombord på et af de helt Vectron-lokomotiver, som er med til at gøre fremtiden grønnere.


Foto: Roskilde Lokalhistoriske Arkiv.



Nyt fra historien



Guldskat på stormandsgård



16. juni 2022 Af Henrik Denman


Mange af de udstillede genstande fra guldfundet fra Ryegaard er intakte, men der er også en hel del, som ser ud til at være blevet klippet op eller foldet med vilje. Og det er et vigtigt spor for arkæologerne, når de skal forstå, hvad det er for et fund, de står med:


”Ingen kan jo sige nøjagtigt, hvem der i sin tid ejede skatten. Eller hvorfor og hvordan skatten havnede, hvor den gjorde. Men når den rummer så mange bøjede og klippede dele, tyder det på, at de skulle bruges til at smelte om,” forklarer Jesper Langkilde.


Den tanke passer fint, når man ser på, hvor skatten blev fundet. Det skete nemlig et sted, hvor museet tilbage i slutningen af 1980’erne udgravede resterne af en stormandsgård fra middelalderen – en forløber for den Ryegård herregård, der fra 1500-tallet frem til i dag har ligget ca. 500 m længere mod vest.


Stormandsgården, som i de ældste dele var fra 1100-tallet, lå lige vest for Rye kirke, der formentlig oprindeligt må være bygget af stormanden.


Ryegaard-skatten kan opleves på Roskilde Museum fra fredag den 3. juni og resten af sommeren. Inden for arkæologien betegner man et fund som en skat, hvis der er mere end tre genstande i et samlet fund. Ryegaard-skatten består af flere end 80 enkeltdele af guld, sølv, bronze, ædelstene mv.


Ryegaard-skatten forventes at blive erklæret for danefæ. Danefæ er genstande fra fortiden, som er lavet af ædelt metal eller i øvrigt er af kulturhistorisk værdi, herunder mønter. Det er Nationalmuseet, som foretager den endelige vurdering af, om skatten er danefæ. Herefter forventes den at overgå til Nationalmuseets samling.


Læs mere om fundet på https://romu.dk/presse/ På enkelte dele kan man finde rester af stof, som tyder på, at skatten har været opbevaret i en form for stofpose eller tøjbylt.


Foto: ROMU



Nyt fra historien



Roskilde Museum udstiller
uvurderlig kulturskat



18. maj 2022 Af Henrik Denman


Under stor opmærksomhed ankom Ely-håndskriftet i slutningen af april til Roskilde Museum fra Storbritannien. Med særlig kurer, eget flysæde og klimasikret bil. Siden da har det befundet sig trygt og godt i sin montre, mens museets ansatte har lagt sidste hånd på forberedelserne.


Fra fredag den 20. maj kan man på museet så endelig efter mange måneders intenst arbejde se ”Roskildes dåbsattest”.


Ely-håndskriftet er det tidligste bevis på, at der for nøjagtig 1000 år siden var en biskop i Roskilde. Det er på én gang den tidligste kilde overhovedet, som nævner bynavnet Roskilde, og kilden til Roskilde Stifts 1000 års jubilæum.


”Når vi i år markerer Roskilde Stifts jubilæum gør vi det under overskriften ’Kirke og samfund i 1000 år’, for den vekselvirkning har været frugtbar i 1000 år. Derfor er samarbejdet med Roskilde Museum om jubilæet helt oplagt, og vi glæder os over, at det er lykkedes museets dygtige folk at få Ely-håndskriftet hertil Roskilde i jubilæumsåret,” siger biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller.


Udstillingen af Ely-håndskriftet er blevet til med bidrag fra Roskilde Stiftsråd. Det originale dokument fra 1022 er desværre gået tabt. Men ordlyden er bevaret i den afskrift af dokumentet, som findes i Ely-håndskriftet fra 1100-tallet. Ved siden af montren med Ely-håndskriftet, hvor øjnene kan gå på jagt efter ’Roscylde’ i de snirklede bogstaver, vil museet opsætte en digital udgave, som gæsterne kan bladre i.


Trods den klare tilknytning til Roskilde by og stift er det første gang, at håndskriftet med Ely-dokumentet har taget turen fra sit hjem på Cambridge Universitetet i England til Roskilde. Og det er da heller ikke noget, man bare lige gør. Det ligger et stort arbejde i at transportere og sikre den gamle bog, fortæller Jesper Langkilde.


”Sådan en bog fra 1100-taller er jo håndskrevet på gammelt pergament. Det må ikke få særlig meget lys, det skal opbevares i den rette luftfugtighed og selvfølgelig i stor stil sikres mod tyveri og ulykker. Så det er en omstændelig proces. Men det er samtidig en fantastisk mulighed for at udstille en unik genstand, der er så vigtig for byens og stiftets historie.”


Læs mere om Ely-håndskriftet og udstillingen på Roskilde Museum på https://romu.dk/blog/unikt-haandskrift/


Foto: Håndskriftet blev kørt med særlig kurer fra Cambridge til Roskilde. På billedet afleverer Steven Archer fra Trinity College Library håndskriftet til Roskilde Museum. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU



Nyt fra historien



Koldkrigsmuseum
vinder fornyelsespris



4. april 2022 Af Henrik Denman


På Historiske Dage i Øksnehallen uddeltes Fornyelsesprisen 2022 på 10.000 kr. Den gik i år til Cosmic Top Secret @ Stevnsfort – Trine Laier og Koldkrigsmuseum Stevnsfort.


Festivalleder Henrik Thorvald Rasmussen motiverede prisen på Historiske Dage i København i marts:


Det digitale og det analoge mødes, når Koldkrigsmuseum Stevnsforts terræn indgår i det prisvindende computerspil Cosmic Top Secret, hvor spillets femte og sidste bane foregår på Stevnsfort – og hvor en sjette bane er analog og skal spilles og opleves i Stevnsforts terræn.


Dommerkomiteen var ikke i tvivl om at give årets fornyelsespris til Cosmic Top Secret. Cosmic Top Secret forener på en fin måde det digitale med det museale.


Det digitale og det analoge mødes, når Koldkrigsmuseum Stevnsforts terræn indgår i det prisvindende computerspil Cosmic Top Secret, og hvor sjette og sidste bane er analog og skal spilles og opleves i Koldkrigsmuseum Stevnsforts terræn. Spilleren – Agent T – bevæger sig rundt i jagten på hemmelighederne om, hvad hendes forældre egentlig arbejdede med under Den Kolde Krig.


Begge var ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste. Den 6. og analoge banes mission går ud på at løse ”Runa-sagen”: en rigtig spionsag fra 1950’ernes Danmark, hvor en smugler- og spionring leverede smuglergods og hemmelige efterretninger til DDR, hvortil de sejlede på kutteren ”Runa”. Spillets verden i både den digitale og analoge del er bygget op af papfigurer, hemmelige dokumenter og den karakteristiske hulstrimmel, der snor sig gennem terrænet og fungerer som vejviser.


Billedet viser Trine Laier fra Those Eyes og Iben Bjørnsson fra Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Foto: Historiske Dage



Nyt fra historien



Roskilde Højskole indstillet
til renoveringspris



4. marts 2022 Af Henrik Denman


Roskilde Højskole er blandt det udvalgte felt på 21 projekter, der udgør favoritterne til Renoverprisen 2022.


2022 er et særligt år, da Renoverprisen fejrer sit 10-års jubilæum. Derfor uddeles tre priser til årets konkurrence, der hver især kårer det bedste projekt inden for kategorierne bolig, erhverv og institution. Projekterne bedømmes som sædvanlig ud fra Renoverprisens fem gældende kriterier, men i anledning af jubilæet sættes der særligt fokus på bæredygtighed som et afgørende kriterium.


144 renoveringsprojekter blev indstillet til Renoverprisen 2022. De har nu været under lup hos Renoverprisens nomineringsudvalg, der har foretaget den første vurdering af projekterne. Hermed er feltet kogt ned til 21 renoveringsprojekter, og det er fra dette felt, at ni projekter nomineres til priserne – og i sidste ende er det herfra, at de tre vindere skal findes.


Roskilde Højskole blev stiftet i 1907 af Thomas Bredsdorff, hvor arkitekt Ulrik Plesner lagde stregerne, mens kunstneren Niels Skovgaard bidrog til bygningens udsmykning. Men Højskolen er også fyldt med kulturværdier og repræsenterede to af det tidlige 20. århundredes væsentligste kulturelle og politiske strømninger, højskolebevægelsen og arbejderbevægelsen.


Højskolen blev drevet frem til 1929, hvor AOF åbnede arbejderhøjskolen. I 1976 blev grunden købt af PenSam, som udlejede højskolen til Tvind. Da Tvind i 2006 flyttede derfra, stod Højskolen tom og forfaldt i 11 år. Det har været den nuværende ejers vision at bringe højskolens arkitektoniske udtryk tilbage til sin storhedstid og huse lejligheder.


Renoveringen er i april desuden blevet hædret af Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Roskilde, som har valgt at præmiere de genopståede historiske bygninger.


Foto: Realdania



Nyt fra historien



Roskildes dåbsattest kan
ses på Roskilde Museum



21. marts 2022 Af Henrik Denman


Til foråret kan gæsterne på Roskilde Museum komme helt tæt på et indbundet håndskrift, der er skelsættende for Roskildes historie. Museet har nemlig lånt Ely-håndskriftet, der indeholder en meget tidlig omtale af Roskilde.


Ely-håndskriftet vil kunne opleves på Roskilde Museum fra 20. maj-25. september.


Håndskriftet stammer fra det engelske Ely-kloster, der i 1022 fik overdraget et stykke jord af Knud den Store. Han var på det tidspunkt konge over både Danmark og England. I den forbindelse blev et dokument udfærdiget, og det er her, vi for første gang ser Roskilde – eller ”Roscylde”, som det blev stavet i middelalderen – på skrift.


”I det her dokument er oplistet en række prominente vidner til overdragelsen. Der er blandt andet kongen, Knud den Store, og hans dronning, der er de to engelske ærkebiskopper og ti biskopper. En af dem er Gerbrand, der er biskop i Roskilde Stift. Det er første gang, vi hører om Roskilde Stift, og det er vores kilde til at vide, at der findes en biskop af Roskilde på det her tidspunkt,” siger Jesper Langkilde, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.


Det originale dokument fra 1022 er desværre gået tabt. Men ordlyden er bevaret i den afskrift af dokumentet, som findes i Ely-håndskriftet fra 1100-tallet. Ved siden af montren med Ely-håndskriftet, hvor øjnene kan gå på jagt efter ”Roscylde” i de snirklede bogstaver, vil museet opsætte en digital udgave, som gæsterne kan bladre i.


Trods den klare tilknytning til Roskilde by og stift er det første gang, at håndskriftet med Ely-dokumentet har taget turen fra sit hjem på Cambridge Universitetet i England til Roskilde. Og det er da heller ikke noget, man bare lige gør. Der ligger et stort arbejde i at transportere og sikre den gamle bog, fortæller Jesper Langkilde.


”Sådan en bog fra 1100-taller er jo håndskrevet på gammelt pergament. Det må ikke få særlig meget lys, det skal opbevares i den rette luftfugtighed og selvfølgelig i stor stil sikres mod tyveri og ulykker. Så det er en omstændelig proces. Men det er samtidig en fantastisk mulighed for at udstille en unik genstand, der er så vigtig for byens og stiftets historie.”


Dokumentet fra 1022 er det tidligste bevis på, at der på det tidspunkt var en biskop i Roskilde. Han hed Gerbrand, og i 1022 bevidnede han jordoverdragelse fra den danske konge Knud den Store til Ely-klosteret.


Billede: Trinity College Library, Cambridge. Læs mere om manuskriptet på https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/unikt-handskrift-pa-vej-england-udlaner-roskildes-dabsattest-til-roskilde-museum?publisherId=13560400&releaseId=13645270



Nyt fra historien



Danmarks ældste gravskrift



7. februar 2022 Af Henrik Denman


I Roskilde Domkirke findes Danmarks ældste gravskrift. Den findes på domkirkens mindetavle over rådmanden Helge, som døde i 1128. Han var rådmand for den daværende konge, Kong Niels.


Mindetavlen er placeret i et indhak i Præsteværelset i domkirken, hvor den oprindeligt blev sat op. Normalt er der ikke fremvisninger i rummet, og offentligheden ser derfor ikke mindetavlen.


Når den nu bliver fremhævet af Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke skyldes det, at Roskilde Stift i 2022 kan fejre både 100 og 1000 års jubilæum. I anledning af jubilæet vil Roskilde Stift og Roskilde Domkirke kaste lys over historier med udgangspunkt i et årtusind i domkirken og de kirker, der lå på stedet forinden.


Fra den sene vikingetid i 1022 omfattede Roskilde Stift hele Sjælland med domkirke og bispebolig i Roskilde by, men ved reformationen i 1536 flyttede biskoppen sin bolig til kongens København og omdøbte ved samme lejlighed stiftet til Sjællands Stift. Roskilde Domkirke havde dog fortsat kongegrave og domkapitel, så byen forblev et kirkeligt centrum på Sjælland.


I 1922 gjorde væksten i hovedstadsområdet det påkrævet at udskille København og Nordsjælland som et selvstændigt Københavns Stift. Det betød, at den resterende del af Sjællands Stift igen kunne hedde Roskilde Stift, og at biskoppen igen kunne bo i domkirkebyen. På den måde genopstod Roskilde Stift og er nu både 100 og 1000 år på samme tid.


Stiftet har udgivet magasinet Kirke og Samfund i 1000 år med flere artikler om stiftets historie og virke.



Nyt fra historien



Bog om arkæologiske fund
ved stort brobyggeri



4. marts 2022 Af Henrik Denman


Fra 2014 til 2017 udgravede arkæologer fra ROMU og Vikingeskibsmuseet intet mindre end 350.000 kvadratmeter fordelt på begge sider af Roskilde Fjord og på fjordbunden. Det svarer til et areal på omkring 50 fodboldbaner.


ROMU har nu udgivet bogen Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien, som samler den vigtigste viden fra tre års udgravninger ved og i Roskilde Fjord, forud for det store brobyggeri. Bogen viser, at historien om Roskilde Fjord måske nok er lig med de velkendte vikingeskibe, men også langt mere end dét.


Arkæolog Ole Thirup Kastholm, der har redigeret den nye bog, siger, at landskabet viste sig at være usædvanlig rigt på fortidsminder fra de seneste 7.500 år:


”Det store vej- og broanlæg gav os et sjældent snit gennem landskabet. Et snit, hvor vi kom uden for de almindelige bebyggelsesområder, hvor de fleste udgravninger ellers foregår. Her gjorde vi ikke alene fund, der i sig selv er helt enestående og spændende, vi sikrede – på grund af projektets store volumen – også store mængder arkæologisk data om fx oldtidens begravelser og boliger, som i fremtiden kan bruges i udforskningen af oldtiden omkring fjorden og på Sjælland.”


Det er ikke kun de store linjer, der trækkes op i bogens 15 artikler. I glimt tager arkæologerne deres læser med helt tæt på nogle af de mennesker, der har levet langs fjorden før os.


I en brønd udgravet nord for Onsved stod resterne af en træstige, ganske som man havde efterladt den for knap 1.400 år siden, da man skulle ned for at rense og reparere brønden.


Ved en smedje på Tørslev Hage lå stadig de små flager af jern, som sprøjtede til alle sider en dag for længe siden, da en højspecialiseret håndværker svang hammeren over det glødende jern


Og øst for Lyngerup i en nedgravet værksstedhytte – et grubehus – lå en torshammer af jern, en amulet, som nogen engang har tabt.


Alle sporene er væk nu. De har måttet vige pladsen for bropiller og asfalt. Men udvalgte af dem er blevet til genstande i ROMUs samling og vil blive bevaret for eftertiden.


Du kan læse mere på https://romu.dk/blog/gennem-7-500-aar-paa-200-sider-og-fem-minutters-koeretid/


Foto: Under udgravningerne stod arkæologerne ansigt til ansigt med oldtidens mennesker igennem begravelserne. Næsten 100 grave blev udgravet langs de nye veje, langt de fleste fra romersk jernalder (1-375 e.Kr.). Foto: Amanda Sjöbeck, ROMU.



Vil du være med til et af vores mange spændende arrangementer?


Bliv medlem

Historisk Samfund Roskilde Amt



Webmaster: Bent Hansen
info@historisksamfundforroskildeamt.dk


Bliv medlem